Kendisreklame. Szhirley må ikke lave skjult reklame for tandpasta. Producenten er blevet meldt til politiet.
Foto: JACOB EHRBAHN

Kendisreklame. Szhirley må ikke lave skjult reklame for tandpasta. Producenten er blevet meldt til politiet.

Forbrug

Kendt sangers tandpastareklame på Instagram meldt til politiet

Unilever og MemeCph er politianmeldt for skjult reklame på Szhirleys Instagramprofil.

Forbrug

»Efter kolossal slikskål og syndig søndag afslutter jeg aftenen med en god omgang tandbørstning. Måske jeg bare bilder mig det ind, men synes at kunne se en lille forskel«.

Sådan lød teksten for snart to år siden på Szhirleys Instagram-profil under fire billeder, der viser hende, mens hun børster tænder med tandpastaen Pepsodent. Men den går ikke.

Det er skjult reklame, og det er ulovligt, vurderer Forbrugerombudsmanden, som har politianmeldt tandpastaproducenten Unilever for at have overtrådt markedsføringslovens forbud mod skjult reklame.

Forbrugerombudsmanden har desuden politianmeldt mediebureauet MemeCph, der stod for kontakten mellem Unilever og Szhirley om opslagene på Instagram.

Mediebureauet administrerer desuden Pepsodents Instagram-profil.

Sagen vedrører i alt syv Instagram-billeder på sangerindens profil, som på det tidspunkt havde cirka 31.000 følgere ifølge Metroxpress, som bragte sagen op i april 2014.

Under hashtagget #Pepsodent kunne Szhirleys følgere følge med i hendes begejstring for tandpastaen.

Flere af følgerne, blandt andet Pepsodents egen Instagram-profil, kommenterede efterfølgende opslagene eller trykkede ”synes godt om”.

Havde Szhirley blot skrevet ordet 'reklame' eller 'annonce' på sin Instagram, havde alting været i den skønneste orden. Men det gjorde hun ikke, og derfor er der tale om skjult reklame:

»Forbrugerne må ikke være i tvivl, når de ser en reklame. I denne sag var opslagene på Instagram ikke tydeligt markeret som reklame, og de stod desuden sammen med sangerindens private opslag. Det gjorde det rigtigt svært for læserne at se, at det var en reklame for Pepsodent. På den baggrund har vi nu politianmeldt Unilever og MemeCph«, siger forbrugerombudsmand Christina Toftegaard Nielsen.

Sociale medier, herunder især Instagram, er jævnligt blevet kritiseret for at være en pærevælling af personlige anbefalinger og virksomhedssponsorede reklamer.

Mange kendisser og store bloggere får tilsendt gaver af virksomheder, som de reklamerer for, mens andre laver deciderede aftaler om at agere reklamesøjle for eksempelvis sko, sminke, tøj og briller.

Sagen vi få principiel betydning for alle bloggere og kendte personer, som indgår reklameaftaler med virksomheder.

Det vurderer Forbrugerrådet, som glæder sig over, at Forbrugerombudsmanden er gået så markant ind i sagen.

»I mange år har vi set, hvordan de sociale medier bliver en større og større del af forbrugernes virkelighed og et sted, hvor reklamer og personlige holdninger kan være svære at adskille fra hinanden. I tilfældet med Szhirley er det enormt vigtigt, at hendes følgere ved, om hun reklamerer for tandpastaen, fordi hun har en aftale med producenten eller fordi hun synes, det er den mest fantastiske tandpasta i verden«, siger seniorjurist Tina Dhanda Kalsi.

Hvorfor er det så vigtigt?

»Fordi det har stor betydning for, hvordan vi modtager reklamen. De fleste af os har lært at have et kritisk filter på, når vi ser reklamer. Men når venner eller bloggere eller kendte personer markedsfører produkter, sænker vi paraderne, fordi vi har tillid til dem«, siger Tina Dhanda Kalsi, Forbrugerrådet Tænk.

Szhirley er langt fra den eneste, der gør sig skyldig i skjult reklame. Det foregår hele tiden på de sociale medier, for eksempel også når bloggere får tilsendt gratis produktprøver, som forventes at blive anmeldt positivt.

Og selv om den enkelte blogger selv har et ansvar for at overholde reglerne i markedsføringsloven, er det især virksomhederne, der skal holdes i ørerne, mener Forbrugerrådet Tænk.

Virksomhederne bærer det største ansvar

»Det er først og fremmest virksomheden, som har ansvaret for, at reglerne bliver overholdt, for de er professionelle og de kender reglerne. De har også en vejledningspligt over for de almindelige mennesker, som de bruger«, siger seniorjurist Tina Dhanda Kalsi.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

I denne sag har Forbrugerombudsmanden da også valgt at lade Szhirley slippe med skrækken.

Men både hun og hendes agent er blevet gjort opmærksomme på, at man som blogger kan blive straffet med bøde for at medvirke til at overtræde forbuddet mod skjult reklame.

»Ja, vi har fået løftet pegefinger. Vi var dengang på ingen måde klar over reglerne om reklamer. Det er vi nu«, siger hendes manager Thomas Enghave til Ekstra Bladet.

I en af landets største pr- og kommunikationsvirksomheder, Geelmuyden Kiese, der også laver aftaler mellem kendte og firmaer, siger digitalmanager Nathalie Larsen, at bloggerverdenen fortsat er et cowboyland. Kun ganske få bliver snuppet for at bringe skjult reklame, selvom mange gør det, siger hun.

»Det betyder desværre, at mange firmaer prøver grænser«, siger hun.

»Fra vores side kan vi sagtens se behovet for klarere regler. De fleste jo kun er interesserede i at følge markedsføringsloven«, siger Nathalie Larsen.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce