Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Foto: KOFOD LASSE
Forbrug
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Derfor bliver vi ved med at købe glødepærer

Henrik Røgeskov Lomborg omgår reglerne og køber fortsat de ’forbudte’ gammeldags pærer helt lovligt.

Forbrug
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Den hjemmedesignede lampe med tre runde skærme er udstyret med glødepærer købt direkte hos en elektriker. I en blank standerlampe, der stikker sin lange arm ind over sofabordet, hænger en mat glødepære fra et loppemarked. En tredje lampe er også et loppefund købt med glødepære i som et ekstra scoop.

For Henrik Røgeskov Lomborg går op i lys, og glødepærer har det samme enkle design, som både lamper og resten af indretningen af andelslejligheden i Vanløse bærer præg af.

»Jeg er ikke fanatisk, men jeg kan godt lide det lys, som glødepærer giver. Og så er jeg nok blevet lidt trodsig, efter at vi som forbrugere fik trukket et forbud mod glødepærer ned over hovedet, uden at der var et ordentligt alternativ«, siger den 38-årige tømrer, som bor i lejligheden sammen med sin kone, Maria, og deres seks måneder gamle søn, Oskar.

LÆS ARTIKEL

Selv om Henrik Røgeskov Lomborg er en af de danskere, som gerne går en omvej for at skaffe de udskældte glødepærer til sine lamper, er han aldrig gået i lampebutikker for at finde dem.

»De er jo forbudt, så jeg regnede ikke med, at jeg kunne købe glødepærer i butikkerne«, siger han.

Men det er slet ikke umuligt, selv om EU besluttede, at de strømslugende matte glødepærer skulle tages af markedet fra efteråret 2012. Både netbutikker, lampeforhandlere og brugtmarkeder udnytter forskellige huller i lovgivningen, så de lovligt kan sælge de pærer, som det ifølge EUs’ regler ellers er forbudt at importere og producere til forbrugerne.

»Glødepærer er i den grad stadig populære hos forbrugerne. Fra marts til december sidste år var 4,5 procent af de lyskilder, vi solgte, glødepærer«, siger Ulrik Greve, countrymanager i netbutikken Lyskilderdirekte.dk, som selv får fremstillet de forstærkede ’industripærer’, der sælges til kunderne.

Butikkens businesskunder køber typisk de strømbesparende led-pærer, så det er primært private forbrugere, der køber de glødepærer, butikken sælger.

Myndighedernes markedskontrol viser, at andelen af glødepærer i butikkerne er steget fra under en procent i 2013 til fem procent sidste år, men Energistyrelsen ved ikke præcis, hvor mange glødepærer, der er tale om. Branchetal tyder dog på, at de fem procent svarer til omkring 100.000 solgte glødepærer på et år.

»Vores vurdering er, at handlen primært fortsat sker i butikker, men at en stadig stigende del sker over nettet«, siger Henrik Andersen, kontorchef i Energistyrelsen.

EU’s forbud mod matte glødepærer blev indført for at spare på strømmen. Hvis alle forbrugere i EU skiftede fra glødepærer til led, ville Europa spare 39 milliarder kWh strøm og dermed skære gevaldigt i CO2-udslippet. Samtidig kan en almindelig husstand spare omkring 100 kroner per pære årlig ved at skifte til led-pærerne, som bruger mindre strøm og samtidig holder i op mod 25 år, før de skal skiftes.

Men forbrugerne er ikke overbeviste.

Blåt lys og kviksølv

For Henrik Røgeskov Lomborg var første bekendtskab med en sparepære en rigtig dårlig oplevelse.

»Den gav et vildt dårligt lys; ikke det gule, varme lys, som jeg holder meget af. Da pæren samtidig tændte med forsinkelse og indeholdt spor af det ikke miljøvenlige kviksølv, blev jeg overbevist om, at sparepærer er en dårlig løsning. Det burde være dem, der blev forbudt«, siger han, og indrømmer, at han ikke endnu har sat sig ind i led-lys, som er sparepærens afløser, men som han er ’ret skeptisk’ over for.

»Jeg slapper bedre af, når der er godt lys, og jeg tror, at det rigtige lys er vigtigt for sundheden. Vi ved jo, hvad dagslys betyder for os«, siger Henrik Røgeskov Lomborg.

Nostalgien omkring glødepærens varme lys oplever showroommanager Lisbeth Mansfeldt fra lampegiganten Louis Poulsen i høj grad blandt forbrugerne, når hun er ude og holde foredrag om lyskvalitet rundt om i landet.

»Hr. og fru Danmark mærker en stor frustration, og selv om jeg møder op primært for at tale om lamper, ender det altid i, at vi taler om glødepærer. Savnet efter det gode lys er der, og det er et savn, jeg også mærker hos mig selv, selv om led-pærerne bliver bedre og bedre«, siger Lisbeth Mansfeldt.

Snakken om glødepærer ender i øvrigt ofte med, at forbrugerne triumferende bemærker, at de heldigvis stadig har et lager af glødepærer derhjemme.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Butikker sælger ’rigtig mange’

Bag disken i Vivi Sørensens El-hjørnet på Godthåbsvej på Frederiksberg er hylderne fyldt med glødepærer. De er købt hjem fra Norge for at imødekomme kundernes efterspørgsel.

»Det er især de ældre, der køber glødepærer, for det har de altid gjort. Og så synes mange også, at de nye led-pærer er dyre, især hvis de skal købe mere end én. Folk vil hellere købe en glødepære til 35 kroner og så købe lidt oftere, end de vil købe en led-pære, der er næsten tre gange så dyr«, siger Vivi Sørensen, som med egne ord sælger »rigtig mange« glødepærer.

Også hos Lysmesteren H. Helbo Hansen A/S i Charlottenlund sælger de fortsat mange glødepærer. Kunderne er dels »skræmt over prisen« på de dyrere alternativer, men også den ringe farvegengivelse, der har været i de nye typer af lyskilder, gør, at forbrugerne vælger dem fra, siger ekspedient i butikken Peter Schack.

»Det er svært at overbevise folk om, at der findes gode alternativer til glødepæren. For nylig er der kommet led-pærer på markedet, der giver varmt og behageligt lys, og som vi som forhandler kan stå inde for, men det har der ikke været tidligere«, siger Peter Schack.

Hos H. Helbo Hansen A/S køber de glødepærer hjem, der er fremstillet til industrien. EU’s forbud mod glødepærer omfatter nemlig udelukkende lyskilder til boliger. Derfor kan producenterne på trods af de skærpede EU-regler fortsat producere glødepærer. Ifølge lovgivningen skal det dog fremgå af emballagen, at glødepærerne ikke er beregnet til rumbelysning i boliger.

»Butikkerne gør ikke noget ulovligt ved at sælge glødepærer til specielle formål, men de skal sikre sig, at det, de sælger, er korrekt mærket. Det skal fremgå, at de ikke er egnede til almindelig belysning i boliger. Køber forbrugerne dem alligevel, er det ikke ulovligt«, siger Henrik Andersen, kontorchef i Energistyrelsen.

Kunder undrer sig

Den sidste regel om mærkning gælder dog ikke for netbutikkernes hjemmesider. Så hos Lyskilderdirekte.dk får man fremstillet sine egne industripærer og sælger dem med en tekst til forbrugerne om, at de særligt robuste pærer kan købes lovligt, og fås »i flere design, lige fra retro til moderne«.

»Vi oplever en stigende trend, i takt med at flere forbrugere bliver opmærksomme på, at det stadig er muligt at købe glødepærer. Mange forbrugere har googlet ordet ’glødepærer’ og ringer forundrede til vores kundeservice. De tror, salget er ulovligt, men så kan vi sige: Den er god nok«, siger Ulrik Greve fra Lyskilderdirekte.dk.

Han tror, at der kommer flere restriktioner på salget fremover, og at kunderne med tiden vil skifte til led.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Det kan godt være, det ender med at være uattraktivt at købe glødepærer. Men så længe vi har produktet, som opfylder et behov, og som er lovligt, så sælger vi dem«.

Henrik Røgeskov Lomborg er lidt nysgerrig for at finde ud af, hvad han egentlig kunne spare ved at skifte til mere energivenlige lyskilder.

»Jeg synes jo, det er fornuftigt at spare, men jeg aner ikke, om det er 50 eller 500 kroner billigere om året, hvis jeg skifter glødepærerne ud«, siger han og konstaterer, at hvis strømmen blev fremstillet miljøvenligt, er det lige så godt at have glødepærer i sine lamper.

»Jeg vil gerne give led et forsøg. Men jeg synes, at det må være den enkelte forbrugers valg, og jeg vil blive ved med at have glødepærer nogle steder. Om ikke andet for nostalgiens skyld. Tænk, hvis de får et comeback ligesom lp’en«.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • 
    Folkemødet åbner. Statsminister Lars Løkke Rasmussen holder tale. Winni Grosbøll Borgmester. 
Christian Falsnæs performenskunstner får publikum sat i gang.

    Du lytter til Politiken

    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!
    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!

    Henter…

    Kristian Madsen og Amalie Kestler udpeger ugens vigtigste politiske begivenheder. Om regeringsdannelse og om Toga Vinstue. Og møder de politikere, som ellers burde bruge tiden på at danne en regering. Samt en der gik, og en der kom.

  • Du lytter til Politiken

    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...
    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...

    Henter…

    I dag begynder fire dage med Folkemøde på Bornholm - uden den slags debatter, der normalt vækker de store følelser. På Folkemødet diskuterer man De Store Ting. Alt det, som det organiserede Danmark synes er væsentligt at snakke om. Men hvad er dét så?

  • 15.000 mennesker er ansat til at gennemse det indhold, som Facebook vil skåne sine brugere for – videoer af mord, henrettelser eller mishandling af børn. Men hvem er de mennesker, der hver dag renser ud i internettets allermørkeste sider? Politiken har fulgt to af dem. ​

Forsiden