Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Borberg Thomas
Foto: Borberg Thomas
Nettet
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Sådan vil EU og USA beskytte dine personlige data

Aftaleteksten for den indgåede aftale om persondata-udveksling mellem EU og USA er blevet offentliggjort

Nettet
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Det er blevet lidt sværere at være firmaer som Facebook og Google, når det gælder beskyttelsen af brugernes personlige data. I fremtiden kan de ikke bare uden videre flytte brugerdata rundt mellem lande, de opererer i. Samtidig får efterretningstjenesterne lidt sværere ved at få fingre i de samme data.

En aftale mellem EU og USA, der blev indgået tidligere på måneden, er nu blevet offentliggjort.

EU-dom lagde de gamle regler ned De amerikanske myndigheder har i samarbejde med EU i et stykke tid arbejdet på et regelsæt, der skal stikke retningslinjer ud for, hvordan den slags transport af data kan foregå.

Indtil for nylig har den såkaldte ’Safe Harbor’-lovgivning været i kraft, men det fik en ende tilbage i oktober.

EU-domstolen kendte nemlig ’Safe Harbor’-reglerne ugyldige, fordi de overtrådte folks personlige datarettigheder.

Det skete i forbindelse med en retssag anlagt af den østrigske privatlivsforkæmper Max Schrems. Schrems var ikke tilfreds med at Facebook ville flytte sine europæiske brugeres data over til servere i USA, og lagde derfor sag an.

Havde Facebook fået lov til at gøre dette, ville data om privatpersoner komme under amerikansk lovgivning, der tillader flere beføjelser for data-tunge firmaer som f.eks. Facebook, og i øvrigt også har andre regler for, hvad f.eks. efterretningstjenester må kigge i og ikke kigge i, når det gælder data.

I EU kan man f.eks. bede om at få sine data slettet, hvilket man endnu ikke kan i USA.

Transatlantisk privatlivs-skjold

Dommen skabte et behov for et nyt regelsæt, og det er altså nu blevet offentliggjort efter flere måneders arbejde. Den store dokumentbunke har fået navnet ’EU-US Privacy Shield’, og uafhængige privatlivs-eksperter sidder netop nu og gransker teksten for at se, om den kan leve op til et moderne privatlivsbehov, når det gælder persondata.

I teksten opfordres der blandt andet til, at der oprettes en slags transatlantisk instans, der på vegne af EU og USA i fællesskab kan regulere og kontrollere, at data om privatpersoner bliver behandlet på etisk og lovformelig vis.

Privatpersoner får udvidede muligheder for at sagsøge firmaer, som de mener, har misbrugt deres persondata. Samtidig kan firmaer vælge, om de vil være omfattet af amerikansk eller EUs lovgivning.

LÆS OGSÅ

’EU-US Privacy Shield’ har form af en international samarbejdsaftale, og EU-kommissionen har allerede blåstemplet aftalen, der blev forhandlet færdig tidligere på måneden.

EU har dog samtidig med offentliggørelsen af aftaleteksten på det kraftigste opfordret USA til at indføre lige så skrap beskyttelse af personers datarettigheder, som EU har, for at aftalen skal have mest mulig effekt. Det skriver New York Times.

De europæiske datamyndigheder har endnu ikke vendt tommelfingeren opad for aftalen, og ifølge The Verge er der flere privatlivs-grupper, der vil prøve at få rettens ord for, at aftalen ikke bør gennemføres.

Repræsentanter for EU og USA vil mødes en gang om året for at gennemgå håndhævelsen og resultaterne af aftalen. Det skal efter planen ske første gang i juni 2017. Hvis du vil granske aftalen selv, kan du gøre det her.

Vil du ikke gå glip af de nyeste artikler test fra Digital eller Morten Bay, så klik på ’Følg’-knappen i toppen af denne artikel. Så dukker de automatisk op i Din Strøm, når du er logget ind på Politiken.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden