Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Miriam Dalsgaard (arkiv)
Foto: Miriam Dalsgaard (arkiv)

ULOVLIGT. Bella Sky-hotellets 'Bella Donna'-etage, der kun er for kvinder, blev dømt i strid med ligestillingsloven.

Forbrug
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Slut med at klage over diskrimination mod andre

Regeringen opgiver sin idé om en bagatelgrænse for sager om ligebehandling. Antallet af klager skal begrænses på anden måde.

Forbrug
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Med et nyt oplæg vil ligestillingsminister Manu Sareen (R) og beskæftigelsesminister Henrik Dam Kristensen (S) indskrænke mulighederne for at klage over forskelsbehandling til Ligebehandlingsnævnet.

Det sker efter en række sager, hvor det er blevet kritiseret, at nævnet skal tage sig af klager over alt fra hotellers kvindeetager, gratis entre for mænd til strikkefestival på Fanø samt lavere frisørpriser for mænd.

Af et notat, Politiken har set, fremgår det, at ministrene ønsker at stille »krav om, at en klager skal have såkaldt retlig interesse for at kunne få sin sag behandlet ved Ligebehandlingsnævnet«. I dag skal en klager blot tilhøre den gruppe – eksempelvis mænd – der bliver forskelsbehandlet.

Ligeledes skal formanden for nævnet kunne afvise sager uden at tage andre nævnsmedlemmer med på råd, hvis der er tale om »sager, hvor der allerede er etableret en fast praksis«.

SF’s ligestillingsordfører, Özlem Cekic, frygter, at principielle og vigtige sager dermed ikke vil komme for Ligebehandlingsnævnet, når nævnet heller ikke kan tage sager op af egen drift.

»Der er mange sager, som er enormt væsentlige, men hvor der ikke nødvendigvis er en forurettet, der vil stå frem. Og der virker det, som om regeringen er mere interesseret i, at der er få sager i stedet for, at det er de rigtige sager«, mener hun og nævner daginstitutioner, der har regler om, at mandlige pædagoger ikke må smøre børn ind i solcreme samt muslimske efterskoler, der laver lejrture forbeholdt drenge.

»Hvis Ligebehandlingsnævnet skal kunne gå ind i sådan en sag, kræver det, at en pige eller en familie henvender sig og siger, pigen bliver forskelsbehandlet. Men hvis familien eller pigen har den holdning, går pigen nok ikke på den efterskole. Alligevel er det en væsentlig sag, som så ikke kan blive løftet, hvis ikke Ligebehandlingsnævnet har mandat til at løfte sager af egen drift«, siger hun, der derfor i stedet vil give nævnet den mulighed.

Hvis der ikke er nogen forurettet, der vil klage i de to eksempler, så er problemet måske heller ikke så stort? Hvorfor skal jeg, der hverken er pædagog eller muslim. kunne klage over de to eksempler?

»Fordi man skal huske, at der kan være flere grunde til, at folk ikke selv henvender sig. I forhold til mandlige pædagoger kunne det være, at man var bange for at miste sit job«, svarer Özlem Cekic.

Ingen bagatelgrænse

Også Venstres ligestillingsordfører, Fatma Øktem, er imod, at klageren selv skal have retlig interesse for at klage. Der kan ifølge hende godt være samfundsmæssige diskriminationsproblemer, »hvor vedkommende ikke har ressourcerne til at klage selv«.

Men primært kritiserer hun regeringen for ikke gå langt nok for at fjerne såkaldte bagatelsager. Dels ønsker Fatma Øktem at begrænse klageadgangen ved rent lovgivningsmæssigt at definere nærmere, hvad der kan karakteriseres som diskrimination, dels ønsker hun at indføre et gebyr for at klage. Ifølge Øktem er regeringens udspil om, at nævnsformanden selv kan afvise en sag, »et lille skridt i den rigtige retning«.

»Men det stopper jo ikke for, at vi ser de sager, som ingen af os ønsker at se. Al form for forskelsbehandling er ikke nødvendigvis diskrimination, og derfor ser vi gerne, at man laver en reel ændring (af ligestillingsloven, red.), så sager, der behandles i Ligebehandlingsnævnet, også har noget med diskrimination at gøre«, siger hun.

Ligestillingsminister Manu Sareen afviser at kommentere sagen, og det samme gælder beskæftigelsesminister Henrik Dam Kristensen.

Den socialdemokratiske ligestillingsordfører, Rasmus Horn Langhoff, stiller til gengæld gerne op, og han finder det oplagt, at klageren selv skal have en retlig interesse for at klage »for at få sorteret nogle af de sager fra, hvor der sidder en person bag en computer og føler sig stødt over et eller andet, man har læst om, og så indgiver en klage«, som han siger.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

DEBAT

Han kan ikke følge Özlem Cekics pointe om, at der godt kan være tale om en diskrimination, selv om der ikke er nogen, der føler sig forurettet.

»Der er nødt til at være nogen, der føler sig dårligt behandlet, for at der er en sag«, siger han, men åbner dog for, at eksempelvis fagforeninger på vegne af medlemmer skal kunne rejse en kollektiv klage som i sagen om mandlige pædagoger.

Til gengæld ser det ud til, at planerne om egentlige bagatelgrænser, som regeringen tidligere har luftet, bliver droppet.

»Der lægges ikke op til, at der på den måde skal være en bagatelgrænse. Det, der ligger i udspillet, er, at der gives bedre beføjelser til, at formanden for nævnet kan sortere i sagerne«, siger Rasmus Horn Langhoff, der til gengæld afviser Venstres ønske om gebyrer for at klage og ligeledes afviser SF’s ønske om, at nævnet selv skal kunne tage sager op .

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden