Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Dyrkøbt. Høje danske tandlægepriser får flere og flere danskere til at farte til Ungarn, Polen og Tyrkiet er steder, for at få ordnet deres tænder, mener Forbrugerrådet Tænk.
Foto: MARTIN LEHMANN (arkiv)

Dyrkøbt. Høje danske tandlægepriser får flere og flere danskere til at farte til Ungarn, Polen og Tyrkiet er steder, for at få ordnet deres tænder, mener Forbrugerrådet Tænk.

Forbrug
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Tandturister strømmer til Ungarn og får ordnet bisserne til nettopriser

Flere og flere danskere betaler tandlægeregningen i Budapest, hvor der er mange penge at spare.

Forbrug
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Skal du have ordnet tænder for mere end 15.000 kroner hos en dansk tandlæge, så bør du seriøst overveje at pakke kufferten og finde en udenlandsk tandlæge.

Der er nemlig mange tusinde kroner at spare på turen, også selv om flybilletten kommer oven i – især hvis målet er Budapest i Ungarn.

Sådan lyder budskabet fra AvMinTand.dk, der har gjort det til en indbringende forretning at sende danske patienter til godkendte udenlandske tandklinikker.

»Der er mange lavprisselskaber, der kæmper om at tilbyde kunderne billige flyrejser. Det har gjort det endnu mere attraktivt at rejse ud af landet, når der er tale om større tandbehandlinger. Lige nu ser vi en stigende interesse for Ungarn, hvor behandlingskvaliteten er høj og prisen blandt de absolut laveste«, siger stifter og direktør for AvMinTand, Asger Mønster Frydkjær.

Spar 9.000 kroner på en bro

Et eksempel på de tydelige prisforskelle er en almindelig metalkeramikkrone, der i følge AvMinTand koster omkring 5.000 kroner hos danske tandlæger eller omkring 4.000 kroner, hvis man kan få tilskud fra Sygeforsikringen Danmark.

I Ungarn er prisen omkring 1.800 kroner for den samme metalkeramikkrone eller blot 900 kroner, hvis man er medlem af Sygeforsikringen Danmark og kan få tilskud.

Altså en besparelse på omkring de 3.000 kroner.

Endnu større er besparelsen på en såkaldt treleddet bro, der ofte koster omkring eller over 15.000 kroner i Danmark. Med tilskud fra Sygeforsikringen Danmark kommer den danske pris ned på knap 12.000 kroner, mens man ifølge AvMinTand, slipper med mindre end 3.000 kroner i Ungarn.

Samlet besparelse: Godt 9.000 kroner.

2.600 danskere til Ungarn

AvMinTand har siden 2011 sendt mere end 2.600 danskere til tandlæge i Ungarn, og i år ventes Ungarn at overhale Polen og Tyrkiet som danske tandturisters foretrukne destinationer.

Hvert år rejser mellem 60.000 og 70.000 udlændinge til Ungarn for at få ordnet bisserne. Det gør landet til Europas førende tandplejedestination.

Ifølge en rapport fra de ungarske skattemyndigheder genererer den nye form for turisme fortjenester svarende til over 1,5 milliarder kroner alene i tandsektoren. Dertil kommer de omkring 400 millioner kroner, som turisterne lægger til blandt andet hotelovernatninger og forplejning, anslår skattemyndighederne.

Det er også baggrunden for, at den ungarske regering fokuserer målrettet på feltet i landets nye turismestrategi for 2014-24.

Færre rejser til Sverige

Strategien bliver bakket op af kolde statslige kontanter. Ifølge en analyse fra EU-kommissionen brugte den ungarske regering alene i 2013 omkring 400 millioner kroner på at støtte sundhedsturisme i landet via direkte subsidier.

Dette er et klart signal om, at forbrugerne, der ellers er meget loyale over for deres tandlæger, er parate til at kigge til udlandet, hvis de kan få en billigere behandling.

Hvor det indtil da primært var Budapests berømte spafaciliteter, guldet tilflød, blev det nu specifikt den medicinskbaserede turisme med tandsektoren helt i front, der fik støttekronerne.

Satsningen fik i 2013 tandlægernes omsætning på udenlandske tandturister til at stige med 19 procent på bare et år, viser en opgørelse fra den ungarske regering.

Også lande som Polen og Tyrkiet er populære mål for danske tandturister, der prøver at undgå at betale de danske priser. Til gengæld er der færre, der nu vælger at krydse Øresund for at få ordnet tænder i Sverige, vurderer Asger Mønster Frydkjær.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Han mener, at den udvikling har en væsentlig forklaring: Nemlig at de svenske tandlæger ofte bruger en dyrere porcelænskrone end de danske tandlægers metalkeramikkroner. Dermed bliver de svenske kroner dyrere end de danske.

Også når det gælder mindre tandbehandlinger og eftersyn er der penge at spare for de danske forbrugere, selv om det ikke kan betale sig at tage ud af landet. Her er fidusen at give sig tid til at shoppe rundt og tjekke priser hos flere danske tandlæger. Der kan være endog betydelige forskelle i priserne fra tandlæge til tandlæge, mener Asger Mønster Frydkjær.

Tænk: Danske priser for høje

Sidste år søgte flere end 35.000 danske patienter regionerne om at få refunderet en del af regningen for udenlandsk tandbehandling. Et tal, der ifølge Forbrugerrådet Tænk, vidner om, at de danske priser er for høje:

»Dette er et klart signal om, at forbrugerne, der ellers normalt er meget loyale over for deres tandlæger, er parate til at kigge til udlandet, hvis de kan få en billigere behandling. De begynder at stille spørgsmålstegn ved, om kvaliteten herhjemme nødvendigvis er så meget højere, at det kan retfærdiggøre de meget høje priser. Det bør tandlægerne tage bestik af,« sagde sundhedspolitisk seniorrådgiver i Forbrugerrådet Tænk Sine Jensen til Berlingske tidligere på måneden.

Men den køber tandlægernes forening ikke uden videre. Selv om antallet af danske tandturister skal tælles i tusinder, så udgør de kun omkring 0,5 procent af det samlede antal tandlægekonsultationer i Danmark, fastslår Tandlægeforeningens formand, Freddie Sloth-Lisbjerg, der afviser enhver snak om, at danske tandlægers priser er pebrede:

»Prøv at se på forsiden af Politiken, der står, at den koster 30 kroner. Den tyske avis Die Welt koster, hvad der svarer til 17 kroner. Er Politiken så pebret i prisen? Nej, Politiken koster det, den er nødt til at koste i Danmark, og danske tandlæger tager de priser, de er nødt til at tage i Danmark«, siger han og tilføjer:

Vi kan ikke komme så langt ned, at det kan lade sig gøre at konkurrere med udenlandske tandlæger

»Den udenlandske konkurrence har helt klart påvirket prisudviklingen i Danmark i nedadgående retning. Men vi kan ikke komme så langt ned, at det kan lade sig gøre at konkurrere med udenlandske tandlæger. Det handler jo om, at omkostningsniveauet er højere i Danmark, end det er i Tyskland og Sverige. Det kan vi ikke konkurrere med. Og vi kan da aldrig konkurrere på prisen med tandlæger i Østeuropa, altså medmindre jeg begynder at ansætte polske tandlæger og klinikassistenter. Jeg har bare ikke indtrykket, at det er den udvikling, vi ønsker for vores land«, siger Freddie Sloth-Lisbjerg, der ikke giver meget for de priseksempler og konklusioner, der bliver lagt frem af AvMinTand.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

En god forretning

»Det bliver ofte præsenteret, som om AvMinTand er et uvildigt forbrugersite på nettet, men det er jo bare en dygtig købmand, der har fundet en god forretning, og fred være med det«, siger han.

Men der var jo ikke nogen forretning, hvis ikke de danske tandlægepriser var så høje, lyder Asger Mønster Frydkjærs svar på tiltale:

»Vi fører jo en løbende prisstatistik og kan ikke se, at de danske tandlæger sænker priserne nævneværdigt. Jeg er heller ikke helt sikker på, at forbrugerens store loyalitet over for danske tandlæger holder til en nærmere prøvelse. Godt nok svarer danskeren klart nej, hvis man spørger dem, om de kunne finde på at skifte tandlæge. Men spørger man, om de vil overveje gøre det, hvis de får at vide, at den næste behandling vil koste 30.000, 40.000 eller 60.000 kroner, så er jeg ret sikker på, at de siger ja på stedet«.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden