Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:

SURMULE. Svømme-fænomenet Michael Phelps blev et viralt hit i denne uge med dette fantastiske ansigtsudtryk, der gik rundt under hashtagget #Phelpsface (Foto: Screenshot).

Nettet
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Ugen på nettet: OL-svømmer gik viralt med sit surmule-ansigt

Vi fik indsigt i både kendte og ukendtes tidlige karriereforløb og hørte Pokémon-sangen som bl.a. Aqua og The Smashing Pumpkins ville have sunget den.

Nettet
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

#PhelpsFace er OLs største, virale hit

Det er næppe gået nogens næse forbi, at der er OL i Rio. Selv de mest hærdede sportsforagtere får smidt olympiske discipliner i hovedet om de vil det eller ej.

Den amerikanske svømmesensation Michael Phelps er endnu engang på alle læber, men ved dette OL var det allerede inden, han overhovedet havde vundet noget.

Phelps har totalt overtaget sociale medier, der har tildelt ham hashtagget #Phelpsface. Historien er, at han igennem flere år har haft et halvbetændt forhold til en rival fra Sydafrika, Chad Le Clos. Phelps tabte nemlig til Le Clos med fem hundrededele sekunder i 200 meter butterfly ved OL i London for fire år siden.

I år ville Le Clos gerne gøre det igen. Og hans modus operandi var at forsøge at komme ind under huden på Phelps ved at optræde med en hel del ikke særligt svømme-agtige handlinger op til semifinalen i 200 meter butterfly i Rio. Han skyggeboksede. Han smilede selvsikkert, vel vidende, at der var kameraer, der pegede hen imod ham.

Men Phelps lod sig ikke påvirke. I stedet sad han i et hjørne og tog det ondeste ansigtsudtryk på, han kunne finde frem. Hvis man kunne høre Phelps’ indre stemme, ville den formentlig blot knurre. Grrrrrrr. Og det kunne de mange sociale mediebrugere, der følger Phelps, naturligvis ikke lade ligge.

Hans ansigtsudtryk blev som nævnt døbt #Phelpsface og blev tildelt alle mulige undertekster og kommentarer, lige fra »Når du endelig når frem til McDonald’s, og det viser sig, at deres soft-ice-maskine er i stykker« til »Når du lige har hældt en skål Corn Flakes op og indser, at du ikke har noget mælk«. Og ikke mindst »Når du kommer i tanke om, at det kun er tirsdag«.

Nu gik det så sådan, at Michael Phelps faktisk vandt 200 meter butterfly-disciplinen i år. Og Chad Le Clos blev nummer fire, så han fik slet ikke lov at komme på podiet. Og så ville amerikanske svømmefans’ skadefryd ingen ende tage. De kastede sig for eksempel over Wikipedia-siden om Chad Le Clos og indlagde en række satiriske tekstlinjer, som Wikipedias redaktører måtte skynde sig at pille af igen.

Der stod blandt andet, at Le Clos ved OL i 2016 »døde i hænderne på Michael Phelps, den største amerikaner siden Abraham Lincoln«. Til sidst endte Wikipedia simpelthen med at lukke for redigering af siden. Hvorefter de samme mennesker blot søgte over på Twitter og fortsatte, som man kan se, når man kigger efter hashtagget #Phelpsface. Sikke en sportsånd.

LINK:#Phelpsface på Twitter

#Firstsevenjobs afslørede de kendtes tidlige karriere

Nogle gange opstår der en trend på Twitter som starter i det små, men vokser sig så stor, at de fleste glemmer, hvordan den startede. Men som alligevel er så stærk, at den overlever de uundgåelige forsøge på at satirisere den til døde. Sådan en trend blev vi vidne til i den forløbne uge.

Det startede ganske uskyldigt med at Marion Call, en sangskriver og sangerinde fra Alaska, spurgte sine Twitter-følgere om, hvad deres første syv jobs var. Hun skulle bruge det til en sang, hun var ved at skrive. Og så greb det ellers om sig.

Folk begyndte at reflektere over deres rejser frem til nutiden. Hvordan deres liv har formet sig, ofte fra et startpunkt, der slet ikke gav nogle indikationer af den fremtid, de er endt i. Det gav Twitter-brugerne en chance for at mindes og samle op og undres over livets forunderlige veje. Og den chance tog de. I stor stil.

