Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:

AFSKED. David Bowies sidste musikvideo, Lazarus, er samtidig et gigantisk, viralt hit på YouTube og er blevet det på kun få dage (Foto: Screenshot/YouTube).

Nettet
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Ugen på nettet: Bowies sidste hit er set af 19 millioner

En norsk morgenkaffe-video er blevet et viralt hit og en true crime-serie har sat net-detektiver igang med at finde nye beviser.

Nettet
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Bowie fik et sidste hit på nettet

Overgangen til 2016 var en barsk omgang, hvis man følger underholdnings-industrien. Først døde en af verdens eneste, sande Rock’n’Rollere, Mötörhead-frontmanden Lemmy.

Mens disse linjer skrives, er det netop blevet meddelt, at den elskede, britiske skuespiller Alan Rickman er død.

Men intet kan slå reaktionerne på sangeren, komponisten, multiinstrumentalisten og skuespilleren David Bowies død. Typisk for dette ikon, var hans død spektakulær: Han udgav et nyt album på sin fødselsdag – hvilket var to dage før hans dødsdag.

Siden har Internettet været fyldt op med spekulationer over, hvor meget teksterne på det seneste album omhandler mandens egen bevidsthed om sin død, og især singlen ’Lazarus’, der handler om døden, er kommet under behandling.

Således er ’Lazarus’ blevet et gigantisk, viralt hit på YouTube. Videoen blev lagt ud på YouTube 7. januar, dagen før Bowies fødselsdag og den samtidige lancering af albummet ’Blackstar’. Og tre dage før hans død. I de efterfølgende 7 dage er videoen blevet set tæt på 19 millioner gange.

Til sammenligning er singlen ’Valentine’s Day’ fra Bowies forrige album kun blevet set 5,3 millioner gange, og den har ligget på YouTube i to et halvt år.

Om sangen er en refleksion over hans egen forestående død er dog langt fra sikkert. ’Lazarus’ er med i en musical, der åbnede på Broadway i november med samme titel, og som indeholder 18 Bowie-sange, både nye og gamle.

Reaktionerne på Bowies død på sociale medier overgår langt, hvad det er muligt at dække her.

Så i stedet er her et link til hans sidste video, der har fået alle de mange views. Og lidt fra den musical, sangen kommer fra.

LINK:’Lazarus’ – David Bowie

LINK:’Lazarus’ i musical-versionen

LINK:Hvordan fans over hele verden sørgede over Bowie

Morgenkaffen i Norge indtages på is

Nogle gange bliver en video viral på rekordtid. Nogle gange bliver en video, der kun varer kort tid også viral på rekordtid. Begge dele er tilfældet for en simpel video fra Norge, der lige nu går sin sejrsgang over hele kloden – men især i Norden.

De fleste, der vokser op i et koldt klima kender nemlig udmærket til isbelagte fortove og veje, og hvordan man på ingen måde altid har behov for skøjter eller ski for at kunne glide ubesværet ned ad gaden.

Hvis det ikke skal blive til falde-på-halen-humor, kræver det dog en vis elegance, balance og finesse. Og det har norske Trym Nordgaard. I en kort video, der nok skal få smilet frem, viser han norsk coolness frem på den helt rigtige måde.

Ved at indtage morgenkaffen, mens han glider ned ad den tilisede gade iklædt morgenkåbe, bog og et blik, der siger »tag den, bitches!«.

På blot et par dage har videoen fået over 2,5 mio. views, hvilket er ret usædvanligt for en norsk video.

LINK:Sådan indtages norsk morgenkaffe.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Nettet går amok over morder-serie

Hvis nogen skulle være i tvivl, så er Netflix for længst kommet i selskab med tv-stationer, aviser, filmselskaber og andre instanser, der giver os ting at snakke om over frokosten med kollegerne. Selvom det meste af det, der findes på Netflix er ren underholdning, dukker der dog engang imellem noget op, der får folk til at snakke lidt mere højlydt.

Selv dette er dog formentlig en underdrivelse, når det kommer til ’Making a Murderer’. Den 10 episoder lange doku-serie om den morddømte amerikaner Steven Avery havde premiere på Netflix 18. december, men eftersom det var samme dag som premieren på en vis film, der foregår for længe siden i en galakse langt, langt væk, var der ikke ret mange, der tog notits af det.

LÆS OGSÅ

Der var dog nogle Hollywood-kendisser, der begyndte at skrive om serien på sociale medier over jul og nytår, og siden er serien eksploderet i popularitet. Den portrætterer, hvad der i hvert fald fra skabernes synsvinkel lader til at være en systematisk, Kafkask forfølgelse af en mindrebemidlet mand fra Wisconsin.

I den seneste uge er debatten om serien taget til, især efter at anklager om manipulation og ensidighed er regnet ned over seriens skabere.

Søger man efter seriens navn i Googles nyhedssøgning, får man tæt på 10 millioner resultater. I den forløbne uge er flere af seriens hovedpersoner også trådt frem i pressen og har enten modsagt eller bekræftet fakta i serien, fremlagt nye beviser på begge sider, og især det sidste er sket på en interessant måde.

Diskussions-community’et Reddit er fyldt med amatør-detektiver, og flere af dem har gravet nye informationer frem i sagen, der dog ikke kan nævnes her uden at afsløre for meget af handlingen i serien. Interesserede kan følge linket herunder.

Hvad der dog bare er lidt morsomt, er at en af Averys forsvars-advokater er blevet lidt af et sexsymbol på den måde, Internet kan få den slags til at køre op i en spids på. Dean Strang klæder sig så meget i NormCore-stilen (Google det), at han har fået sin egen Tumblr, der er dedikeret til hans moderigtigt overnormale tøjstil.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Hvis du ikke har kastet dig over ’Making a Murderer’ endnu, bør du nok komme i gang. Om ikke andet af hensyn til din evne til at indgå i almindelige samtaler over de næste par måneder

LINK:'Making a Murderer' på Netflix

LINK:Making a Murderer på Reddit

LINK:StrangCore-mode på Tumblr

Vil du ikke gå glip af de nyeste artikler fra Morten Bay, Digitalt eller Forbrug og Liv, så klik på ’Følg’-knappen i toppen af denne artikel. Så dukker de automatisk op i Din Strøm, når du er logget ind på Politiken.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden