Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Foto: Rune Pedersen
Test
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Blindtest af urte-te: Dyr er bedst - billigst smager af tandpasta

Du kan lige så godt dyppe tungen i tandpasta - så ringe smager en af de billigste urteteer.

Test
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

I 1960'erne var den varme urtedrik især populær blandt hippierne, og nogle af dem bryggede deres egen te med bær, blomster og krydderier fra køkkenhaven.

I dag har urteteen indtaget kopperne hos den brede befolkning.

»Over de senere år har tehandlerne oplevet en stigende efterspørgsel på urtete«, siger indkøber Pernille Altmann fra Te & Kaffe specialisten.

LÆS ARTIKEL

Urternes stigende popularitet kan også mærkes hos Danmarks ældste teforretning:

»Sidste år solgte vi 13 procent mere urtete end året før. Salget af sort te er derimod stagneret«, siger Christian Hincheldey, femtegenerationsindehaver af A.C. Perchs Thehandel i København.

Han mener, at det stigende salg skyldes, at urtete har »en interessant sundhedsprofil hos mange tedrikkere«.

Lørdagslivs to testdommere er enige i, at teens sundhedsprofil er noget af det, der gør den særligt attraktiv. Gastronom Malou Pagh drikker urtete hver eneste dag, og sådan har det været siden barndommen.

»Te er rart og varmt. Det er en meget vigtig del af min hverdag, fordi det udrenser«, siger hun.

Sommelier Christian Aarø nyder en kop koffeinfri te, når han skal stresse ned på arbejdet.

Den dyreste er den bedste
Pludselig er det som at være trådt ind i en tæt bevokset skov. Dommerne har hver især fået en bakke med 8 dampende kopper placeret foran sig. En duft af citrus, kirsebær og rosenblade breder sig over bordet, og næserne føres langsomt hen over kopperne, mens dampene får kinderne til at blusse.

Vinderen adskiller sig hurtigt fra de øvrige kopper. Vinderkoppen indeholder Perch's Cool Herbal, der er en blanding af citrongræs, pebermynte, æblestykker og lakridsrod. Dommerne er glade for den søde lakridssmag, og urterne virker friske – som var de lige blevet samlet op fra skovbunden.



»Den er rigtig god, fordi den er frisk og har en sødme, som jeg faktisk tit plejer at tilsætte selv. Jeg bruger ofte sukker eller honning i min te, men det behøver jeg heldigvis ikke her, fordi producenten højst sandsynligt har brugt friske urter«, konkluderer Christian Aarø, før han hælder resten af de dyrebare dråber i sig.

Testvinderen har nemlig ikke bare den mest friske smag. Den har også den højeste kilopris: 1.650 kroner for et kg urtete. Men testen afslører klart, at den gode smag koster penge. Testens næstbedste produkt er Pukka Relax, der fås for 975 kroner per kg.



»Det her er en bællete«, udbryder Malou Pagh begejstret, »det er en rigtig tøsete. Jeg får lyst til at sidde på en café med min veninde og drikke flere liter af den i store glas«. Billig te har syrlig eftersmag

Kilde: politiken TV

Testens billigste te med en kilopris på kun 219 kroner er Westminster Melissete med smag af appelsiner. Men den har en »syrlig og alt for markant eftersmag«, siger Malou Pagh, mens hun rynker kraftigt på næsen. Det samme gælder Celestial Sleepytime Herbal Tea, der smager af mynte og citron. Selv om den indeholder nogle af de samme ingredienser som vinderen, er dommerne langtfra imponerede.

LÆS OGSÅ »Det er barndommens urtete«, siger Malou Pagh: »Da jeg boede hjemme hos mine forældre, drak jeg noget, der mindede om det her. Men hver enkelt mundfuld er kedelig, og den smager alt for urtet«. Christian Aarø giver hende ret: »Den smager af baldrian. Det er et stort minus. Du kan lige så godt tage en mentolpastil eller dyppe tungen på spidsen af en tandbørste med Colgate på«.





Research: Benedikte Lundberg og Nanna Claridge Foldschack

Læs mere:

Annonce

Annonce

Annonce

Podcasts

Forsiden