Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:

TRANSATLANTISK. USAs justitsminister Loretta Lynch (tv.), og hendes hollandske kollega Ard van der Steuer (i midten), samt Europakommisær Eva Jourova underskriver aftalen om europæeres databeskyttelse i amerikansk sammenhæng. (Foto: AP Photo/Michael Corder).

Nettet
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Nu er dine data i USA (måske) sikrere

En ny data-udvekslingsaftale mellem USA og EU trådte i kraft mandag. Men ikke alle er tilfredse med den.

Nettet
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dine personlige data er i dag lidt sikrere, end de var for nogle dage siden. I hvert fald, når det gælder, hvad amerikanske Internetfirmaer og efterretningstjenester kan bruge dem til.

Det skyldes en ny aftale mellem EU og USA, der nu er trådt i kraft. Men det er langt fra alle, der mener, det er godt nok. Faktisk er manden, der foranledigede aftalen, stadig utilfreds.

Opdagede ulovligheder på skolebænken
Det hele begyndte nemlig, da østrigeren Max Schrems for fire år siden gæstede Santa Clara University i Silicon Valley i forbindelse med sin jura-uddannelse.

Fordelen ved at læse sådanne steder er bl.a., at de egentlige aktører i området kommer forbi. Således hørte Schrems Facebooks privatlivs-chefjurist, Ed Palmieri, fortælle en hel jura-klasse om Facebooks dataindsamlingsmetoder og deres lovlighed i USA.

Men Schrems vidste nok om europæisk privatlivsjura til at kunne vurdere, at noget ikke stemte. Så han skrev en opgave om forskellene på EU og USA, når det gjaldt persondata-indsamling.

Undervejs i sin research fandt han ud af, at den såkaldte ’Safe Harbour’-lovgivning, der skulle sikre europæeres privatliv i udvekslingen af data med amerikanske nettjenester, ikke ligefrem virkede efter hensigten.

Så Max Schrems dannede en organisation med det formål at få ændret på tingene, hvilket endte med en sag ved Europadomstolen. Og den dømte ’Safe Harbour’-lovgivningen i strid med EUs beskyttelse af privatpersoners data.

Max Schrems sag fik yderligere vind i sejlene, da Edward Snowden lækkede oplysninger om NSAs virke, da disse viste, at Facebook formentlig udleverede persondata om europæere til NSA.

USA lover at passe på EUs data
Ny lovgivning måtte til, og det er efter to års arbejde blevet til det såkaldte ’EU-U.S. Privacy Shield’. Det er en aftale, skabt af den amerikanske regering, EU og så en række tech-firmaer, der driver forretning i Europa, repræsenteret ved gruppen DigitalEurope.

Flere af medlemmerne af gruppen indsamler data om privatpersoner, heriblandt Apple, Google og Microsoft. Facebook er ikke med i gruppen.

Selvom DigitalEurope har været med til diskussionerne, er aftalen dog specifikt mellem EU og USA. Idéen er, at USAs regering forpligter sig til at håndhæve de samme regler, der gælder i EU, når amerikanske firmaer har med data at gøre, der har oprindelsessted i EU. Med andre ord, hvis der er tale om europæeres data, gælder europæiske regler, også selvom dataene lagres eller behandles geografisk i USA.

Det betyder f.eks., at der er strammere tilsyn med, hvad de amerikanske efterretningstjenester må gøre med europæiske persondata. Det betyder også, at der er klarere regler for, hvad sociale medier som Facebook og Twitter kan gøre med data, de samler op fra europæere.

Europæere, der mener, deres data er blevet misbrugt af et amerikansk firma har samme rettigheder overfor sidstnævnte som i Europa.

Du kan klage lokalt
Det betyder f.eks. ifølge pressemeddelelsen fra EU-kommissionen, at den amerikanske erhvervsstyrelse, Federal Trade Commission (FTC), nu kan tage imod klager sendt fra lokale, europæiske datatilsyns-myndigheder på vegne af en europæisk borger. I Danmark kan man altså klage til Datatilsynet, der så kan tage sagen om direkte med FTC.



Men som nævnt er det langt fra alle, der er tilfredse. Heriblandt Max Schrems. Til magasinet Fortune siger han at »aftalen er i virkeligheden bare Safe Harbour med nogle enkelte tilføjelser. Og lovgivningen kommer til at fejle, akkurat som Safe Harbour. Naturligvis er den en anelse bedre, men det er meget langt fra, hvad EU-domstolen bad om«.

Schrems og hans organisation har endnu ikke besluttet sig for, om de vil forsøge at køre lovgivningen i sænk ved at køre endnu en sag ved domstolen. Men han siger, at det »virkelig ikke er noget problem at køre en sag. Der er så mange muligheder for at nedlægge loven.«

Ifølge websiten Digital Trends var der fire lande, der valgte ikke at stemme, da loven var til behandling i sidste uge. Et af dem var Max Schrems’ hjemland, Østrig.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden