Forskere: Andres 'fede liv' på Facebook skaber misundelse og lavt selvværd

De opadvendte tommelfingre har en pris for usikre brugere, viser forskning i Facebook.

Nettet

En ting må man give Facebook: Aldrig før har en milliard mennesker samlet sig på noget, som med lidt god vilje kan kaldes samme sted, og i løbet af en håndfuld år udviklet et forum, som ligner en ny måde at være sammen på.

Det er kun ni år, siden Mark Zuckerberg præsenterede os for Facebook. For seks år siden havde færre end 10.000 danskere en profil. I dag er der 3 millioner, og over 2 millioner danskere menes at have deres gang på siden hyppigt.

Men Facebook er nu ikke bare et spejlkabinet for det moderne menneske, hvor vi som tidsfordriv kan opleve os selv og hinanden i nye varianter.

Det er også en legeplads for sociologer, psykologer og medieforskere, som med ét slag har fået mulighed for at studere, hvordan nye normer og ritualer bliver til, og hvordan det påvirker os, når vi præsenterer os for hinanden med feriefotos og opadvendte tommelfingre, når vi ’synes godt om’, som det hedder.
Gode tider for sociologer

Facebook er lige til at tage og måle på. Og der bliver målt som sjældent før, fortæller lektor i medievidenskab ved Aarhus Universitet Jacob Linaa Jensen, der også selv har forsket i, hvad han kalder computermedieret kommunikation.

I 1996 forudsagde John C. Dvorak, amerikansk forfatter med onlinelivet som speciale, at »sociologerne kommer til at elske de næste 100 år«, fortæller han.

»Og det gør vi allerede«, siger den danske lektor i telefonen fra lufthavnen på vej til Australien, hvor han skal tale om ’Forhandling af grænsen mellem offentligt og privat’.

»Man kan sige som Se og Hør«, siger han:

»Der bliver nok at snakke om«.

Flokdyr med hang til rygklapperi
Selvfølgelig kan man mene, at Facebook bare er endnu en arena, hvor mennesker mødes. Et sted med lidt andre dimensioner end cafeen og kontorlandskabet, men med alt, hvad det til alle tider har medført, når et selskabeligt anlagt og strategisk tænkende flokdyr som Homo sapiens har sat artsfæller stævne i stort tal: idelig positionering.

Med imponerende præstationer inden for klassiske discipliner som selvhævdelse, forførelse og det rene rygklapperi.

Men reservatet Facebook har også sine egne regler, som forskerne kan studere. Som en fløj af restauranten, hvor det menneskelige flokdyr serveres i en lettere konfliktsky udskæring. Her peger alle tommelfingre opad.

LÆS OGSÅ

Vi roser langt mere, end vi kritiserer. Og færdselsreglerne er enkle: På Facebook skal man bare promenere sin livsglæde og artigt i forbifarten lette på hatten for de andres.

»Der er en tilbøjelighed til at tale pænere på Facebook, fordi vi ved, at vi har et usikkert publikum. Vi skriver hellere, at vi sidder på Starbuck end på bodegaen, og er mere tilbøjelige til at nævne, hvis vi har fået en ansigtsbehandling på Salon de Beauté end en omgang thaimassage i Sydhavnen««, siger Jacob Linaa Jensen.

Mister selvkontrol
For få år siden nærede han store forhåbninger til sociale medier som politiske forummer.

»Men vi bruger dem mest til at statuere, hvem vi er enige med, og til nød til at følge bestemte politikere og sådan lidt for sjov gå med i grupper, der vil se Lars Løkke nøgen«, siger han.

»Der er en politisk korrekthed indbygget i Facebooks arkitektur. På YouTube og andre steder kan man både ’like’ og ’unlike’. Og det ville virkelig klæde Facebook. Personligt ser jeg i hvert fald mange statusopdateringer, jeg har lyst til at unlike«.

Så hvad har de målt sig frem til, forskerne? Ja, noget kunne tyde på, at vi ubevidst opfatter tid tilbragt på Facebook som en slags veludført arbejde, hvorefter vi slapper af og mister selvkontrol.

'Likes' øger BMI
Et forsøg udført af Columbia Business School og University of Pittsburg har i hvert fald vist, at mange ’likes’ kan gøre en så veltilfreds og afslappet, at man slækker så meget på paraderne, at man ligefrem risikerer at tage på i vægt.

Som led i forsøget besøgte 84 personer i fem minutter henholdsvis Facebook og CNN.com, hvorefter de kunne vælge mellem sundt slik og en småkage.

Og langt flere, der havde besøgt Facebook, tog småkagen, hvilket tolkes sådan, at ’likes’ får os til at miste selvkontrol og giver en følelse af, at vi fortjener en belønning.

Forsøget bekræftede også, at personer, som følte større selvværd efter en tur på Facebook, udviste mindre selvkontrol og både havde et højere BMI og mere gæld end de øvrige.

Andres profiler gør os slukørede
Det er i øvrigt langtfra kun glæde, der spredes med de 3,2 milliarder fedterøvsfingre, de ’likes’, vi hver dag tildeler hinanden rundt om på kloden. Tomlen skal komme fra en nær ven for at løfte humøret. Og i virkeligheden er det ofte den evige medvind på Facebook, der ødelægger brugernes humør.

