JULEGLÆDE. Når det gælder julesange udført til tåkrummende perfektion, så er amerikanerne leveringsdygtige i det mest utrolige.

JULEGLÆDE. Når det gælder julesange udført til tåkrummende perfektion, så er amerikanerne leveringsdygtige i det mest utrolige.

Nettet

Ugen på nettet: Surt opstød fra en DF-vælger gik viralt - men viste sig at være snyd

Tåkrummende julevideoer og Star Wars-premieren fyldte også en del på nettet.

Nettet

Denne artikel er blevet rettet senest den 30. 12. 2015. I afsnittet om Hanne Pedersen kædede vi hendes profil sammen med en navngiven person uden at have fyldestgørende dokumentation.

Den omtalte person, Mogens Overballe, har meddelt redaktionen, at han ikke er Hanne Pedersen.

#PrayForHanne: Sur DF-vælger var i virkeligheden snyd

Det kan godt være, at 21 procent af danskerne stemmer på Dansk Folkeparti. Og det kan godt være, at partiet er super til at bruge medierne til at nå deres vælgere.

Men når det gælder sociale medier, er der en hel del andre vælgere med holdninger, der ikke helt er kompatible med DFs. Det fik DF-vælgeren Hanne Pedersen at føle, da hun lagde et surt Facebook-indlæg op om, at Føtex lader muslimer komme foran danskere i supermarkedskøen, når de køber 100 ruller toiletpapir. Og at det burde supermarkedskæden gøre noget ved.

Det affødte en af de hurtigst voksende og mest virale reaktioner på et offentligt Facebook-indlæg meget længe. B.T. og Se og Hør var hurtigt ude med historien, og sidstnævnte beskrev, hvordan Hanne Pedersens sure, xenofobiske opstød var blevet kommenteret mere end 5.000 gange og delt mere end 600. Før dagen var omme, var disse tal endnu højere.

KRITIK

De to ’indvandrer-satirikere’ Adam og Noah stormede endda ned i en Føtex og nåede at poste en video om toiletpapir.

Men så begyndte mistanken at brede sig om, at Hanne Pedersen slet ikke eksisterer – eller i hvert fald ikke er den samme som den person, der er billede af på Hanne Pedersens profil, der i øvrigt proklamerer, at hun har 'studeret hos Dansk Folkeparti'.

Det populærvidenskabelige tidsskrift Retorikmagasinet lavede en analyse af profilen, og gennem en række sproganalytiske greb og lidt logisk tænkning, ræssonerede de sig frem til at Hanne Pedersen-profilen må være falsk. Siden har TV2 Nyhederne gjort det samme.

LINK:Den oprindelige 'Hanne Pedersen'-tråd kan ses her

LINK:Retorikmagasinets analyse

LINK:TV2 Nyhedernes analyse

Tåkrummende julevideoer gør julen sjovere

Vi kommer næppe udenom, at dette er den sidste uge inden jule-klimakset giver os en orgasmisk eksplosion af flæskesteg, sange og gaver på torsdag. Det er en tid, hvor selv de mest hipster-arrogante Københavnersnuder sænker paraderne og tillader sig selv et niveau af kitsch, der ikke bliver luftet resten af året.

Men når det kommer til kikset jule-adfærd, så gøres det ikke bedre end i det land, der afgjorde, at julemandens tøj er Coca-cola-rødt: USA.

Når det gælder julesange udført til tåkrummende perfektion, så er amerikanerne leveringsdygtige i det mest utrolige. Flere videoer med både gamle og nye indspilninger af julesange udført af lokale helte og folk, der aldrig skulle have lov til at besidde en PC med mulighed for at optage, trender på YouTube i denne tid.

Herunder er et udvalg af de bedste. Forhåbentlig kan det bruges til at styrke selvtilliden, når stemmebåndene skal i gang torsdag aften. Det kan i hvert fald ikke blive værre. Glædelig netjul.

LINK:Jul med Walker-familien: Et juleindslag fra en lokal tv-station i Dallas, formentlig en gang i firserne

LINK:Sangstjernen Jan Terris single ’Excuse My Christmas’ fra comeback-albummet Wild One. Den vil du ikke gå glip af!

LINK:Og så er der Henrietta og Merna, der sætter julen i den helt rette stemning ved at udstråle en super-smittende juleglæde, mens de synger.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Star Wars: Spoilere og a capella-sang

Og så var det jo som bekendt i denne uge, at den nye Star Wars-film langt om længe havde premiere.

’The Force Awakens’ havde verdenspremiere Fredag, men allerede fra onsdag morgen, kunne almindelige biografgængere se den i Danmark, og forhåndsvisninger og gallapremierer fandt sted mandag og tirsdag.

Så der var masser af mennesker, der havde set filmen, da den officielt havde premiere. Det skabte både i Danmark og i udlandet lidt af et problem. For alle dem, der endnu ikke har set filmen vil naturligvis ikke så gerne høre noget om den.

LÆS OGSÅ

På den anden side er der også en hel del fans, der har set filmen og gerne vil dele deres begejstring med andre fans. Så hvordan løser man det problem?

En af måderne er Facebook-siden Star Wars No Spoiler Pledge, hvor man ved at ’Synes godt om’ siden kan tage en ed, og sværge, at man ikke vil poste nogle detaljer på Facebook. For dem, der gerne vil diskutere, er der en lukket Facebook-gruppe med navnet ’Star Wars Spoilers’, hvor fans, der havde set filmen, kan diskutere detaljerne.

Skulle man være i den situation, at man gerne helt vil undgå nogen som helst omtale af Star Wars på nettet, har venlige sjæle lavet en udvidelse til Chrome-webbrowseren med navnet ’Force Blocker’. Den blokerer automatisk for sider, der omtaler Star Wars i nogen som helst form (hvilket betyder en blokering af stort set alle nyhedsmedier og sociale medier).

Reaktionerne på Star Wars-premieren på nettet var naturligvis til at tage at føle på. Men i dagene op til opstod der dog et sjovt fænomen. YouTube flød nærmest over af musikalske hyldester til Star Wars.

Nogle af de bedste er ham, der spiller alle 31 instrumenter i ’Star Wars Main Theme’ på elguitar, samt et Star Wars-medley udsat for en enkelt el-bas. Og så er der naturligvis også den amerikanske, ultramusikalske talkshow-vært Jimmy Fallon, der opførte en a capella-version af musikken fra Star Wars sammen med sit husband The Roots – og flere af filmens stjerner. Den er i skrivende stund blevet set to millioner gange.

LINK:Her kan du tage 'No Spoilers'-eden

LINK:Facebooks Star Wars-Spoiler-gruppe

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?
    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?

    Henter…

    I aftes udkom årets store madbibel - Michelin-guiden 2019. Michelin har været den højeste kulinariske smagsdommer i en tid, hvor madkultur er blevet en international megatrend, og kokke er blevet rockstjerner. Men er stjernerne lige så vigtige pejlemærker, som de har været?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?
    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?

    Henter…

    Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump? Klaus Riskær er tilbage på avisernes forsider. Han rejser sig altid igen, uanset om han går konkurs, bliver ekskluderet eller sat i fængsel. Og nu stiller han op til Folketinget. Men hvad driver ham? Og kan det passe, at han i dag er mere til klima og social retfærdighed end til utæmmet kapitalisme? Eller er han – som nogle mener – det danske svar på Donald Trump?

  • 
    A male giant panda from China named Cai Tao eat eats a stick at Taman Safari Indonesia zoo in Bogor, West Java, Wednesday, Nov 1, 2017. Giant pandas Cai Tao and Hu Chun arrived Indonesia last month as part of China's "Panda diplomacy." (AP Photo/Achmad Ibrahim)

    Et kongerige for to pandaer? Kun Kinas allerbedste venner får lov at lease et par af de sjældne pandabjørne, sagde den kinesiske præsident Xi Jinping, da han lovede Danmark et par. Kina har flere gange brugt de sjældne dyr som en brik i deres udenrigspolitik. Men hvad har Danmark givet køb på, for at blive en af Kinas allerbedste venner? At tale om Tibet?

Forsiden

Annonce