Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Miriam Dalsgaard
Foto: Miriam Dalsgaard

Omsorg. Siden Julie Elver fik sin søn, Folke, er det ham, der er blevet genstand for sin mors principper. Det er vigtigere at købe økologisk bomuld til ham, end til Julie selv, mener hun. Og så vil hun gerne skrue ned for vasketemperaturen, hvis tøjet altså bliver rent.

Forbrug
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Julie købte bæredygtigt i et år: »Det var svært at gennemskue«

Julie ser frem til bedre mærkning af bæredygtigt tøj fra modebranchen.

Forbrug
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

I 2010 satte 30-årige Julie Elver en række dogmer op for sit tøjforbrug et år frem. Nyindkøbt tøj skulle være økologisk, genbrug eller fairtrade.

»Jeg ville se, om det virkelig kunne lade sig gøre, at jeg i et år ikke kun købte tøj, som jeg kunne tænke mig at gå i, men som også var produceret bæredygtigt. Var det virkelig så let?«.

Svar: Nej.

»På mange måder var det meget indgribende i mit liv, og jeg måtte træffe sindssygt mange aktive fravalg«, fortæller Julie Elver, der er kommunikationsmedarbejder på Vallekilde Højskole. Det, hun blev mødt af, var en »rodebunke af information«:

LÆS ARTIKEL

»Jeg kæmpede allermest med at gennemskue, hvad der gemte sig bag de forskellige påstande. Der var en stor green washing-tendens med green is the new black, hvor alle forsøgte at få noget til at se bæredygtigt og klimavenligt ud, uden at man kunne kontrollere det«.

»For eksempel kunne jeg sagtens købe noget tøj, der var lavet i et ngo-samarbejde med peruanske kvinder. Men hvad så med den farve, de brugte – hvor bæredygtig var den?«.

Vil ikke skrue ned

Derfor hilser hun et fælles standardmærke som branchens interne Higg-indeks, der angiver bæredygtighed på en skala fra 1-100, meget velkommen.

Samtidig kommer det bag på hende, at 38 procent af klimabelastningen fra et stykke tøj stammer fra vask, rens, tørretumbling og strygning. Det er det tal, som får branchen til at tilskynde forbrugeren til at vaske mindre og koldere ved hjælp af mærket CleverCare.

»Men et mærke på ens tøj, der fortæller én, at man skal skrue ned ... Jeg ved ikke, om det vil ændre noget hos mig. Vaskepulver til koldt vand er ikke noget, jeg helt stoler på endnu«, siger Julie Elver – og skyder tilbage på branchen.

LÆS OGSÅ

»I sin tid blev jeg overrasket over, hvor uforholdsmæssigt stor en andel af pesticidforbruget i verden, der kommer fra dyrkningen af konventionel bomuld. Så det er let at sige, at det bare er forbrugeren, der skal ændre vaskevaner«.

Hun var flere gange tæt på at opgive sit forsøg, fordi det blev for anstrengende. Men hun gennemførte og lykkedes med at købe – tilsyneladende – bæredygtigt i et år. Men i dag er hendes vaner vendt tilbage til før forsøget.

»Det var simpelthen for trættende. Nu køber jeg bedre kvalitet i stedet – og så er det et ekstra plus, hvis det er bæredygtigt«.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden