Netbutikkers små lån snyder forbrugerne

Da Cecilie købte lidt nyt legetøj og et par sko via netbutikker som lekmer.dk og nelly.com, fik hun et tilbud, som umiddelbart så godt ud.

I stedet for at betale hele beløbet, kunne hun gå ind og lave en afbetalingsordning, så hun skulle af med et mindre beløb hver måned. Hvor lille beløbet var dengang, har den unge småbørnsmor tabt overblikket over.

»Jeg havde faktisk penge til at købe varerne, men tænkte, at det ville give lidt luft i økonomien at bruge muligheden for at afbetale. Men det er endt med, at jeg bare bliver ved med at betale og betale. Det holder aldrig op«, siger Cecilie, som ønsker at være anonym.

LÆS ARTIKEL

Samme oplevelse har Mette Aagaard Rønde, som efter lange tovtrækkerier endte med at betale mere end 600 kroner for en kjole, der oprindelig kostede 250 kroner – uden på noget tidspunkt at have betalt for sent.

»Selv om jeg sendte dem bankkvitteringer på, at jeg havde betalt, truede de med at sende mig i RKI. Jeg blev kastet rundt i systemet og orkede til sidst ikke andet end at betale«, siger Mette Aagaard Rønde, som også beskrev sin oplevelse på Trustpilot.dk.

»Det minder mest om ren svindel«.

Ligesom mange andre netkunder var både Cecilie og Mette Aaagaard Rønde endt i betalingssystemet Collector, som en række netbutikker bruger. Andre opkrævningsfirmaer er ViaBill og Klarna. I netbutikkerne lokker de med afbetalingsordninger på helt ned til 2 kroner om måneden.

Men det er det rene vanvid, lyder det fra cheføkonom i Forbrugerrådet Tænk Morten Bruun Pedersen.

»Det er farligt for forbrugeren, for det er bygget op, så du næsten ikke kan undgå at betale ekstra gebyrer. Næste step er så et kviklån, som man tager for at betale pengene tilbage«, siger Morten Bruun Pedersen.

Koster flere tusind procent

At priserne kan stikke helt af, viser beregninger på udgifterne ved to konkrete handler hos Klarna og Collector. Lørdagsliv har fået den uafhængige prisportal mybanker.dk til at regne på, hvad lånene reelt koster. Årlige Omkostninger i Procent (ÅOP) før skat løber op i 431 procent hos Klarna og 2.571 procent hos Collector, når beløbet afbetales over henholdsvis 10 og 6 måneder. Til sammenligning ligger ÅOP på et almindeligt forbrugslån mellem 8 og 25 procent.

»Det er jo nogle enormt dyre lån. Ser man på de reelle lånebeløb, betaler du mere end dobbelt så meget tilbage, som du har lånt«, siger partner i mybanker.dk Morten Westergaard. Forskellen på Klarna og Collectors ÅOP skyldes lånenes forskellige størrelse og løbetid.

Men hverken Klarna eller Collector oplyser ÅOP, som de skal ifølge loven. I det hele taget er det som forbruger så godt som umuligt at gennemskue sine vilkår både før og efter købet i både Klarna og Collector, mens ViaBill er lettere at finde ud af. Det afslører tre prøvekøb, som Lørdagsliv har foretaget i netbutikkerne billigcamping.dk, stylepit,dk og cdon.dk.

Efter købet ringer vi igen og igen til Klarnas og Collectors kundeservice, bare for at finde ud af, hvor stort et beløb vi skal betale tilbage til de to firmaer. Gebyrer, renter og det oprindelige beløb, man skylder, rodes sammen i et beløb. Ingen af de lån, vi har taget, kan tilsluttes betalingsservice og glemmes let med høje rykkergebyrer til følge.

For Cecilie kom rykkergebyrerne helt fra starten.

»Jeg skrev fire-fem gange til dem hver måned for at få en regning, men de sendte den aldrig. Da der så endelig kom en, var det en rykker. Nu siger de, at jeg har fire lån, men de kan ikke oplyse, hvor lånene er taget henne«, siger hun. Hun skylder i dag 2.400 kroner og betaler 500 i afdrag hver måned.

Metoden er velkendt. Ifølge en rapport fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen stammer 30 procent af kviklånsselskabernes omsætning fra forbrugere, som ikke fik betalt deres afdrag. Især unge forbrugere går ind i de små afdragsordninger og henvender sig senere frustrerede til Forbrugerrådet Tænks gældsrådgivning.

»De bliver forskrækkede over, hvor hurtigt gælden vokser på selv ganske små beløb. De ender med at skylde betydelig flere penge, end varen har kostet«, siger Jan Milo, økonomisk rådgiver i Gældsrådgivningen.

Stefan Alexandersson fra Collector siger, at han er meget overrasket over kritikken:

»Generelt oplever vi stor tilfredshed hos vores kunder i Danmark, så det undrer mig meget, at nogen skulle have oplevet det. Hvis det forholder sig sådan, er det selvfølgelig noget, vi skal have styr på«.

SE GRAFIK

Ulovlige salgsmetoder

ViaBills afdragsordning er som udgangspunkt uden renter og gebyrer, medmindre du glemmer at betale. Det vil sige, at ÅOP lander på et rundt nul.

Men først efter købet og afbetalingen er aftalt, tilbyder ViaBill et større lån. Har du allerede lånt de 68 kroner til campinggassen plus fragt, har du stadig 1.862 kroner tilbage til andre varer i hundredvis af netbutikker, som ViaBill betjener. Når lånebeløbet kommer over 2.000 kroner, kommer der renter på.

»Det kan virke billigt og uskyldigt, men modellen bygger på, at folk ikke betaler til tiden. Og så bliver det meget dyrt«, siger partner i Mybanker.dk John Norden.

Metoden med at stille kunden et ekstra lån på op til 2.000 kroner i udsigt, kan være på kant med loven, mener Morten Bruun Pedersen fra Forbrugerrådet Tænk, som kalder forsøget på at låne ekstra penge ud for »sindssygt aggressivt«. Når kunden ikke selv har bedt om et ekstra lån, kan det være uanmodet markedsføring:

»Når du henvender dig til folk, skal de normalt have underskrevet en samtykkeerklæring først. Men uanset om det er ulovligt eller ej, er det usmageligt at bombardere folk med tilbud om kviklån, når de køber en gasflaske og vil betale den af med få kroner om måneden. Så har de sikkert ikke det store overskud«, siger han.

ViaBill mener imidlertid ikke, at selskabet er på kant med reglerne. Puljen med de 2.000 kroner, man kan låne, er en rent praktisk foranstaltning, oplyser Jan Lytje-Hansen fra ViaBill.

»Vi vil nødig sammenlignes med kviklån, som jo har en voldsomt høj ÅOP. Vi er blot en alternativ betalingsmulighed, hvor du ikke skylder ViaBill mere, end du køber for«, siger Jan Lytje-Hansen og peger på, at firmaet har det officielle E-mærket.

Selskaberne spiller dygtigt på menneskers ønske om at udskyde betalingen, påpeger forbrugerøkonom i Nordea Ann Lehmann Erichsen.

»Vi kalder det the pain of payers, og det er ren økonomisk psykologi. Hvis vi bare kan slippe for at betale nu, er vi nærmest ligeglade med, hvad det koster. Og vi køber endda mere, topper op med ekstra tilbud«, siger Ann Lehmann Erichsen og forklarer på den måde, hvorfor afbetalingsordningerne er så geniale for netbutikkerne: De får kunderne til at handle løs for penge, som de ikke har.

»Det er egentlig utroligt, at vi hopper på den«.

Ifølge hendes undersøgelser har 28 procent af danskerne en privatøkonomi, hvor der af og til er underskud på kontoen eller regninger, der ikke bliver betalt. 11 procent lukker øjnene, når deres økonomi er ved at køre af sporet.

Gæld er blevet hvermands eje

Mikroafbetalingerne er den seneste knopskydning på et lånemarked, hvor der kan lånes til stort og småt. Sms-lån, kviklån, kreditkort og afbetalingsordninger på alt fra mobiltelefoner til en ny bil. Pizzaen kan bestilles på hungry.dk eller justeat.dk og for 9 kroner først betales 14 dage senere. Og mange butikker venter med betalingen til den dato, hvor børnepengene går ind.

På den måde er det blevet en trend og helt normalt, at mange forbrugere hele tiden er forgældede og skylder næste måneds indtægt væk, før den er kommet ind på kontoen, påpeger Jon Wegener, som er ekspert i økonomisk psykologi og blandt andet tilknyttet Copenhagen Business School (CBS).

»Før i tiden havde man det elendigt med at have underskud på kontoen. I dag ser vi ikke nogen fare ved at skylde penge. Det er ikke mærkeligt at køre rundt i en bil eller at bo et sted, som banken ejer. Det er med til at rykke vores forståelse af gæld«, siger Jon Wegener.