Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
SLAPSTICK. Ugens hotteste trend på nettet er at lade sig selv styrte omkuld af en bananskræl. Naturligvis er trenden mest hot hos teengere (Foto: Twitter/@Karleykoz).

SLAPSTICK. Ugens hotteste trend på nettet er at lade sig selv styrte omkuld af en bananskræl. Naturligvis er trenden mest hot hos teengere (Foto: Twitter/@Karleykoz).

Nettet
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Ugen på nettet: Unge er begyndt at snuble i bananskræller

Et par populære dukker rapper med på en hiphop-klassiker og Lukas Graham gik nettet rundt med en dansk fødselsdagssang til en amerikansk radiostjerne.

Nettet
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

#BananaPeelChallenge

Har du nogensinde tænkt over, om bananskræller virkelig er så farlige og glatte, som tegneserier og gamle stumfilm altid har gjort dem til?

Det er jo egentlig ret sjældent, at man ser en bananskræl ligge og flyde på gaden, så man vil formentlig kunne undgå dem ret behændigt, hvis man skulle komme forbi én.

Men alligevel besluttede teenageren Jason Oakes, der åbenbart ikke havde noget bedre at lave, at teste om bananskræller virkelig var så problematiske og underminerende for ens balance.

Han gjorde udfordringen lidt sjovere ved at teste det på gulvet i køkkenet i sit hjem. Og netop som han synes, han har kontrol med demonstrationen, ender han naturligvis på røven med et hyl.

Som de fleste andre i sin generation har han intet problem med at vise sine egne uheld frem for verden, så han tweetede videoen ud – og endte med at skabe en trend. For i lighed med alle de andre ’udfordringer’, der har været populære på nettet, lige fra munden-fuld-af-kanel-udfordringen til den godgørende ’Ice Bucket Challenge’, så er bananskrællen nu også blevet en viral udfordring.

Under hashtagget #BananaPeelChallenge optager teenagere over hele verden lige nu videoer med sig selv, hvor de prøver – eller prøver at undgå – at glide i en bananskræl.

Reaktionerne varierer fra f.eks. DJ-stjernen Steve Aoki, der griner og synes, at alle skal tjekke trenden ud, til mere fornuftige stemmer, der advarer de unge mod at hoppe med på bølgen, fordi de rent faktisk kan komme til skade.

Og så er der naturligvis dem, der mener, at #BananaPeelChallenge blot er endnu et eksempel på, hvor stupide, Internet-trends kan være.

LINK:#BananaPeelChallenge på Twitter

LINK:Jason Oakes’ oprindelige bananskræls-video.

Lukas Grahams danske fødselsdagssang begejstrede amerikanske radiostjerner

Det danske band Lukas Graham og deres forsanger med efternavnet Forchammer nyder stor succes ude i verden.

Hvis du skulle have tilbragt de sidste par måneder i en grotte uden kontakt til omverdenen, kan vi her på Politiken informere dig om, at de lige nu er i gang med at indtage USA - hvilket danske medier naturligvis har været ved at gå til i national stolthed over.

Heldigvis er de amerikanske medier også ret interesserede, og bandet kom for nylig på baggrund af deres hitliste-succes en tur i studiet hos USAs vel nok mest kendte og elskede studievært, når det gælder popkultur og underholdning: Ryan Seacrest.

Seacrest er vært i ’American Idol’-showet, er tv-stationen E!’s vært på den røde løber, når der holdes Oscar-fest og har sit eget radioshow på den største top 40-station i Los Angeles, KIIS-FM – et radioshow, der syndikeres ud til radiostationer i resten af USA og således dækker hele nationen.

Og netop her var Lukas Graham på besøg i den forløbne uge. Seacrests medvært hedder Sisanie, og hun havde fødselsdag. Så det fejrede bandet ved at synge fødselsdagssang på dansk for hende. Og så rendte de jo ind i det sædvanlige problem, at der ikke findes en fødselsdagssang på dansk, der duer for voksne.

Heldigvis gik Lukas Graham ikke efter dejlig chokolade og kager til, men valgte i stedet den der sang, hvor man synger »Og høøør nu heeer, hvordan vi alle tromme/råbe/synge/drikke/strippe/hacke/bore/sove/osv. vil…«. Den er jo kun lidt børneagtig, og omtaler i det mindste ikke noget med at gå hjem fra skole.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Det blev både Sisanie og Ryan rimelig begejstrede over. Faktisk skrev de siden på programmets Facebook-side, at det formentlig var det bedste, der nogensinde var sket i studiet. Og videoen, der dokumenterer den glade fødselsdags-sang er allerede ved at gå viral…ikke mindst på danske sociale medier.

LINK:Lukas Graham synger fødselsdagssang hos Ryan Seacrest

(Sesame) Street Smart

I mange lande verden over har ’Sesame Street’ været en stor del af flere generationer af børns opvækst. Med mindre, man boede et sted, hvor man kunne se tysk tv, var det først da Muppet Show kom på skærmen, at nutidens voksne stiftede bekendtskab med Jim Hensons geniale dukker.

Siden kom Internet til og fjernede mange af de territorial-grænser, der tidligere var blevet sat af tv-kanalerne, og selvom det stadig ikke er lige så stort i Danmark som så mange andre steder, er Big Bird, Ernie, Bert, Cookie Monster og alle de andre alligevel blevet bekendte skikkelser blandt fans af amerikansk popkultur.

LÆS OGSÅ

De sidstnævnte vil formentlig juble af fryd over en viral video, der ramte YouTube i sidste uge, og som kombinerer to klassikere - dels Ernie og Bert fra Sesame Street og dels Warren G og Nate Doggs rap-klassiker, Regulate.

Som kun kreative mennesker på nettet kan gøre det, bliver de ellers normalt så opløftende, informative og glade dukker sat ind i en anden kulisse, nemlig storbyens benhårde gademiljø, sådan som kun hip-hop-kulturen kan portrættere den.

Sammenstillingen er naturligvis sjov, men også på et højere abstraktionsniveau temmelig fascinerende, fordi man for alvor kan se, hvor meget samspillet mellem det visuelle og det auditive i virkeligheden betyder for det samlede udtryk.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Og så er det naturligvis sjovt at tænke på, at dukker jo rent faktisk kan sige hvad som helst, fordi der jo for pokker ikke er nogle særlig avancerede mundbevægelser involveret.

LINK:Bert og Ernie som Warren G og Nate Dogg.

Vil du ikke gå glip af de nyeste artikler test fra Digital eller Morten Bay, så klik på ’Følg’-knappen i toppen af denne artikel. Så dukker de automatisk op i Din Strøm, når du er logget ind på Politiken.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden