Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
SPANDEvis. Peter Juul er en af de borgere, der har sagt ja tak til Københavns Kommunes nye affaldsbeholdere. Derfor står der nu i alt 7 forskellige beholdere på matriklen. Foto: Cecilie S. Andersen

SPANDEvis. Peter Juul er en af de borgere, der har sagt ja tak til Københavns Kommunes nye affaldsbeholdere. Derfor står der nu i alt 7 forskellige beholdere på matriklen. Foto: Cecilie S. Andersen

Forbrug
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Syv affaldsbeholdere til hver familie kræver plads, overskud og omtanke

50 procent af vores affald skal genanvendes inden 2022. Det kræver flere nye beholdere i indkørslen. Hos københavnske villaejere er der nu op til syv.

Forbrug
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Gå en tur på de københavnske villaveje. Er der noget der ser anderledes ud?

Svaret er 4 meter. Så lang er rækken af affaldsbeholdere hos flere og flere villaejere. For eksempel i Valby, hvor blandt andre Peter Juul har sagt ja tak til de nye sorteringsspande, som Københavns Kommune tilbyder hver enfamiliesbolig, så han nu er oppe på syv forskelligere beholdere til affaldet. Et syn, der vækker opsigt.

»De fylder jo ret meget«, siger Peter Juul, der bor i villalejlighed og har sine mange beholdere stående i den fælles havegang.

»Når man deler hus med andre, står man til mål for spandene. Man skal forsvare, at man har dem«, fortæller han.

For, som han gentager:

»De fylder jo ret meget – det gør de jo«, konstaterer Peter Juul.

Siden oktober sidste år har Københavns Kommune opsat flere nye affaldsbeholdere til villaejerne. En obligatorisk todelt beholder til metal og plastik og to, som er frivillige, en til bioaffald og en til pap.

I forvejen fandtes der en beholder til papir, haveaffald, almindelig dagrenovation samt en mindre rød kasse til farligt affald, som typisk står indenfor og stilles ud, når den skal tømmes. Dermed kan der nu stå op til syv sorteringsspande på hver matrikel.

LÆS ARTIKEL

Men 46-årige Peter Juul, der er lærerstuderende og oprindelig uddannet miljøplanlægger, forsvarer gerne sine mange spande:

»Vi er i forvejen miljøaktivistiske. Det her er en mulighed for at prøve vores overbevisninger af i virkeligheden« siger han.

På den måde er Peter Juul fra Valby med til at leve op til den affaldsplan, som kommunen har vedtaget for at leve op til regeringens ressourcestrategi ’Danmark uden affald’.

Målet er, at Danmark skal genanvende 50 procent af affaldet fra husholdninger i 2022. En fordobling i forhold til 2011.

Alle kommuner skal bidrage til at opfylde målet, men skruer lokale løsninger sammen. Københavns Kommune er en af de kommuner, der er længst fremme med affaldssortering. Indtil videre har hver tredje af de 18.000 københavnske villaejere takket ja til de nye beholdere.

Del med naboen

Men hovedstaden er ikke alene. Ud af Danmarks 98 kommuner er der ifølge Miljøstyrelsen 72 kommuner, der tilbyder beholdere i indkørslen til papir, 28 tilbyder pap, 32 metal og 30 plast.

Nogle kommuner, som Herlev, tilbyder beholder med fire ruminddelinger til plast, metal, papir og glas, mens det i København kun er plast og metal, der deler spand. Til gengæld er flerrumsbeholderen lidt større i Herlev og hentes oftere.

Men Peter Juul fra Valby ville ikke bytte:

»Vi synes, det er fedt at have vores mange spande, fordi vi ved, at vores affald nu bliver brugt mere fornuftigt. Men når Københavns Kommune har valgt de store spande, så fylder de jo klart mere«, siger han.

Dorte Mosbæk er en anden københavnsk villaejer, der med glæde har seks beholdere i indkørslen. Hun ville ikke kunne klare sig med færre eller mindre rum.

»Vi er meget overraskede over, hvor hurtigt de bliver fyldt. Især plast og pap. Der er så meget pap. Tomatbakker, morgenmadspakker, chokoladeæsker...«, opremser hun.

Beholderne til bioaffald og pap er frivillige, og kommunen lægger op til at naboer kan deles om dem.

