Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Peter Hove Olesen
Foto: Peter Hove Olesen

ENKELHED. Ting skal skabe glæde eller være brugbare. Morten Brask får åndenød ved tanken om at leve i et proppet hjem. Foto: Peter Hove Olesen.

Forbrug
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Minimalist: »Frihedsfølelsen overstiger glæden ved ting«

Morten Brasks vilde udrensningsfeber er gledet over i varigt mådehold.

Forbrug
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Er 300-400 ting mange eller få? Umiddelbart lyder det som en del, men begynder man at tælle op i sit hjem, vil mange finde ud af, at en på nettet florerende oplysning om, at vi i gennemsnit ejer over 10.000 ting, nok skal passe.

Det havde 45-årige Morten Brask sikkert også før årtusindeskiftet, da han efter en opvækst i en kunstelskende familie, ungdomsår med eksotiske rejser og en uddannelse i filmvidenskab fik arbejde som mediekonsulent på en slagteriskole, flyttede i villalejlighed med sin gravide kæreste, hver måned satte penge ind på pensionsopsparingen. »Jeg blev tungere og tungere, kedeligere og kedeligere, mere og mere trist«, siger han.

Og hvad har det så at gøre med minimalisme og at sidde i en stue, der er så tom, at det runger? Det har at gøre med at skære fra og finde en enkelhed, der gør det muligt at holde sig det basale i tilværelsen for øje.

Tragedie blev vendepunkt

En personlig tragedie satte en stopper for alt det trummerumagtige. Parrets tvillinger blev født for tidligt og døde. Morten blev ramt af ekstrem sorg.

»Det blev et vendepunkt i mit liv, som jeg indtil da ikke rigtig havde været tilfreds med. Jeg forstod, jeg havde chancen for at begynde forfra«, siger han.

Morten flyttede i lejelejlighed, opsagde alt med binding, begyndte at skrive og fik det hurtigt bedre. Men først da han i stringent form skrev om børnene i bogen ’En pige og en dreng’, som udkom i 2013, fattede han interesse for minimalisme ud over i kunsten også som livsstil. Inspirationen kom især fra USA, hvor bloggere har millioner af følgere.

»Det med også i sit praktiske liv at skære ind til det essentielle og udelade alt overflødigt ramte virkelig noget i mig. Så jeg gik i gang«.

Når man pludselig mærker, hvor fedt det er at skille sig af med ting, bliver det en besættelse

Fotografen driller, da Morten synes, der er lidt varmt i stuen og skruer ned for varmen. En minimalist skal helst sidde og fryse i den ene sweater, han har?

»Ha ha, jeg er nu ikke specielt ressourcebevidst. Det er æstetikken, det mentale og enkelheden, der optager mig mest«, uddyber Morten.

Morten Brask
Foto: Morten Brask

Han gik systematisk til værks, vurderede, om hver enkelt ting skulle beholdes, overvejes eller smides ud, og registrerede de bevarede på et Excel-ark. Det var let for ham at slippe neutrale ting som tøj og praktiske genstande som en hækkesaks, han måske ville få brug for engang, og den kurs har ikke medført nævneværdige praktiske problemer. Nogle gange savner han sin brødkniv, fordi den er bedre til sit formål end den store universalkniv, men ikke så meget, at han har erstattet den.

»Man opdager, at man virkelig ikke behøver ret meget«, konstaterer han.

Den svære affektionsværdi

Sværere var det med ting, der aktiverer følelser. Forfatteren har derfor fotograferet alt fra tabte mælketænder til gamle skolestile, så de kan gemmes uden at fylde i kasser på loftet.

»Sådan et projekt tager tid. Var jeg i tvivl, ventede jeg, og med tiden blev det nemmere og nemmere«.

De ting, Morten sagde farvel til, blev givet til familie og venner eller til genbrug. Eller solgt. Det er »helt vildt«, hvad han har afsat på brugtmarkeder og »stærkt motiverende« at få 1.800 kr. for en ældre espressomaskine.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Til de svære beslutninger hørte salget af en antik skål af B. Bochetti, som Mortens tipoldefar i egenskab af overborgmester i København fik af brygger Jacobsen fra Carlsberg. Den røg på auktion hos Sotheby’s i London, fordi en lignende havde indbragt 500.000 kroner, men de rigtige opkøbere manglede, så hammerslaget endte på 13.000 kr.

»Den er et eksempel på, at alle ting med tung historie ikke nødvendigvis er vigtige for én. Har jeg fortrudt noget, er det salget af min morfars guldur, som betød mere, selv om det var mindre værd end den pyntede visitkortskål«.

»Jeg elsker ure og har haft nogle dyre, men bekymrede mig hele tiden for, om de blev stjålet eller ødelagt, så dem solgte jeg også og går nu med et til 800 kr.«.

Men hvorfor, når man har råd til kvalitet og lækkert design?

»Fordi frihedsfølelsen overstiger glæden ved at have dyre ting. Det er ikke længere nødvendigt for mig at eje dem for at glæde mig over dem. Jeg har optur, når jeg ser et vidunderligt ur i et udstillingsvindue, og jeg er fri for at bekymre mig for, om urværket kan klare bump eller glasset får ridser«.

I takt med at Morten fik luft i sin lejlighed, blev den fysiske eufori mærkbar. Han fik minimalisme-feber.

»Når man pludselig mærker, hvor fedt det er at skille sig af med ting, bliver det en besættelse. Man føler sig fysisk 50 kilo lettere, når man har fyldt fem sorte sække med overflødige ting«.

Da feberen var på sit højeste, var Morten under 150 ting, for der gik sport i den, og han havde registreret 172 genstande, da han sidste sommer fortalte om sin livsstil til et magasin.

»I dag har jeg flere, jeg tæller ikke, men har måske det dobbelte. Der gik drengerøv i den på grund af nogle konkurrencer på amerikanske livsstilssites, hvor det var cool at komme langt ned. Inderst inde er jeg stadig totalt en materialist, der elsker fede ting«, siger han.

Derfor går Morten efter en mere balanceret, varig livsstil, hvor nye dogmer ikke afløser gamle. Han kunne sagtens undvære sin motorcykel, men beholder den, for han elsker at køre på den. Men han får stadig åndenød ved tanken om at leve i et proppet hjem.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Frihedsfølelsen er afgørende. Jeg føler mig bundet af ting og vil gerne kunne flytte ved egen hjælp«.

Skulle Morten flytte sammen med en kæreste, ville det være »en udfordring«, hvis hun var samler, men han er indstillet på kompromis og har ikke oplevet problemer med dem, han hidtil har boet sammen med. Familie og venner har været forstående over for hans valg. Ingen har taget imod en udfordring om at skille sig af med 40 ting på 24 timer uden at vende glade tilbage.

Vil du ikke gå glip af de nyeste artikler fra Annemette Grundtvig, så klik på ’Følg’-knappen i toppen af denne artikel. Så dukker de automatisk op i Din Strøm, når du er logget ind på Politiken.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden