Finpudsning. Trænger motivet gennem mobilkameraets linse til en upgrade, så kan en fotoapplikation passende benyttes.
Foto: Arkivfoto: JENS DRESLING

Finpudsning. Trænger motivet gennem mobilkameraets linse til en upgrade, så kan en fotoapplikation passende benyttes.

Test

Foto-apps får os til at skyde løs: Én app er suveræn

Med smartphonens indtog er det blevet meget nemmere at tage billeder og dele dem med venner og bekendte. Seks forskellige foto-apper til redigering af billeder får generelt gode kommentarer med på vejen.

Test

En tom tallerken efter et delikat måltid på den nye yndlingsrestaurant.

En halvnøgen kvindekrop fotograferet fra navlen og ned på en eksotisk feriestrand på Bali.

Det er nogle af de billeder og motiver, man oftere og oftere kan støde på, hvis man bevæger sig rundt på de sociale medier som Facebook, Twitter, Instagram eller Flickr.

Mere sjældent er det opstillede foto med hele familien, hvor selv de mindste børn smiler og forholder sig i ro.

Et resultat af den revolution, der blev skudt i gang, da virksomheden Apple i 2007 introducerede sin første iPhone og dermed smartphonen.

Siden er udviklingen fortsat, og flere hundrede millioner mennesker går nu konstant rundt med en telefon i lommen, de hurtigt kan hive frem og tage et billede med.

»Jeg tager mange flere billeder i dag. Med smartphones og de mange foto-apper er det blevet meget nemmere at tage billeder. Det er også blevet markant sjovere. Nu skyder man bare fra hoften, hvis man er i nærheden af et sjovt motiv«, siger Siggi Rosen fra fotobutikken Goecker.

LÆS OGSÅ For samtidig med at antallet af snapshots er eksploderet, er der fremkommet en hel underskov af applikationer til smartphones, der gør det nemt at redigere billederne, give dem et retropræg eller dele dem på et socialt medie. En af de mest populære fotoapplikationer, Instagram, der både er et socialt medie og en redigeringsapplikation har nu mere end 80 millioner brugere.

Tjek.dk har bedt Siggi Rosen fra Goecker og Politikens fotojournalist Peter Hove Olesen om at teste seks forskellige fotoapplikationer i en uge – og de har taget billeder af samme motiv og bedømt applikationernes styrker og svagheder.

Deler på sociale medier
Tiden med film, der ikke tåler lys, eller lange køer hos fotoforhandleren, der skulle fremkalde filmen, er forbi.

Nu går der et splitsekund, fra man har taget et billede med for eksempel Instagram, til det ligger tilgængeligt for alle ens venner på nettet.

Noget, der ifølge fotojournalist Peter Hove Olesen er afgørende for udbredelsen af de mange snapshots.

»Sociale medier betyder alt for denne fotorevolution. Det interessante er, at alle nu kan dele og kommunikere gennem billeder. Derfor bruger præsident Barack Obama ikke kun Facebook og Twitter – han har nu også en Instagramkonto, som han bruger aktivt i valgkampen«, siger Peter Hove Olesen.



Derfor kan man med langt de fleste fotoapplikationer dele sine billeder på diverse internetsider – det sociale er blevet vigtigere end billedets kvalitet, mener Peter Hove Olesen.

Kvaliteten af billederne er god

De seks apper, som Politiken har testet, kan nogle vidt forskellige ting - Snapseed er god til redigering, Instagram er primært en socialapplikation og Hipstamatic giver billederne et cool skær af retro og autenticitet.

Men ifølge Peter Hove Olesen og Siggi Rosen er kvaliteten af billederne generelt overraskende gode – det samme er de kameraer, som de nyeste smartphones har indbygget.

LÆS OGSÅ »Med en applikation som Snapseed får du på din smartphone noget, der minder om oplevelsen med professionelt udstyr som for eksempel et spejlreflekskamera. Kvaliteten er så god, at billeder godt kan tåle at blive trykt i et vist format«, siger Siggi Rosen fra Goecker.

Men langt hovedparten af de fotos, der bliver taget med en smartphone og lagt på et socialt medie, er bare et snapshot, der fortjener en kort levetid.

Peter Hove Olesen understreger, at selv det bedste udstyr ikke alene gør alle til gode fotografer. Og et godt foto kræver stadig andet og mere end en god smartphone og en fotoapplikation.

»Du skal stadig have et godt motiv. Der findes dygtige fotografer, der fotograferer på elendigt udstyr – et spejlreflekskamera er jo heller ikke garanti for et godt foto«, siger Peter Hove Olesen.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?
    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?

    Henter…

    Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump? Klaus Riskær er tilbage på avisernes forsider. Han rejser sig altid igen, uanset om han går konkurs, bliver ekskluderet eller sat i fængsel. Og nu stiller han op til Folketinget. Men hvad driver ham? Og kan det passe, at han i dag er mere til klima og social retfærdighed end til utæmmet kapitalisme? Eller er han – som nogle mener – det danske svar på Donald Trump?

  • 
    A male giant panda from China named Cai Tao eat eats a stick at Taman Safari Indonesia zoo in Bogor, West Java, Wednesday, Nov 1, 2017. Giant pandas Cai Tao and Hu Chun arrived Indonesia last month as part of China's "Panda diplomacy." (AP Photo/Achmad Ibrahim)

    Et kongerige for to pandaer? Kun Kinas allerbedste venner får lov at lease et par af de sjældne pandabjørne, sagde den kinesiske præsident Xi Jinping, da han lovede Danmark et par. Kina har flere gange brugt de sjældne dyr som en brik i deres udenrigspolitik. Men hvad har Danmark givet køb på, for at blive en af Kinas allerbedste venner? At tale om Tibet?

  • 
    Arkitekt Jørn Utzon viser prototype på etfamiliehus i 1969.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Jørn Utzon – glemte Danmark sin største arkitekt?
    Hør podcast: Jørn Utzon – glemte Danmark sin største arkitekt?

    Henter…

    I dag er der premiere på dokumentarfilmen ’Jørn Utzon – manden & arkitekten’ om den dansker, der bl.a. tegnede Sidney-operaen: En bygning, der regnes med blandt det 20. århundredes mest ikoniske bygningsværker. Men hvordan endte Jørn Utzons hjertebarn, operaen i Sidney, som hans livs tragedie? Og hvorfor frøs danske arkitekter ham siden ud?

Forsiden

Annonce