Andres medvind vel at mærke.



Selvfølelsen vokser, når man opdaterer sin egen profil, viste en undersøgelse blandt 63 elever på Northeastern University i Boston. Det er synet af de andres profiler og opdateringer, der gør os slukørede. Eller som den danske lektor siger:

»Hvis man lige er blevet skilt, hvis ens børn er syge, eller man ikke har råd til at rejse, synes man måske, at de andres liv er mere værd. Fordi man glemmer, at de andre skriver, når de sidder på en lækker italiensk restaurant og drikker Amarone. Ikke når de ligger med halsbetændelse«.

Den daglige misundelse
Næsten hver tredje føler større utilfredshed med deres liv efter et besøg på Facebook, viste et eksperiment med 357 studerende på Humboldt-Universität og Technischen Universität Darmstadt i Tyskland for nylig. Og misundelsen slog især rod i passive brugere, der iagttog andre, men sjældent selv ytrede sig.

Særlig andres menneskers feriefotos er velegnede til at få tilfredsheden med egen tilværelse til med kort varsel at sætte en påfaldende sydlig kurs, men også andres høst af ’likes’ og fødselsdagshilsner kan gøre nas i selvfølelsen.



Kvinder får generelt mere ondt i sædepartiet end mænd, når de bliver konfronteret med andres fysiske fortrin, og betoner også selv flittigere deres egen skønhed og rige sociale liv, mens mænd gør et stort nummer ud af egne præstationer.

Nogle i den tyske undersøgelse gav ligefrem udtryk for, at de ikke orkede at være på Facebook, når de var i dårligt humør.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Andre forsøgte tappert at rejse sig oven på nedturen over andres medgang ved selv at gasse lidt op i deres profil, hvilket ifølge doktor Hanna Krasnova fra Humboldt-Universität dog kan resultere i, hvad hun kaldte en »misundelsesspiral«. Glatbanekørsel for usikre individer


På Facebook vender man generelt sin bedste side til verden. Eller betaler prisen. Det er et udmærket sted at opholde sig for selvsikre personer, der forstår at omsætte verdens misundelige blikke og beundrende kommentarer i endnu mere selvsikkerhed.

Så er stedet straks mindre velegnet til glatbanekørsel for usikre individer, der søger social revanche online.



På det canadiske University of Waterloo undersøgte man opdateringer skrevet på Facebook og bad andre give dem karakter. Og især personer med lavt selvværd viste sig tilbøjelige til at skrive negative opdateringer, som fik lavere karakterer og risikerede at støde andre fra sig.

Og hvad så med dem, der ustandselig synes at have mere at meddele verden? Ja, nogle af dem er åbenbart, hvad nogle af os længe har tænkt i vores ikke altid helt stille sind, nemlig: narcissister.

Nettets narcissister
For et par år siden viste en undersøgelse blandt 100 brugere ved York University i Canada, at folk med narcissistiske træk og lavt selvværd typisk var mere aktive på Facebook og præsenterede sig selv i et mere fordelagtigt lys end andre.

Narcissister »fokuserer ikke på mellemmenneskelig intimitet«, skrev forskerne. I stedet »bruger de forhold til at fremstå populære og succesrige«, hvorfor deres relationer typisk er mange og kortvarige.



På Western Illinois University blev 294 personer vurderet ud fra, hvilke narcissistiske træk de udviste – som storhedsvanvid, selvoptagethed, forfængelighed, overlegenhed, ekshibitionisme og en opfattelse af at have fortjent privilegier.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Jo stærkere træk deltagerne udviste, desto flere Facebookvenner havde de, ligesom de oftere end andre taggede sig selv på fotos, skiftede profilbillede og opdaterede deres væg.

Kan være »ligefrem gavnligt«
Men før vi maler fanden på Facebookvæggen, skal lektor Jacob Linaa Jensen have lov at pointere, at Facebook for langt de fleste er »neutralt eller ligefrem gavnligt«.

Folk med gode sociale kontakter oplever langt overvejende, at deres forbindelser bliver styrket, ligesom der ifølge lektoren er »solid forskning, der viser, at manges identitet bliver styrket«.

Forsøg udført af amerikanske og italienske forskere i fællesskab synes at påvise, at Facebook hensætter os i en tilstand af såkaldt flow, der minder om det velvære, som kan optræde, når man spiller musik eller udfører opgaver – eksempelvis i sport eller computerspil – hvor man er tilpas udfordret og stimuleret.

Facebook forever

At Facebook, som enkelte undersøgelser har antydet, skulle være lige så vanedannende som alkohol og cigaretter, tror Jacob Linaa Jensen ikke på. »Men vi kan godt konkludere, at Facebook er så vigtig en del af mange menneskers hverdag, at de ville opleve en tomhed, hvis det forsvandt«, siger han. Hvad det så næppe heller gør. »Personligt havde jeg troet, af Facebook allerede nu var blevet afløst af noget andet. Men det har overlevet, fordi det har evnet at integrere andre medier. Chat og video. Og hvis en ny tjeneste skal kunne tage over, er man nødt til at kunne eksportere sine Facebookvenner over i den. For vi har brugt lang tid på at etablere de netværk«, siger Jacob Linaa Jensen. »Vi gider ikke begynde forfra«.







Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden

Annonce