Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Foto: Anders Schønnemann
Nettet
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Accepter cookies: Ved du egentlig, hvad det betyder?

Mange forstår ikke de centrale begreber, når de klikker ja til at blive overvåget på nettet. Folkeoplysning efterlyses.

Nettet
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

»Hvis du ikke siger 'nej tak til cookies', antager vi, at du accepterer vores cookiepolitik«.

Sådan lyder introteksten på hjemmesiden for Brøndby Kommune, men kommunen kan ikke antage, at borgerne accepterer, endsige ved, hvad cookies er for en størrelse.

Blot hver fjerde ved, hvad en ip-adresse er En ny undersøgelse fra kommunikationsbureauet Bjerg blandt 1.006 internetbrugere viser, at blot 10,5 procent af danskerne ved, præcis hvad cookies betyder, mens 40 procent har en delvis forståelse af begrebet.

Fredericia Kommune forklarer på sin hjemmeside, at en cookie er en lille datafil, som websitet gemmer på din computer for blandt andet at kunne indsamle oplysninger om »din ip-adresse«. Det er korrekt nok, men kun 5,9 procent af de adspurgte i undersøgelsen ved, hvad ip-adresse betyder. 20,9 procent andre forstår kun begrebet delvis.

»Når borgerne accepterer cookies, sker det ofte på et uoplyst grundlag, for mange ved ikke, hvad begreberne betyder. Hvis det offentlige vil digitalisere, og det vil de jo af mange gode grunde, så har de en særlig forpligtelse til at oplyse om, hvad det egentlig er, der sker«, siger Kresten Bjerg, direktør i Bjerg Kommunikation, der laver kommunikationsydelser til det offentlige.

Hvor er den principielle debat?

Ud over manglende viden om de centrale begreber viser undersøgelsen, at blot 18 procent mener, at offentlige myndigheder tydeligt oplyser, hvornår de indsamler eller anvender borgernes data.

»Det er fuldstændig urimeligt, at borgerne selv skal kunne gennemskue konsekvenserne af digitaliseringen. Det offentlige er nødt til at få løftet den principielle debat: Hvad skal vi finde os i af overvågning, og hvor går grænsen for, hvad I må gemme om os«, siger Kresten Bjerg.

I sidste måned søgte Københavns Kommune på Facebook efter en plejefamilie til et endnu ufødt barn af to misbrugere, hvilket fik mange til at udbasunere følsomme oplysninger på mediet, der lever af at sælge data om brugerne. I næste uge inviterer Greve Kommune for anden gang til 'Facebook-debat om kommunens budget'.

»Mange kommunikationsrådgivere vil sige, det er godt at være der, hvor borgerne er. Men vi mangler endnu at tage den principielle diskussion om, hvorvidt det er fair, at den demokratiske samtale mellem borger og kommune foregår et sted, hvor et firma indsamler vore personlige oplysninger og sælger dem videre til andre selskaber«, siger Kresten Bjerg.

Efterlyser ansvarlig instans

Forbrugerrådet Tænk er enig i, at det offentlige har svigtet fælt i at oplyse folket om digitaliseringens konsekvenser:

»Både erhvervslivet og os fra forbrugersiden efterlyser en instans, der tager hånd om borgeroplysning og gør forbrugerne mere digitalt kompetente til at foretage valg om, hvorvidt de vil registreres eller ej«, siger chefjurist Anette Høyrup.

LÆS OGSÅ

Digitaliseringsstyrelsens vicedirektør anerkender, at der har været for lidt folkeoplysning:

»Et naturligt næste skridt er at arbejde med, hvordan det så er at være digital borger i det offentlige Danmark. Så for eksempel digital tryghed vil naturligvis også komme til at indgå i en ny digitaliseringsstrategi«, siger Carsten Møller Jensen.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden