vanedyr. Da de fleste menneskers færden er relativt vanebetonet, »behøver man kun data fra omkring 10 routere for geografisk at kortlægge, hvor du færdes 90 procent af dit liv«, konstaterer forsker Sune Lehmann.
Foto: Jens Dresling

vanedyr. Da de fleste menneskers færden er relativt vanebetonet, »behøver man kun data fra omkring 10 routere for geografisk at kortlægge, hvor du færdes 90 procent af dit liv«, konstaterer forsker Sune Lehmann.

Nettet

Mobiltelefoner sladrer om studerendes venskaber, sms'er og facebookvaner

Hvad betyder venner og netværk for studerendes trivsel, sundhed og præstationer i skolen?

Nettet

Et studie har over to år samlet data fra mobiltelefonerne på en årgang førsteårsstuderende på Danmarks Tekniske Universitet, DTU. Forskerne ved nu ned til mindste detalje, hvor de studerende har været, sovet, hvem de har været sammen med, hvem de har sms’et med – og hvem de er venner med på Facebook. Samtidig har forskerne lavet personlighedstests på de studerende og spurgt ind til blandt andet motions-, søvn-, alkohol- og rygevaner.

Studiet er »helt klart det største af sin slags i verden« og samtidig går det »ufattelig tæt på de studerende«, siger en af hovedkræfterne bag, lektor Sune Lehmann fra DTU Compute. Det handler ikke alene om big data, men også om »deep data og det dybtgående billede af det enkelte individ«, siger Sune Lehmann.

Den omfattende datamængde kan blandt andet gøre forskerne klogere på sociale netværk, hvordan de dannes, hvad de betyder, og hvordan man overhovedet kan måle dem.

Studiet er lavet i samarbejde mellem DTU og Københavns Universitet, og dataindsamlingen er foregået via 1.000 Google Nexus-telefoner indkøbt og programmeret til formålet. Mobilen fik studerende udleveret gratis, hvis de brugte den som deres primære telefon og gav forskerne adgang til deres data.

På den måde har forskerne kunnet tappe blandt andet Bluetooth-informationer fra de studerendes telefoner. Bluetooth er en effektiv sladrehank, fordi den registrerer andre telefoner i nærheden og på den måde viser, hvem de studerende har mødtes med, hvornår, hvor længe – og hvor tæt de har været på hinanden, fordi bluetooth også måler signalstyrke.

Viden overalt

Telefonen har også indsamlet informationer fra routere og wi-fi-netværk. Dem søger alle Android-telefoner nemlig konstant efter, og selv om man går, cykler og kører forbi en masse routere, man aldrig logger på, husker telefonen dem stadig.

Da de fleste menneskers færden er relativt vanebetonet, »behøver man kun data fra omkring 10 routere for geografisk at kortlægge, hvor du færdes 90 procent af dit liv. Det erfarede vi undervejs i studiet«, konstaterer Sune Lehmann.

Ifølge ham og professor David Dreyer Lassen fra Københavns Universitet, der er den anden af hovedkræfterne bag den omfattende undersøgelse, er det nye studie unikt af tre grunde.

For det første, fordi det samler oplysninger på så mange niveauer og sociale netværk – Facebook, sms, telefonopkald og møder ansigt til ansigt. For det andet, fordi der er så mange studerende med, og for det tredje, fordi de som studiekammerater samtidig havde en masse indbyrdes relationer.

»Mange sociale netværksstudier kigger kun på folk i en dimension – om man ringer til hinanden eller er på Facebook sammen. Men problemet er, at man er sammen med folk på forskellige steder og platforme. Helt banalt kan man sige, at jeg taler i telefon med min mor, men hende er jeg ikke på Facebook med. Jeg er på Facebook med nogle andre. Og fysisk er jeg måske sammen med en helt anden gruppe«, siger David Dreyer Lassen.

Forskerne mente også, at det var vigtigt at koble de studerendes telefondata med viden om den enkeltes personlighed, fordi »det er klart, at hvis man er udadvendt, betyder det også noget for, hvordan man danner netværk«, siger Sune Lehmann.

Efter to år er dataindsamlingen ved at være slut, og forskerne har nu en kæmpe bunke rådata, som blandt andet sociologer, økonomer og forskerhold fra folkesundhedsvidenskab skal til at analysere med hver sit sæt briller.

De data kan hjælpe forskerne med at blive klogere på studiemiljø og studiegruppers betydning og konkrete spørgsmål som:

Dropper du ud, hvis dine venner dropper ud, og begynder du at ryge, hvis dine studiekammerater gør, samt andre eksempler på, »hvordan indflydelse spreder sig i et netværk«, forklarer Sune Lehmann. Dataene kan sige noget om, hvordan sygdomme spredes, hvordan adfærd spredes – og hvorfor vi stemmer, handler, spiser, som vi gør.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Selv om forskerne er forsigtige med konklusioner, fordi databehandlingen kun er i sin opstart, er de allerede blevet klogere på, hvordan venskaber og studiegrupper spillede en rolle for, hvordan de studerende klarede sig fagligt. Blandt andet kan myten om, at et stort netværk gør de studerende fagligt stærkere, punkteres. Tværtimod er det få, men stærke relationer, som afgør, hvordan den unge klarer sig i en studiegruppe.

Gruppearbejde

Studiet foregik sådan, at de studerende blev sat til at løse komplekse opgaver i grupper. Inden da var de blevet spurgt ind til, hvem i klassen de var venner med. På den måde var de sammensat i firemandsgrupper, hvor eksempelvis alle fire var venner, nogen parvis var venner, eller hvor tre var venner, og den fjerde ikke var.

»Det interessante var, at det, der betyder noget, er stærke forbindelser. Vi får ellers ofte at vide, at det handler om networking og at kende en masse, men når det handlede om de studerendes problemløsning af komplekse opgaver, var det ikke det, vi så«, siger Sune Lehmann.

I stedet handlede det om, hvor gode venner man var i studiegruppen. De grupper, som havde stærke forbindelser, var bedst til problemløsning

»I stedet handlede det om, hvor gode venner man var i studiegruppen. De grupper, som havde stærke forbindelser, var bedst til problemløsning. Og den effekt, der kom fra ’de gode venner’, havde mere at sige for deres præstation end gruppemedlemmernes individuelle ’kunnen’ og viden«, siger Sune Lehmann. Desuden havde det en bonuseffekt, hvis de studerende i gruppen også havde stærke relationer til folk uden for gruppen.

Men det har ikke været uden udfordringer at bruge mobiltelefonerne til dataindsamlingen. For det første løb de i starten alt for hurtigt tør for strøm, fordi telefonen konstant skannede efter bluetooth og trådløse netværk.

Se hvordan dataetisk rådgiver Pernille Tranberg beskytter sit privatliv, når hun færdes på nettet. Bland andet opfordrer hun brugere til at anvende et falsk navn på Facebook. Kilde: politiken.tv / Nima Hajarzadeh & Emilie Kleding

Og så var mange unges hårdhændede omgang med telefonerne en dårlig kombination med telefonernes glasskærm, forklarer Sune Lehmann. I den hvide reol på hans kontor står tre smartphones med deres knuste glasmaver vendt udad. »Det har vi i hvert fald mistet 100 telefoner på«, konstaterer han. Og så faldt der også den gruppe fra, som efter noget tid bare ville have en nyere og federe mobiltelefon.

På trods af det betragter forskerne indsamlingsmetoden som en succes. Deres tanke er, at måden at indsamle viden om de studerende på vil kunne overføres til for eksempel ungdomsuddannelser, hvor »man blandt andet ser, at erhvervsskoler har et stort frafald, og hvor nogen siger, at det handler om, at studiemiljøet ikke er så godt som på de almindelige gymnasier«, siger David Dreyer Lassen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Men hvad er ’studiemiljø’? Og er det noget, vi kan måle? Det mener jeg godt, at man nu kan«.

Herunder: Forskere fra Danmarks Tekniske Universitet går i en gruppe studerendes digitale fodspor. 1.000 studerende fik en gratis telefon, som konstant registrerer forsøgspersonens aktivitet og sender oplysningerne til forskernes databaser.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce