Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
miljøbelastning. Batterier er meget forurenende, og det har længe været meningen, at danskerne skal aflevere dem til genbrug. Men langt fra alle gør det.
Foto: JONAS PRYNER ANDERSEN

miljøbelastning. Batterier er meget forurenende, og det har længe været meningen, at danskerne skal aflevere dem til genbrug. Men langt fra alle gør det.

Forbrug
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Danskerne smider batterier direkte i skraldespanden

Fire ud af ti batterier bliver aldrig genbrugt, selv om de sviner meget i miljøet.

Forbrug
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

De danske skraldespande er fulde af brugte batterier, udtjente hovedtelefoner, ure, sparepærer og andet affald, vi har haft genbrugsordninger for i årevis. Det fremgår af en ny ph.d.-afhandling fra DTU, skriver Ingeniøren.

Som ph.d.-studerende rodede Marianne Bigum i affaldet fra 3.129 danske husstande i 12 kommuner og fandt, at 39 pct. af de batterier, danskerne kasserer, havner i skraldespanden. Det svarer til ni batterier pr. husstand om året. Og 16 procent af elektronikaffaldet ryger samme vej:

»Det er rigtig, rigtig dårligt. Jeg forstår det ikke, for batterier fylder jo ingenting under køkkenvasken«, siger Marianne Bigum til Ingeniøren.

Hendes undersøgelse står i skarp kontrast til, hvad vi selv hævder, vi gør ved affaldet. Hele 90 procent af danskerne svarer i en undersøgelse fra Miljøstyrelsen, at de benytter indsamlingsordninger til batterier.

Hos DPA-System, der administrerer producenternes betaling for indsamling af bl.a. batterier og elektronikskrot, genkender informationskoordinator Susan Christensen danskernes dårlige vane:

»Det er lidt frustrerende. Det nytter ikke noget, at vi har fine strategier, hvis vi ikke kan leve op til dem«.

Høj miljøbelastning

Batterier og elektronikaffald, som danskerne smider i skraldespanden, havner direkte i affaldsovnene. Selv om de to kilder kun udgør en halv procent af det samlede affald, står de for 28 procent af miljøbelastningen ved forbrændingen og hele 96 procent af de tabte ressourcer fraregnet det biologiske affald.

De fleste små knapcellebatterier indeholder kviksølv, og batterier er også det største bidrag til tungmetallet cadmium i affaldsforbrændingerne. Selv om røgrensningen fanger over 99 procent, smutter nogle af de giftige tungmetaller ud i miljøet.

Samtidig gør den manglende sortering det umuligt at genbruge batteriernes metaller. Det samme gælder for elektronikaffald, der rummer sjældne metaller som platin.

»Det er fuldstændig galimatias at putte metaller i en forbrændingsovn, når der ingen brændværdi er. Tanken var, at vi skulle holde de knappe ressourcer her i Europa, når Kina sluger alt på råstofmarkederne«, siger Susan Christensen.

Miljøminister Kirsten Brosbøl (S) fremhæver i et skriftligt svar til Ingeniøren, at Danmark ligger i top i EU med indsamling af batterier.

»Men vi skal videre endnu. Derfor har vi sat et mål om, at 55 pct. af batterierne skal indsamles i 2018«, siger hun.

nyheder@pol.dk

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Ståle - nordmanden midt i dansk fodbold
    Hør podcast: Ståle - nordmanden midt i dansk fodbold

    Henter…

    For nylig sikrede FCK sig endnu engang det danske mesterskab - med Ståle Solbakken som bagmand. Men hvad er det egentlig, nordmanden kan? Hvordan kan en af superligaens mest markante skikkelser både eje en kompromisløs vindermentalitet og et socialistisk hjerte? Hvad gjorde det ved ham, da hans hjerte standsede i syv minutter og endte hans egen fodboldkarriere? Og det, han kan som træner, kan han det kun i dansk fodbold?

  • Du lytter til Politiken

    Hør Politikens valg-podcast: En uge med store overraskelser og et ungdomsoprør
    Hør Politikens valg-podcast: En uge med store overraskelser og et ungdomsoprør

    Henter…

    Politisk kommentator Kristian Madsen og politisk redaktør Anders Bæksgaard samler op på ugens vigtigste valg-begivenheder.

Forsiden