Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Nettet
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Facebook ville være i vildrede: Derfor får du ikke en dislike-knap

Analyse. Politikens sociale medier-redaktør forklarer baggrunden for Facebooks fravalg af efterspurgt 'synes ikke godt om'-knap.

Nettet
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

I over syv år har folk liket på Facebook. Like-symbolet er blevet et universelt symbol, som bruges mange andre steder end kun på Facebook.

Det ses på t-shirts, plakater og meget mere, og den bliver brugt mere end seks milliarder gange om dagen. I går blev de nye 'Reactions' introduceret verden over efter at have været afprøvet i en håndfuld lande siden efteråret 2015. De nye reaktioner, man kan give et facebookopslag, er på dansk 'vild med', 'haha', 'vred', 'wow' og 'ked' som i ked af det.

Men hvorfor ikke bare lave en synes ikke godt om-reaktion, sådan som brugerne længe har efterspurgt?

Svaret er to simple grunde:

1. Der er ikke behov for knappen

2. Facebook ville ikke vide, hvad de skulle gøre med et dislike

For at forklare hvorfor, der ikke er behov for den, er det nødvendigt med lidt viden, om hvordan Facebook fungerer.

LÆS ARTIKEL

Et opslag på Facebook (om det er fra en privat bruger eller f.eks. en side som Politiken) spredes i takt med, at at folk interagerer med det. Altså klikker på det, liker det, deler det eller kommenterer det.

Det handler om interaktion

Hvis ikke brugerne interagerer med det, er der stort set ingen, der kommer til at se det. Hvis vi bruger Politiken som eksempel, kan det meget tydeligt forklares:

Når Politiken poster en artikel på Facebook vil kun et lille udvalg af vores 190.000 følgere i starten se det. Hvis alle interagerer med det (klikker, liker, deler eller kommenterer) vil Facebook sende det ud til endnu flere af vores følgere osv., indtil opslaget - i teorien - spredes ud til alle brugere på Facebook.

Hvis ingen derimod interagerer med opslaget, stopper spredningen, da Facebooks bagvedliggende algoritme får det indtryk, at det er uinteressant for brugerne. Facebook har nemlig ingen interesse i at vise brugere indhold/opslag, som de sandsynligvis ikke er interesserede i.

Kamp om pladsen

Og der er kamp om dit 'newsfeed' i den forstand, at Facebook hele tiden skal priotere dine venners opslag og opslag fra sider, du følger, da Facebook skal sørge for, at du får det mest relevante indhold.

Målet er, at du får en god og overskuelig oplevelse, hvor du ikke føler, at du bliver præsenteret for en masse ligegyldigt indhold. Det er jo netop, fordi du får relevant indhold fra venner og sider, at du bliver ved med at komme tilbage.

Tænk en gang over, hvor mange venner du stort set aldrig ser opslag fra. Det er overraskende mange. Ligeledes er det kun et udsnit af dine venner, der ser dine opslag.

Altså ved Facebook allerede, hvad du højst sandsynligt ikke interesserer dig for, og derfor behøver du ikke 'dislike' opslag, du finder kedelige eller irrelevante. Du bestemmer så at sige med musen på samme måde, som man kan stemme med fødderne. Det indhold, der ikke interesserer dig, lader du være uden at interagere med det, og Facebook vil reagere på ved at vise dig mindre indhold fra den leverandør.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

En anden måde at vise, at et opslag er uinteressant er at trykke ppe i højre hjørne af et opslag og vælge, at man ikke vil se dette opslag eller helt udelukke opslag fra en bestemt person eller side fra sit feed. På den måde findes der allerede en dislike-knap.

Du laver dit eget feed

Du bestemmer så at sige indholdet i dit newsfeed ved at interagere med indhold fra personer og sider.

Jo mere du interagerer med en bestemt person/sides indhold, jo mere får du fra den person/side. Det gælder også på emner. Klikker du på alle links, der omhandler Lars Løkke, vil artikler, hvor Lars Løkke indgår, ofte optræde i dit feed. Du styrer så at sige dit eget newsfeed, og du kan påvirke indholdet ved at interagere med det. Prøv f.eks. at læs her, hvad der sker med dit feed, hvis du liker alt i ens newsfeed i to dage.

Og nu til forklaring nummer to. For det kan jo godt være, at du ikke vil give et dislike, fordi du ikke finder indholdet relevant, men faktisk fordi du ikke bryder dig om holdningen udtrykt i en artikel eller opslag. Eller din ven forklarer, at et familiemedlem er død, og du gerne vil udtrykke din sorg med et dislike.

Og det er præcis her, at Facebook ikke ville vide, hvad der så skulle ske, da ingen ved, hvorfor du giver et dislike.

Er det fordi du finder det irrelevant, og algoritmen derfor skal stoppe spredningen af opslaget, eller er det fordi du har læst opslaget, men ikke er bryder dig om indholdet? Et andet eksempel kan være et opslag fra en politiker, du er uenig med.

Facebook vil ikke vide, om du disliker, fordi indholdet ikke er interessant, eller fordi du er uenig med budskabet i det. Men fordi du ikke er enig med budskabet, kan det stadig være interessant og relevant - og derfor burde det spredes til endnu flere.

Følelser hersker på Facebook

Det er derfor, Facebook har lanceret de nye reaktioner. Finder du indholdet uinteressant, scroller du videre. Er du ikke enig, reagerer du med en vred; vil du udtrykke din sorg over at høre en dårlig nyhed, reagerer du med en 'ked af det'. Alt tæller ligesom et like, og opslaget spredes videre ud.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Facebook er et sted, hvor følelser får frit løb, og derfor er det smart af Facebook at give muligheden med de nye reaktioner for at udtrykke andet en enighed med et like.

Men det betyder også, at den efterspurgte dislike-knap aldrig kommer.

Til gengæld har du fået fem nye måder at udtrykke dig på, som er lettere at passe ind i Facebooks velmsmurte algoritme. Det er trods alt ikke for din skyld, at Facebook laver Facebook; det er stadig for at holde din klinet til skærmen i så lang tid som muligt, så de kan vise dig så mange annoncer som muligt.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden