Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
grove? En del af bollerne knaser let i munden, fordi de har fået tilsat en smule kerner. Dommerne er enige i, at der skal tilføjes langt flere kerner, hvis man vil lave en kernebolle. Ellers kan man lige så godt lade helt være.
Foto: Rune Pedersen

grove? En del af bollerne knaser let i munden, fordi de har fået tilsat en smule kerner. Dommerne er enige i, at der skal tilføjes langt flere kerner, hvis man vil lave en kernebolle. Ellers kan man lige så godt lade helt være.

Test
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Smagstest: »Disse boller giver groft brød et rigtig dårligt ry«

Forbagte boller har en klæg krumme. De indeholder alt for få kerner og smager ikke af ret meget.

Test
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

»Det triste er, at den her slags brød giver groft brød et rigtig dårligt ry«, lyder dommen fra Katrine Anker Møller, der er ernærings- og husholdningsøkonom og ansat som chef i et skolekøkken.

LÆS ARTIKEL

Hun er troppet op for at teste seks forskellige grove morgenboller, som Lørdagsliv har udvalgt. Meddommer Lennart Ribers, der ejer Nordisk Brødhus i København, er enig:

»Det er et salgstrick uden indhold, når de kategoriserer brødene som enten grove eller fuldkorns. Og faktisk er den her type brød som regel noget af det dyreste brød i Danmark, når du sammenligner kilopriser«.

De billigste morgenboller har en kilopris på 30,80 kroner, mens de dyreste koster næsten det dobbelte: 59,40 kroner. Men det er ikke det dyreste produkt, der løber med prisen som bedste bolle.

Testvinder lugter faktisk af brød
Testvinderen er Coop Fuldkornsboller til en kilopris på 44,33 kroner. Det er samtidig det eneste produkt, dommerne mener passer til betegnelsen ’groft morgenbrød’.

»Det lugter faktisk af brød indeni, og det vejer dobbelt så meget som mange af de andre boller«, siger Katrine Anker Møller, mens hun med lukkede øjne knuger hænderne om en dampende bolle og trækker den helt op til næseborene.



Lennart Ribers nikker ivrigt, mens han fortæller, at det kræver et stort talent at lave en god forbagt bolle. En såkaldt bake-off-bolle, der underbages, før den bliver frosset ned:

»De underbagte boller er tit fantastiske. Men mange af de her boller har en mærkelig struktur, og jeg ved faktisk ikke hvorfor. Man kan lige så godt bruge dem som smørholdere, fordi bollerne er klæge, tørre og ikke smager af noget i sig selv«.

Kerner giver illusion af sundhed

En del af bollerne knaser let i munden, fordi de har fået tilsat en smule kerner. Dommerne er enige i, at der skal tilføjes langt flere kerner, hvis man vil lave en kernebolle. Ellers kan man lige så godt lade helt være. Dommerne er især ude efter de Økologiske Fuldkornsstykker fra Grøn Balance. »Solsikkekernerne og græskarfrøene giver en illusion af, at det er et sundt brød. Det er som en ulv i fåreklæder, for melet smager ikke rigtig af noget, og der er ikke nok tyngde i bollen«, siger Katrine Anker Møller.

LÆS OGSÅ Lennart Ribers giver hende ret: »Kerner er ikke sunde i sig selv, og du kan slet ikke sammenligne den her bolle med en rigtig grovbolle fra bageren. Det svarer til at bede en Fiat 127 om at overhale en Lamborghini. Det kan den bare ikke. Den kører altid i bakgear«. De fleste af bollerne er at sammenligne med en Fiat 127. De tankes op med kerner og en klæg forbagt dej, der får dem til at køre baglæns. Kun en enkelt kan komme op på siden af en Lamborghini. Men det betyder ikke, at vi alle skal snøre forklædet og lære at bage vores eget brød.







»Jeg forstår godt, at alle ikke har tid til at bage deres eget brød. Men man kan eventuelt spise lidt mindre brød eller udskifte nogle af morgenbollerne med et lækkert stykke ristet rugbrød«, siger Katrine Anker Møller, mens hun tager en bid af den sidste bolle på bordet.

»Man skal også spise utrolig meget, før man bliver rigtig mæt«, siger Lennart Ribers, der har spist seks hele boller og stadig venter, at den tyngende mæthedsfornemmelse kan trænge sig på.

Research: Nanna Claridge Foldschack

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • 
    Folkemødet åbner. Statsminister Lars Løkke Rasmussen holder tale. Winni Grosbøll Borgmester. 
Christian Falsnæs performenskunstner får publikum sat i gang.

    Du lytter til Politiken

    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!
    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!

    Henter…

    Kristian Madsen og Amalie Kestler udpeger ugens vigtigste politiske begivenheder. Om regeringsdannelse og om Toga Vinstue. Og møder de politikere, som ellers burde bruge tiden på at danne en regering. Samt en der gik, og en der kom.

  • Du lytter til Politiken

    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...
    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...

    Henter…

    I dag begynder fire dage med Folkemøde på Bornholm - uden den slags debatter, der normalt vækker de store følelser. På Folkemødet diskuterer man De Store Ting. Alt det, som det organiserede Danmark synes er væsentligt at snakke om. Men hvad er dét så?

  • 15.000 mennesker er ansat til at gennemse det indhold, som Facebook vil skåne sine brugere for – videoer af mord, henrettelser eller mishandling af børn. Men hvem er de mennesker, der hver dag renser ud i internettets allermørkeste sider? Politiken har fulgt to af dem. ​

Forsiden