Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
INTERNETHANDEL: Skat afskaffer e-firmaers momsfriforsendelser. Det betyder, at det bliver dyrere for dig at handle over nettet.
Foto: DANIEL HJORTH

INTERNETHANDEL: Skat afskaffer e-firmaers momsfriforsendelser. Det betyder, at det bliver dyrere for dig at handle over nettet.

Forbrug
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Netshopping bliver dyrere: Der kommer moms på fragten

Skat vil afskaffe e-butikkernes momfri fragt med Post Danmark

Forbrug
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Når du til sommer vil handle sommerkjoler, shorts og solbriller over nettet, så bliver regningen dyrere. Der ryger nemlig moms på fragten af dine varer.

Fra første august i år vil Skat afskaffe den momsfri levering, som e-butikkerne hidtil har nydt godt af med Post Danmark. Og det vil betyde, at kunderne skal betale mere, når de handler på nettet og trykker på det lille gule Post Danmark-horn ud for levering.

Det fortæller Henrik Theil, der er kommunikationschef i Foreningen af Dansk Internethandel, FDIH.

»Det vil betyde, at du går ned på posthuset med en pakke, så betaler du ikke moms, men hvis du får fragtet selv samme pakke fra en netbutik, så vil den ikke længere være momsfri«

»Når e-forretningerne ikke længere har mulighed for at benytte sig af den momsfri levering, når deres varer leveres med Post Danmark, så skal de til at betale mere i moms, og så vil handlen alt andet lige blive dyrere«, siger han.

Og når omkostningerne stiger for internetbutikkerne, så får det formentlig betydning for den pris, der i sidste ende bliver trukket fra kundernes betalingskort.

»Det vil betyde, at det bliver dyrere for kunderne at handle hos e-forretningerne. Vi har en forventning om, at det enten vil få direkte indflydelse på varernes priser eller betyde, at fragtgebyret overdrages fuldt ud til kunden. Det er en stor udfordring for netbutikkerne at kunne løbe rundt, dels pga. omkostninger til fragt og betalingsløsninger, som de i konkurrencens hellige navn ønsker at fritage kunden fra«, siger Henrik Theil.

Moms på skærmen, men ikke ved skranken

Post Danmark er såkaldt befordringspligtige i Danmark, hvilket vil sige, at de er forpligtet til at have et landsdækkende net af postbetjeningssteder, som sikrer alle adgang til at kunne sende og modtage post. Det betyder samtidig, at når du modtager eller sender en varer, fra privatperson til privatperson eller fra virksomhed til kunde, så er den fritaget for moms.

Og det er netop det, der vil ændre sig, når Skat til sommer afskaffer ordningen, fortæller Morten O. Nielsen, der er kommunikationschef hos Post Danmark.

»Det vil betyde, at du går ned på posthuset med en pakke, så betaler du ikke moms, men hvis du får fragtet selv samme pakke fra en netbutik, så vil den ikke længere være momsfri. Priserne på fragten med post Danmark vil altså med internethandel blive højere, end de reelt set er, og det går ud over forbrugerne«, siger Morten O. Nielsen.

Fragtpriser har betydning for kunderne

Og prisen for varernes fragt har stor betydning for kundernes lyst til at handle på internettet, fortæller Henrik Theil, der hos FDIH løbende foretager analyser af danskernes adfærd på nettet.

»Nogle kunder lægger varer i indkøbskurven for at vurdere, om de gider betale det endelige fragtgebyr. Hvis fragtgebyret er for højt, så vil de hellere gå ned og købe det i en butik. Det betyder formentlig også, at kunderne vil være mere tilbøjelige til at vælge andre leveringmuligheder eller måske udenlandske leverandører«, siger han.

Også hos Post Danmark forudser de, at det kan få betydning for den internationale konkurrence.

»Det er meget svært at forestille sig, at vores konkurrenter vil svare igen med lavere priser, når markedets største aktør får tvunget priserne op på trods af, at det strider mod postloven. Derfor vil priserne på fragt formodentlig stige generelt i Danmark, det vil blive dyrere at være e-handler, og det vil formodentlig give en dårlig konkurrenceevne for e-butikkerne internationalt set«, siger Morten O. Nielsen.

Post Danmark forventer, at afskaffelsen af den momsfri forsendelse vil koste dem op mod et trecifret millionbeløb.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden