Nettet

Facebook ville være i vildrede: Derfor får du ikke en dislike-knap

Analyse. Politikens sociale medier-redaktør forklarer baggrunden for Facebooks fravalg af efterspurgt 'synes ikke godt om'-knap.

Nettet

I over syv år har folk liket på Facebook. Like-symbolet er blevet et universelt symbol, som bruges mange andre steder end kun på Facebook.

Det ses på t-shirts, plakater og meget mere, og den bliver brugt mere end seks milliarder gange om dagen. I går blev de nye 'Reactions' introduceret verden over efter at have været afprøvet i en håndfuld lande siden efteråret 2015. De nye reaktioner, man kan give et facebookopslag, er på dansk 'vild med', 'haha', 'vred', 'wow' og 'ked' som i ked af det.

Men hvorfor ikke bare lave en synes ikke godt om-reaktion, sådan som brugerne længe har efterspurgt?

Svaret er to simple grunde:

1. Der er ikke behov for knappen

2. Facebook ville ikke vide, hvad de skulle gøre med et dislike

For at forklare hvorfor, der ikke er behov for den, er det nødvendigt med lidt viden, om hvordan Facebook fungerer.

LÆS ARTIKEL

Et opslag på Facebook (om det er fra en privat bruger eller f.eks. en side som Politiken) spredes i takt med, at at folk interagerer med det. Altså klikker på det, liker det, deler det eller kommenterer det.

Det handler om interaktion

Hvis ikke brugerne interagerer med det, er der stort set ingen, der kommer til at se det. Hvis vi bruger Politiken som eksempel, kan det meget tydeligt forklares:

Når Politiken poster en artikel på Facebook vil kun et lille udvalg af vores 190.000 følgere i starten se det. Hvis alle interagerer med det (klikker, liker, deler eller kommenterer) vil Facebook sende det ud til endnu flere af vores følgere osv., indtil opslaget - i teorien - spredes ud til alle brugere på Facebook.

Hvis ingen derimod interagerer med opslaget, stopper spredningen, da Facebooks bagvedliggende algoritme får det indtryk, at det er uinteressant for brugerne. Facebook har nemlig ingen interesse i at vise brugere indhold/opslag, som de sandsynligvis ikke er interesserede i.

Kamp om pladsen

Og der er kamp om dit 'newsfeed' i den forstand, at Facebook hele tiden skal priotere dine venners opslag og opslag fra sider, du følger, da Facebook skal sørge for, at du får det mest relevante indhold.

Målet er, at du får en god og overskuelig oplevelse, hvor du ikke føler, at du bliver præsenteret for en masse ligegyldigt indhold. Det er jo netop, fordi du får relevant indhold fra venner og sider, at du bliver ved med at komme tilbage.

Tænk en gang over, hvor mange venner du stort set aldrig ser opslag fra. Det er overraskende mange. Ligeledes er det kun et udsnit af dine venner, der ser dine opslag.

Altså ved Facebook allerede, hvad du højst sandsynligt ikke interesserer dig for, og derfor behøver du ikke 'dislike' opslag, du finder kedelige eller irrelevante. Du bestemmer så at sige med musen på samme måde, som man kan stemme med fødderne. Det indhold, der ikke interesserer dig, lader du være uden at interagere med det, og Facebook vil reagere på ved at vise dig mindre indhold fra den leverandør.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

En anden måde at vise, at et opslag er uinteressant er at trykke ppe i højre hjørne af et opslag og vælge, at man ikke vil se dette opslag eller helt udelukke opslag fra en bestemt person eller side fra sit feed. På den måde findes der allerede en dislike-knap.

Du laver dit eget feed

Du bestemmer så at sige indholdet i dit newsfeed ved at interagere med indhold fra personer og sider.

Jo mere du interagerer med en bestemt person/sides indhold, jo mere får du fra den person/side. Det gælder også på emner. Klikker du på alle links, der omhandler Lars Løkke, vil artikler, hvor Lars Løkke indgår, ofte optræde i dit feed. Du styrer så at sige dit eget newsfeed, og du kan påvirke indholdet ved at interagere med det. Prøv f.eks. at læs her, hvad der sker med dit feed, hvis du liker alt i ens newsfeed i to dage.

Og nu til forklaring nummer to. For det kan jo godt være, at du ikke vil give et dislike, fordi du ikke finder indholdet relevant, men faktisk fordi du ikke bryder dig om holdningen udtrykt i en artikel eller opslag. Eller din ven forklarer, at et familiemedlem er død, og du gerne vil udtrykke din sorg med et dislike.

Og det er præcis her, at Facebook ikke ville vide, hvad der så skulle ske, da ingen ved, hvorfor du giver et dislike.

Er det fordi du finder det irrelevant, og algoritmen derfor skal stoppe spredningen af opslaget, eller er det fordi du har læst opslaget, men ikke er bryder dig om indholdet? Et andet eksempel kan være et opslag fra en politiker, du er uenig med.

Facebook vil ikke vide, om du disliker, fordi indholdet ikke er interessant, eller fordi du er uenig med budskabet i det. Men fordi du ikke er enig med budskabet, kan det stadig være interessant og relevant - og derfor burde det spredes til endnu flere.

Følelser hersker på Facebook

Det er derfor, Facebook har lanceret de nye reaktioner. Finder du indholdet uinteressant, scroller du videre. Er du ikke enig, reagerer du med en vred; vil du udtrykke din sorg over at høre en dårlig nyhed, reagerer du med en 'ked af det'. Alt tæller ligesom et like, og opslaget spredes videre ud.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Facebook er et sted, hvor følelser får frit løb, og derfor er det smart af Facebook at give muligheden med de nye reaktioner for at udtrykke andet en enighed med et like.

Men det betyder også, at den efterspurgte dislike-knap aldrig kommer.

Til gengæld har du fået fem nye måder at udtrykke dig på, som er lettere at passe ind i Facebooks velmsmurte algoritme. Det er trods alt ikke for din skyld, at Facebook laver Facebook; det er stadig for at holde din klinet til skærmen i så lang tid som muligt, så de kan vise dig så mange annoncer som muligt.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Oscarvært - det værste job i byen
    Hør podcast: Oscarvært - det værste job i byen

    Henter…

    På søndag er der Oscar-uddeling i Los Angeles. Og for første gang siden 1989 vil showet finde sted uden en vært – et job, som bliver kaldt det værste i Hollywood i øjeblikket. For i en tid, hvor alt er syltet ind i værdipolitiske diskussioner, kan ingen længere samle os alle i et fælles grin.

  • Kvinder efter flugt fra Baghouz i det østlige Syrien. Foto: Fadel Senna / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Hvad skal vi gøre med syrienskrigerne, deres koner og børn?
    Hør podcast: Hvad skal vi gøre med syrienskrigerne, deres koner og børn?

    Henter…

    USA’s tilbagetrækning fra Syrien har gjort spørgsmålet om de danske IS-krigere højaktuelt. Skal vi tage dem hjem igen, efter at de har kæmpet for et verdensomspændende islamisk kalifat? Og har vi en forpligtelse over for de danske børn, der er blevet født undervejs i kampene?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Overgreb i Guds navn
    Hør podcast: Overgreb i Guds navn

    Henter…

    I morgen byder pave Frans flere end 100 højtstående biskopper fra hele verden velkommen til topmøde i Vatikanet. Emnet øverst på dagsordenen er seksuelle overgreb mod børn begået af katolske præster. Men kan paven forhindre flere overgreb? Og er der overhovedet en fremtid for den katolske kirke?

Forsiden

Annonce