TILFREDSHED. I Forbrugerrådet Tænk glæder man sig over, at det fremover kan blive en dyr fornøjelse for virksomheder, hvis de i lækker data om forbrugerne eller på anden måde forbryder sig mod en række nye EU-love om databeskyttelse.
Foto: MATHIAS CHRISTENSEN

TILFREDSHED. I Forbrugerrådet Tænk glæder man sig over, at det fremover kan blive en dyr fornøjelse for virksomheder, hvis de i lækker data om forbrugerne eller på anden måde forbryder sig mod en række nye EU-love om databeskyttelse.

Nettet

EU vil give kæmpebøder for datasjusk i virksomheder

Ny EU-lov giver mulighed for kæmpebøder til virksomheder, der lækker data om forbrugerne.

Nettet

Det kan blive en dyr fornøjelse for virksomheder, hvis de i fremtiden lækker data om forbrugerne eller på anden måde forbryder sig mod en række nye EU-love om databeskyttelse.

Det fremgår af nye regler som repræsentanter fra EU-Kommissionen, EU-Parlamentet og medlemslandene onsdag er blevet enige om.

Ifølge de nye regler kan virksomhederne få bøder på op til fire procent af deres omsætning, og det kan løbe op i store summer for virksomhederne.

Både EU-virksomheder og amerikanske virksomheder bliver omfattet af de nye regler, hvilket betyder, at eksempelvis internetgiganter som Google og Facebook kan komme til at bøde, hvis de træder på den forkerte side af loven.

LÆS ARTIKEL

Også i Danmark vil danske virksomheder kunne mærke konsekvenserne af lovene, og det kan blive uretfærdigt store beløb, mener man i Dansk Industri.

»Der er ingen sammenhæng mellem bødernes størrelse og alvoren af forseelserne. For eksempel kan en virksomhed få en bøde på op til fire procent af selskabets omsætning, hvis virksomhederne giver information på en forkert måde om anvendelsen af personoplysninger. Det er helt ude af proportioner«, siger branchedirektør Adam Lebech, fra DI Digital, som er et branchefællesskab i Dansk Industri.

Ifølge Michael Hopp, der er partner i advokatbureauet Plesner og har beskæftiget sig indgående med de nye EU-datalove, så har det dog været en nødvendighed at skrue op for konsekvenserne for at få folk til at sætte sig ind i reglerne.

»Bøderne er en konsekvens, og det er en bevidst konsekvens. De dækker over, at der var en gruppe, som bevidst overtrådte reglerne, og en anden, meget større gruppe, som utilsigtet overtrådte dem. Det er begge grupper, man nu vil have til at fokusere på overholdelsen af reglerne«, siger han til Ritzau.

I Forbrugerrådet Tænk glæder man sig over, at det fremover kan blive en dyr fornøjelse for virksomheder, hvis de i lækker data om forbrugerne eller på anden måde forbryder sig mod en række nye EU-love om databeskyttelse.

»Det er positivt, at hvis en virksomhed ikke overholder den her datasikkerhed, så kan de blive sanktioneret med bøder på op til fire procent af deres omsætning. Det er immervæk noget, der kan være et stort beløb, når vi snakker om de store virksomheder«, siger Forbrugerrådet Tænks formand, Anja Phillip.

ritzau

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?
    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?

    Henter…

    I aftes udkom årets store madbibel - Michelin-guiden 2019. Michelin har været den højeste kulinariske smagsdommer i en tid, hvor madkultur er blevet en international megatrend, og kokke er blevet rockstjerner. Men er stjernerne lige så vigtige pejlemærker, som de har været?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?
    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?

    Henter…

    Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump? Klaus Riskær er tilbage på avisernes forsider. Han rejser sig altid igen, uanset om han går konkurs, bliver ekskluderet eller sat i fængsel. Og nu stiller han op til Folketinget. Men hvad driver ham? Og kan det passe, at han i dag er mere til klima og social retfærdighed end til utæmmet kapitalisme? Eller er han – som nogle mener – det danske svar på Donald Trump?

  • 
    A male giant panda from China named Cai Tao eat eats a stick at Taman Safari Indonesia zoo in Bogor, West Java, Wednesday, Nov 1, 2017. Giant pandas Cai Tao and Hu Chun arrived Indonesia last month as part of China's "Panda diplomacy." (AP Photo/Achmad Ibrahim)

    Et kongerige for to pandaer? Kun Kinas allerbedste venner får lov at lease et par af de sjældne pandabjørne, sagde den kinesiske præsident Xi Jinping, da han lovede Danmark et par. Kina har flere gange brugt de sjældne dyr som en brik i deres udenrigspolitik. Men hvad har Danmark givet køb på, for at blive en af Kinas allerbedste venner? At tale om Tibet?

Forsiden

Annonce