Under hashtagget #Firstsevenjobs lagde folk den første del af deres arbejdsliv op på Twitter, og snart skyllede bølgen også over på Facebook. Der var selvsagt nogle, hvis indspark var mere interessante end andre. Astronauten Buzz Aldrin kunne for eksempel skrive, hvordan han gik fra opvasker og sommerlejr-medarbejder til jagerpilot og så astronaut. Det sidste var kun hans fjerde job.

Eller komikeren Stephen Colbert, der blandt andet har været Futon-sælger. Facebooks COO, Sheryl Sandberg, har både været babysitter og Aerobics-instruktør, inden hun begyndte at arbejde med verdensbankens sundheds-organisation i Indien.

Det er måske også svært at forestille sig, men i Arnold Schwarzeneggers første job solgte han is i en isbod, og han nåede omkring at arbejde på en bondegård, en glasfabrik og som bager, inden han blev den Arnold, vi kender.

Selv Tokyos guvernør sprang med på bølgen. Hun gik direkte fra at arbejde med japanske pigespejdere til at lave tv, og derfra ind i politik, hvor hun indenfor sine første syv jobs nåede at være Japans miljøminister og forsvarsminister, inden hendes syvende job, som er det, hun nu har.

Naturligvis var der også en del, der forsøgte at lave sjov med denne sociale medietrend. Kevin Nguyen, der er en af redaktørerne på magasinet GQ påstod, at han havde været en Yeti, Loch Ness-monsteret og Godzilla blandt sine jobs, og nu var en zombie uden samvittighed.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Benjamin Wittes, der ellers er en respekteret policy-analytiker fra tænketanken Brookings, påstod at have været ypperstepræst i en mystisk religion og at have solgt brugte tidsmaskiner i tidligere jobs.

Og så er der den danske journalist Martin Flink ovre fra Finans.dk, der tørt konstaterede, at Chuck Norris klarede alle sine første syv jobs i det første job.

LINK:#Firstsevenjobs på Twitter

LINK:#Firstsevenjobs på Facebook

Pokémon-titelsang på 20 måder blev hørt af millioner

Også i denne uge lykkedes det Pokémon-renæssancen at dominere de sociale medier. Men i dette tilfælde var det på en lidt anden måde end forventet.

Fans af tegnefilm – og af Pokémon – husker formentlig den tegnefilmsserie, der gjorde lykke hos alle halvnørdede kids i 90’erne. Og disse fans vil formentlig også med en vis glæde mindes titelsangen.

Den nye Pokémon Go-bølge har gjort Jason Paige, der sang den oprindelige udgave af den halvrockede popsang til et kultfænomen på nettet, efter at have været glemt i en periode. I Danmark blev den sunget af Michael Elo, der således fik lov at fyre linjen »Pokémon! Du skal fange deeeem« af.

LÆS OGSÅ

Men 90’erne bød som bekendt også på et temmelig stort udvalg af musik, lige fra grunge i starten af 90’erne, over post-grunge og britpop i midten af årtiet til hitliste-invasionen af lobotomi-dansepop i op mod årtusindeskiftet. Så I princippet kunne Pokémon-temaet jo have været lavet i et hav af stilarter.

Det er sangen så til gengæld blevet nu, og i den forløbne uge har millioner af mennesker lyttet med på den. Musikeren og sangeren Anthony Vincent har simpelthen udsat Pokémon-titelsangen for 20 forskellige stilarter baseret på sen-90’er-bands. På lidt over tre et halvt minut kan du således høre, hvordan det ville lyde, hvis alle fra The Smashing Pumpkins til Destiny’s Child havde stået bag sangen. Og ja, Aqua er også iblandt.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Sangen har fået mere end 1,2 millioner views på YouTube. Men det er heller ikke første gang, Anthony Vincent kaster sig over et sådant projekt. Han kalder konceptet for ’Ten Second Songs’ og han har tidligere fortolket både Adeles ’Hello’ og Taylor Swifts ’Bad Blood’ på samme måde.

LINK:Anthony Vincent synger Pokémon-titelsangen på 20 forskellige måder

Vil du ikke gå glip af de nyeste artikler test fra Digital eller Morten Bay, så klik på ’Følg’-knappen i toppen af denne artikel. Så dukker de automatisk op i Din Strøm, når du er logget ind på Politiken.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden