Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

vagthund. Ny forbrugerombudsmand ser især digitale udfordringer forude.
Foto: THOMAS EMIL SØRENSEN/Jyllands-Posten

vagthund. Ny forbrugerombudsmand ser især digitale udfordringer forude.

Forbrug
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Ny forbrugerombudsmand: Skjult reklame på sociale medier er et stigende problem

Også nethandel og ’det kontantløse samfund’ bliver fokusområder for forbrugernes nye vagthund.

Forbrug
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Når en blogger eller kendt popsangerinde uploader et billede af et par nye sko, en mascara eller en sports-bh på fotomediet Instagram, kan det lugte af reklame. Hvis vedkommende har fået produktet af et firma og lovet at omtale det på de sociale medier, ja, så er der utvivlsomt tale om reklame, og det skal fremgå tydeligt.

Sådan lyder det fra den nye forbrugerombudsmand Christina Toftegaard Nielsen, som nu har siddet i stolen halvanden måned.

LÆS OGSÅ

Det er endnu for tidligt at fastslå, hvilke indsatsområder, hun særligt vil prioritere blandt de mere end 5.000 sager, der hvert år oprettes hos myndigheden. Langt de fleste sager opstår på baggrund af henvendelser fra private forbrugere, men problemstillinger som ovennævnte kan meget vel være en af dem, hun kaster sig over på eget initiativ.

»Skjult reklame er et området, vi interesserer os for. Men netop fordi det er skjult, kan man spørge sig selv, hvor mange klager vi mon vil få på det område?«, siger hun.

»Når vi siger skjult reklame, handler det navnlig om de sociale medier. Instagram, blogs og Facebook. Det er her, forbrugere og erhvervsdrivende reklamerer for produkter, uden at det fremgår, at der faktisk er tale om reklame, hvor der er indgået en eller anden form for aftale med selskabet eller virksomheden bag produktet. Og så skal det fremgå, at her er der tale om en reklame«, siger Christina Toftegaard Nielsen og tilføjer, at det ikke kun er et problem i forhold til kendte mennesker

»Det foregår også med ganske almindelige forbrugere. Det er en ny form for markedsføring, som vi tror, vi vil blive anvendt i større og større omfang, og den udvikling er vi opmærksomme på«, siger hun.

Det kontantløse samfund udfordrer

I det hele taget forudser den nye forbrugerombudsmand, at den udbredte digitalisering vil spille en større rolle i de kommende år, selv om den allerede fylder »rigtig meget« i dag.

»Vi følger forbrugernes vaner, og vores prioriteringer følger udviklingen. Så jo mere forbrugerne handler på nettet, jo flere klager får vi vedrørende nethandel. Og siden nethandlen er stadig stigende, tror jeg, at det vil fylde endnu mere i fremtiden«, siger den nyudnævnte forbrugerombudsmand.

Samtidig spår hun, at konsekvenserne af de omsiggribende digitale betalingsløsninger indtager en voksende rolle i institutionens arbejde.

»Det kontantløse samfund har mange fordele for os forbrugere, men giver også nogle udfordringer. Det kan for eksempel være, hvis man har indgået en abonnementsordning, som man opsiger, men der bliver ved med at blive hævet på ens konto«, siger hun.

LÆS OGSÅ

Ligeledes har forbrugerombudsmanden modtaget klager fra forbrugere, der har stukket deres betalingskort i benzinstationer for at tanke, men har oplevet, at der bliver reserveret et større beløb fra kortet, end det der bliver tanket for. Og at pengene først blevet frigivet flere dage senere.

»Det tilsvarende har vi oplevet ved køb af flybilletter. Det er bare et par eksempler på kontantløs betaling, der giver udfordringer«, siger hun og tilføjer, at problemer med Rejsekortet også hører til i den kategori.

»Har gjort en forskel for os alle sammen«

Den første forbrugerombudsmand blev udnævnt i 1975 for at varetage tilsynet med den dengang nye markedsføringslov.

I dag fører forbrugerombudsmanden – hvis sekretariat består af cirka 25 medarbejdere, hvoraf størstedelen er jurister – blandt andet også tilsyn med e-handelsloven, tobaksreklameloven, og en række forbrugerbeskyttelsesregler i betalingstjenesteloven. Myndighedens arbejde sker »navnlig ud fra hensynet til forbrugerne«, som det hedder på forbrugerombudsmandens hjemmeside.

- Hvorfor er der behov for en forbrugerombudsmand i dag?

»Styrken ved forbrugerombudsmandsinstitutionen som sådan er, at vi er en uafhængig myndighed, som kan varetage forbrugernes interesser, blandt andet ved at forhandle med erhvervslivet og dermed forsøge at påvirke erhvervslivets handlinger, så de overholder lovgivningen. Og så har vi håndhævelsesbeføjelser og kan blandt andet føre straffesager og civile retssager«, siger Christina Toftegaard Nielsen.

Når hun bliver bedt om at fremhæve sager et par sager, hvor forbrugerombudsmanden har haft særlig stor betydning, nævner hun først og fremmest ’Nej tak’-ordningen til reklamer i postkassen.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Den er fantastisk, og et eksempel på, at forbrugerombudsmanden har gjort en forskel for os alle sammen ved at forhandle den ordning på plads med blandt andre Post Danmark«, siger hun og nævner desuden Roskilde Bank-sagen, hvor forbrugerombudsmanden anlagde sag mod banken på vegne af talrige små investorer, som havde været udsat for grov markedsføring.

»Og et tredje eksempel er retningslinjerne om prismarkedsføring, som blandt andet betyder, at hvis virksomheder reklamerer med en pris og en førpris, skal det have hold i virkeligheden. De retningslinjer har haft stor betydning, selvfølgelig for os forbrugere, fordi vi så som hovedregel kan regne med førprisen, men også for erhvervslivet, fordi det sikrer, at virksomhederne konkurrerer på den reelle pris og ikke fiktive førpriser«.

Kører videre ad samme spor

Mens den nytiltrådte forbrugerombudsmand ikke er bleg for at rose sine forgængeres bedrifter, er hun noget mere forsigtig, når talen falder på hende selv.

- Hvordan skiller du dig ud fra dine forgængere?

»Henrik Øe (den seneste forgænger, red.) og jeg har nogenlunde samme baggrund, kommer begge fra Justitsministeriet, hvor vi har været en årrække, og værdsætter dermed begge juridiske, og saglige afgørelser, som vi prioriterer højt. Han indførte, at institutionen her skal være kendt for at være faglig, troværdig og effektiv, og det, synes jeg, er aldeles glimrende. Institutionen har i det hele taget gjort det rigtig godt hidtil, så jeg har ikke i tankerne, at der skal ændres noget radikalt. Grundlæggende kører vi videre ad samme spor«.

Da udnævnelsen af Christina Toftegaard Nielsen tidligere på året blev offentliggjort, lagde mange medier vægt på, at Danmark fik sin første kvindelige forbrugerombudsmand. Et faktum, som hun dog selv vægter noget lettere.

- Gør det nogen forskel, at du er kvinde?

»Nej«.

Én ting er myndighedens evne til at værne om forbrugernes rettigheder og pligter. Noget andet er forbrugernes egne evner.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

- Er forbrugerne generelt kritiske nok?

»De gange, hvor man som forbruger føler sig snydt eller ikke behandlet ordentligt, vil man altid sidde tilbage med fornemmelsen af, at man ikke har været kritisk nok. Men generelt er det mit indtryk, at forbrugerne i Danmark er gode og kritiske og generelt ser sig godt for og er bevidste om deres rettigheder«.

- Er virksomhederne tilsvarende opmærksomme på forbrugernes rettigheder?

»Her er viljen rigtig vigtig, og det er mit indtryk, at erhvervslivet generelt gerne vil opfylde reglerne. Efter fire uger i stolen er det mit indtryk, at der er et godt grundlag for forbrugerbeskyttelse«.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden