Karen Lumholt efterlyste på Facebook andres overvejelser om,  hvordan man håndterer husholdningspenge mellem børn og forældre.
Foto: Klaus Birkenfeldt

Karen Lumholt efterlyste på Facebook andres overvejelser om, hvordan man håndterer husholdningspenge mellem børn og forældre.

Forbrug

Karen: Derfor er det svært at kræve penge af sine børn

Karen Lumholt vakler mellem at give sine børn kærlighed eller realitetssans.

Forbrug

»Jeg føler, at jeg snyder dem for noget kærlighed ved at nægte dem at tømme mit køleskab uden betaling. Men jeg snyder dem også for noget realitetssans, hvis de ikke skal betale. De skal vide, hvad tingene koster«, pointerer Karen Lumholt.

Hun kalder det »nyttig nødvendighed«, at voksne børn med egen indtægt skal bidrage økonomisk til husholdningen.

Låner penge af mellemste søn Karen Lumholt og hendes mand er begge selvstændige kommunikationskonsulenter, foredragsholdere og forfattere. Deres indkomst svinger fra måned fra måned – så meget, at de af og til låner penge af den mellemste søn for at have en buffer til husholdningsudgifterne. Sønnen har job, tjener godt og har langt flere penge til sig selv, end forældrene har.

Hidtil har børnene betalt 300 kroner om måneden, fra de var 19 år og 600 kroner fra 20 år, men de beløb dækker kun en brøkdel af faktiske udgifter. Forældrene har nu varslet en forhøjelse til 1.500 kroner om måneden, hvis børnene vil bo hjemme, når de er fyldt 21 år. Beløbet svarer til det halve af, hvad det skønsmæssigt koster at have et stort barn boende hjemme.

»Det er ikke husleje, vi taler om, men rene driftsudgifter. Og her er det en hjælp at kunne pege på nogle beløb, som andre har regnet sammen, i stedet for selv at skulle sætte prisen for, hvad det skal koste at bo i barndomshjemmet«, siger Karen Lumholt.

Efterlyste råd på Facebook
Hun er medforfatter til bogen ’Børn skal da arbejde’ og har i årevis været familiens strammer, når det gælder børnenes deltagelse i det praktiske arbejde i hjemmet.

Men hvor det har været naturligt for hende at forvente og forlange deres indsats med stegepander og skuresvampe, har hun haft flere kvaler ved at tage fat på emnet betaling i hjemmet.

Karen Lumholt slog derfor sine overvejelser op på Facebook og efterlyste andres bud på, hvordan man håndterer husholdningspenge mellem børn og forældre.

De følgende dage tikkede over 100 kommentarer ind – fra den enlige mor, som er nødt til at opkræve et beløb svarende til prisen for et kollegieværelse for at have sit voksne barn boende, til de økonomisk mere privilegerede, som synes, at børnene skal have fuld fornøjelse af deres egne penge og nyde deres ungdom.

Plus varianter af modeller, hvor forældre sparer børnenes indbetalinger sammen, og nyttige råd om at sætte sig ned med sine børn og gennemgå alle poster i familiens forbrug.

Ikke knække under kravene

»Jeg står nok lidt i midten. Jeg vil gerne hjælpe mine børn, men de skal ikke overforkæles. Lidt modstand udvikler børn og lærer dem at gøre sig umage, men de skal selvfølgelig ikke knække under kravene. Udfordringen er at finde den rigtige balance«, mener Karen Lumholt, som selv flyttede hjemmefra som 16-årig og derfor aldrig nåede at betale for at bo hjemme.

Hendes ældste søn er nu flyttet hjemmefra, og den mellemste overvejer at gøre det til sommer. Datteren på 15 er i øjeblikket på efterskole. Forældrene overvejer nu og da, om de skal se sig om efter en anden og mindre bolig.

»Det er nok lettere at indføre nye rutiner et nyt sted. Så er det ikke barndomshjemmets køleskab, det pludselig koster penge at tømme«, slutter Karen Lumholt.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden