Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Marie Hald
Foto: Marie Hald

Kriger. Hans mor får kvalme, når blodet flyder i Call of Duty, hvor 10-årige Anders Bandolowski lader sin toparmeret soldat likvidere fjendtlige zombier.

Forbrug
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

10-årige Anders bruger hundredvis af kroner på computerspil

Ekstra spillere og våben i computerspil fører nemt til utilsigtede køb.

Forbrug
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Politiken skylder 10-årige Anders Bandolowski 16 kroner. For mens vi er på besøg i huset i Dragør, hvor familiens lille tv-rum i praksis er blevet til Anders’ spillerum, køber han for 16 kroner lightning til sit gevær.

Vi vil nemlig gerne se, hvordan den slags tilkøb fungerer, og dette er det billigste. Anders skal trykke et par gange på en knap, og så skifter geværet udseende til at være mørkeblåt.

LÆS ARTIKEL

Vi når knap nok at registrere, at Anders har foretaget et køb, for han spiller ufortrødent videre helt fokuseret på at styre sin soldat videre i den blodige nedskydning af zombier i spillet Call of Duty.

Anders skal hverken bekræfte sit køb eller indtaste kreditkortoplysninger eller kodeord. Oplysninger er registreret en gang for alle, da spillet blev installeret på hans Xbox 360, hvilket gør det særdeles nemt at købe ekstra tilbehør, styrke og våben. Dette går under betegnelsen DLC (DownLoadable Content).

Lyset er ikke pengene værd ifølge Anders.

»I det gamle spil kostede lightning 7 kroner, og det var flottere«, siger 10-årige Anders Bandolowski.

Prisen på dette tilkøb er altså mere end fordoblet i den nyeste version af Call of Duty, som Anders fik i fødselsdagsagave i januar. Dette er hans syvende Call of Duty-spil og har kostet 400 kroner. Siden har Anders blandt andet købt en DLC-pakke til 110 kroner for sine gavepenge.

»I min var der et fuldautomatisk gevær og fire nye landskaber, som jeg kan kæmpe i«, fortæller Anders Bandolowski, som går i 3. klasse på Dragør Skole Nord.

På globalt plan indbringer DLC milliarder af kroner til spilproducenterne af spil som Fifa, Call of Duty, Far Cry og de øvrige populære computerspil, som er opbygget således, at spiloplevelsen og spillemulighederne bedst kan udvikle sig, hvis spillerne køber ekstra inde i spillet.

Tilbage til Anders og hans svært bevæbnede soldat i Call of Duty-universet. Hver tredje måned kommer der en ny DLC-pakke til 110 kroner, fortæller han.

Skal du så også have den næste pakke?

»Ja. Jeg ser reklamer for DLC-packs på YouTube, og den næste pakke har et zombiemap. Det er DLC-packs, man mest bruger penge på«, siger Anders.

Anders er heldigvis fornuftig, fortæller hans far, Valdemar Bandolowski.

De har den aftale, at Anders selv sparer op og betaler for sine køb. Køb under 100 kroner må Anders gerne foretage uden at spørge først og så give sin far pengene i kontanter. Køb over 100 kroner skal der lige spørges om lov til.

»Jeg synes absolut, at han er god til at administrere det og er overhovedet ikke utryg ved det. Anders ved godt, at penge ikke er noget, man bruger for skæg, og at man først og fremmest skal bruge penge, man selv har tjent«, fortæller faderen.

Hvor meget har Anders brugt på tilkøb i sit nye spil siden 5. januar?

»Jeg kan kun huske et par mindre tilkøb på maks. 30 kroner«, svarer Valdemar Bandolowski.

Et kig på kontoudtoget viser fire posteringer fra 5. januar og små tre uger frem: 29 kroner, 268 kroner (herunder formentlig pakken til 110), 12,50 kroner og 16 kroner. Foruden de 400 kroner til selve spillet har Anders altså købt ekstra for 325,50 kroner på under en måned.

Derudover koster det 30 kroner om måneden at abonnere på Xbox Live, som gør, at man kan spille med og mod andre spillere.

»Jeg kan godt se, at det kan løbe løbsk, hvis børnene har svært ved at styre det. Derfor er det vigtigt at have nogle klare aftaler med sine børn«, siger Valdemar Bandolowski.

Forældre totalt uvidende

Heri er kontorchef i Forbrugerstyrelsen Signe Schmidt enig. Hun påpeger, at forældrene bør være mere opmærksomme på børnenes virtuelle køb.

»Når man spørger forældre, synes de ikke, at de har et problem med utilsigtede køb, men når de først begynder at sætte sig ind i spillet, opdager de, at der er købt ting og sager. Forældrene er generelt uvidende om, hvad børnene har af muligheder for at købe i spillene«, siger kontorchef Signe Schmidt.

Hun bygger dette på en analyse af børn og unges køb i virtuelle verdener fra januar sidste år, der konkluderer, at forbruget hos børn mellem 5 og 13 år »sjældent skyldes velovervejede eller oplyste valg«.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Analysen, som er lavet for Forbrugerstyrelsen, gælder de såkaldte gratisspil og konkluderer også, at »betalingsstrukturerne er uigennemsigtige for både børn og voksne«, og at »forældrene generelt er uvidende omkring spil og ikke har kompetencerne til at vejlede deres børn i spil og køb-i-spil«.

»Man skal virkelig være over det som forælder. Spiludbyderne vil gerne tjene penge, og så længe de ikke overtræder lovgivningen, hverken kan eller skal vi gøre noget«, siger kontorchef Signe Schmidt.

Som at gå til fodbold

Psykolog Johan Eklund, som har speciale i pengespil og computerspil, kan skrive under på, at forældrene generelt er ganske uvidende om, hvad deres børn foretager sig, når de leger inde i computeren.

»De fleste forældre spørger slet ikke ind til spillet. De ser bare, at deres søn sidder foran computeren hele tiden, og de bliver meget skræmt af, at han bruger så meget tid på det og er så fysisk inaktiv. Når de prøver at afbryde, bliver drengen vred, og så lader de ham måske være i fred«, siger Johan Eklund.

Han er behandler på Center for Ludomani, men også psykolog i onlinefirmaet Checkpoint Therapy & Consulting, der har speciale i at informere om psykologien bag fængende spil samt om sunde spillevaner kontra problematisk spilforbrug.

Sidste år udbød firmaet tre gamingkurser for pårørende. Kurserne blev overtegnet lige med det samme.

»De var stort set alle forældre til teenagedrenge og drenge op til starten af 20’erne«, fortæller psykolog Johan Eklund.

Han vejleder forældre til at betragte computerspillet på samme måde som, hvis barnet gik til fodbold eller klaver. Og spørge ind til den virtuelle hobby.

»Hvordan gik det i spillet i dag? Var der nogen problemer? Hvordan klarede dit hold sig? Har alle det godt derinde? Hvis du spørger, vil du ofte få et flere timer langt foredrag. Hvis du ikke spørger, kan I få super mange konflikter, fordi du ikke forstår, hvilken kamp der er i gang, og hvor vigtig den er«, siger Johan Eklund.

Det gælder også forbruget af kroner og øre. Ganske som der skal købes nye fodboldstøvler og træningstøj i ny og næ, skal der købes indhold i computerspillet, der øger spillerens præstationer. Hvor meget og til hvad har forældrene pligt til at styre:

»Der ligger et stort forældreansvar i at håndtere, hvordan barnet bruger dit kreditkort. Det svarer jo til at slippe barnet løs i Magasin med et kontokort. Det er forældrenes ansvar at sætte grænser og lære barnet ikke at dele koder og den slags«, pointerer Johan Eklund.

Sæt grænser

Også Forbrugerrådet Tænk anbefaler, at forældre sætter grænser for de virtuelle køb, så forbruget ikke løber løbsk.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Når spillene er bygget op, så virksomhederne kan tjene penge i en uendelighed, og børnene kan spille i en uendelighed, er det så vigtigt, at forældrene sætter nogle grænser. Det er en ny måde at lege på, som forældre bør sætte sig ind i«, siger seniorjurist Anette Høyrup.

Forbrugerrådet Tænk ser gerne, at spilvirksomhederne bliver underlagt nogle betalingssystemer, hvor de mindreårige spillere skal bevise, at de har forældrenes tilladelse til at foretage køb.

Denne idé er hermed givet videre. Frem til marts 2016 arbejder et udvalg nedsat af regeringen nemlig på at revidere markedsføringsloven fra 2005, således at den bliver ajour med den teknologiske udvikling.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden