SOCIALT. Det er aldrig pænt at svine folk til på Facebook. Men det er en rigtig dårlig idé at faceboooksvine Thailands konge, Bhumibol Adulyadej (billedet). En mand er netop blevet idømt 30 års fængsel for det.
Foto: Thai Royal Household Bureau

SOCIALT. Det er aldrig pænt at svine folk til på Facebook. Men det er en rigtig dårlig idé at faceboooksvine Thailands konge, Bhumibol Adulyadej (billedet). En mand er netop blevet idømt 30 års fængsel for det.

Nettet

Pas på, hvad du siger på sociale medier

Myndighederne kigger med, når folk råber op på Facebook eller Twitter.

Nettet

Selv om det er nemt at ytre sig på Facebook, skal man passe på i lande, hvor lovens lange arm har mus og tastatur for enden.

Det fik 48-årige Pongsak Sriboonpeng fra Thailand at mærke, da han for nylig satte sig til tasterne og gav sine følelser luft på Facebook. Problemet var bare, at hans stærke følelser var rettet mod den thailandske kongefamilie. Og dem tilsviner man ikke ustraffet, heller ikke på sociale medier.

LÆS ARTIKEL

I Thailand anses majestætsfornærmelse for at være så alvorlig en forbrydelse, at det er strafbart med op til 15 år per anklage. Pongsak Sriboonpeng fik dog ’kun’ 10 år, men til gengæld havde han angiveligt fornærmet majestæten 6 gange i sine facebookstatusser, så det blev til 60 år sammenlagt.

Retten så dog med milde øjne på, at Sribbonpeng erklærede sig skyldig i anklagerne, så de valgte at nedsætte hans straf – til 30 år i fængsel. Det er angiveligt den længste fængselsstraf, der er givet i den slags sager. I april fik en thailandsk forretningsmand 25 års fængsel for nøjagtig det samme.

Vil lukke munden på kritikere

Ifølge den britiske avis The Guardian siger kritikere af systemet i Thailand, at de hårde fængselsstraffe er et forsøg fra myndighedernes side på at lukke munden på modstandere af det militærstøttede monarki. Antallet af fængslinger på grund af majestætsfornærmelser er eksploderet siden maj sidste år, hvor militæret overtog kontrollen med Thailand.

Men det er ikke blot i lande som Thailand, man skal tænke over, hvordan man ytrer sig på sociale medier. Det kan virke nemt og uden konsekvenser, når man skriver noget på Facebook eller Twitter, men det er formentlig en god idé ikke at skrive noget, man ikke er villig til at blive citeret for i en avis eller på tv.

Twitterfeed brugt i terrorsager

I USA er forbundspolitiet FBI begyndt at bruge folks twitterfeed imod dem i terrorsager. En række terrormistænkte amerikanere, som blev anholdt for nylig, er blevet konfronteret med, at de har sagt én ting til politiet og noget andet på Twitter.

Men det kan også blive mere alvorligt. 17-årige Ali Shukrin Amin fra Virginia blev f.eks. for nylig arresteret for at have hjulpet med at finansiere Islamisk Stat. Dette havde han gjort ved at retweete vejledning i, hvordan man kunne bruge bitcoinsystemet til at sende penge til oprørerne.

FBI’s direktør James Comey siger til netmediet Huffington Post, at myndighederne skal bevise, at denne brug af sociale medier er sket med den hensigt at begå lovbrud – og at dette sikrer, at folk, der retweeter uden at være enige i budskabet, ikke bliver fanget i nettet.

Sagerne fra Thailand og USA viser dog, at myndighederne bliver mere og mere opmærksomme på, hvad vi skriver og siger på de sociale medier. Og at konsekvenserne er lige så store der som alle andre steder.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Oscarvært - det værste job i byen
    Hør podcast: Oscarvært - det værste job i byen

    Henter…

    Søndag er der Oscar-uddeling i Los Angeles. Og for første gang siden 1989 vil showet finde sted uden en vært – et job, som bliver kaldt det værste i Hollywood i øjeblikket. For i en tid, hvor alt er syltet ind i værdipolitiske diskussioner, kan ingen længere samle os alle i et fælles grin.

  • Kvinder efter flugt fra Baghouz i det østlige Syrien. Foto: Fadel Senna / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Hvad skal vi gøre med syrienskrigerne, deres koner og børn?
    Hør podcast: Hvad skal vi gøre med syrienskrigerne, deres koner og børn?

    Henter…

    USA’s tilbagetrækning fra Syrien har gjort spørgsmålet om de danske IS-krigere højaktuelt. Skal vi tage dem hjem igen, efter at de har kæmpet for et verdensomspændende islamisk kalifat? Og har vi en forpligtelse over for de danske børn, der er blevet født undervejs i kampene?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Overgreb i Guds navn
    Hør podcast: Overgreb i Guds navn

    Henter…

    I morgen byder pave Frans flere end 100 højtstående biskopper fra hele verden velkommen til topmøde i Vatikanet. Emnet øverst på dagsordenen er seksuelle overgreb mod børn begået af katolske præster. Men kan paven forhindre flere overgreb? Og er der overhovedet en fremtid for den katolske kirke?

Forsiden

Annonce