»Men vi kan ikke kræve, at naboer synes, det er en god ide at gå ind til hinanden med affald«, siger enhedschef for Klima Merete Kristoffersen.

De øvrige beholdere som plast/metal, papir og haveaffald er obligatoriske, og når alle får dem, er det for at sikre sig, at alle får sorteret mest muligt, forklarer Merete Kristoffersen.

Andre løsninger som fælles affalds-øer på villavejene bliver overvejet.

»Ideen er ikke fremmed for os, men affaldsøer skal stå et fælles sted, og vi har ikke så mange offentlige steder, hvor der er plads. Det er også vigtigt, at det er let og tæt på for borgerne, så de får sorteret mest muligt«, forklarer klimachefen.

Hvad skal i hvad?

Når danske villaejere får de nye affaldsbeholdere, følger der en række regler med for, hvad der må komme i de enkelte spande. Men det er ikke så enkelt, som det lyder.

»Især plast er ikke nemt. Det har helt klart været en fordel for os, at min mand er industriel designer og ved en masse om materialer. Jeg har tit spurgt ham«, fortæller hun.

Foto: Cecilie S. Andersen

I plastikspanden er det nemlig kun den hårde plast, der må komme i, men de færreste er helt med på, hvad det vil sige, siger adfærdsforsker Pelle Guldborg Hansen fra RUC.

»Som udgangspunkt lyder det jo nemt, men borgerne står ikke med ’hård plast’ eller ’metal’ i hånden. De står med en drikkeyoghurt eller en leverpostejbakke«, siger han.

Netop plast har vist sig at være vanskeligt at sortere og genanvende i høj kvalitet.

»En stor udfordring er plastprodukternes komplekse kemi. Der findes mange uønskede stoffer i plast, som vi risikerer at overføre til nye produkter, hvis vi sorterer forkert«, siger professor og forsker i genanvendelse af affald Thomas Astrup fra DTU Miljø.

En kortlægning af dagrenovationen i Danmark fra 2014 viser, at en restaffaldsspand i snit indeholder 42 procent organisk materiale, 11 procent plast, 14 procent pap/papir og 3 procent metal, som kunne have været genanvendt.

Miljømæssigt er der jo ingen tvivl om, at det er en god idé. Minusset er, at det er rigtig mange systemer, man skal have gang i.

Men flere spande gør det ikke nemmere at sortere korrekt. Jo flere spande, jo mere kompliceret kan det blive, påpeger Thomas Astrup:

»Det er en balancegang for kommunerne. Nogle gange kan det betale sig at lade folk sortere lidt færre materialer – måske endda lade dem blande nogle af materialerne sammen – for at højne renheden og kvaliteten samlet set«.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Thomas Astrup forstår dog godt, at kommunerne har taget skridtet fuldt ud med mange beholdere:

»Det handler også om at fange tidsånden«.

Adfærdsforsker Pelle Guldborg Hansen mener, at man med fordel kunne gå langsommere frem ude i kommunerne. For eksempel har man haft stor succes med at oplære borgerne i ikke at smide batterier i skraldespanden.

»Den fremgangsmåde, hvor man lærer en ting ad gangen, er at foretrække frem for at sætte folk til at sortere flere hundrede slags affald fra den ene dag til den anden«, lyder hans pointe.

Når kommuner alligevel vælger det sidste, kræver det til gengæld meget mere information, som det desværre halter med mange steder, påpeger adfærdsforskeren:

»Du skal være overordentligt motiveret for at gå ind på kommunens hjemmeside eller ringe til en eller anden hotline med underlige åbningstider, hver gang du er i tvivl«.

Ifølge Jacob Simonsen, direktør i Dansk Affaldsforening, interesseorganisation for de kommunale affaldsselskaber, findes der mange kreative forsøg på at nå borgerne med sorteringsviden.

»Der er facebookgrupper og apps. Kommunerne prøver på alle mulige måder at gøre informationen nemt tilgængelig i et travlt familieliv, hvor vi godt ved, at andre ting end affaldssortering fylder«, siger Jacob Simonsen.

Affaldet flyder indenfor

Men det er ikke kun sortering udenfor, der kan kan skabe problemer. Det begynder indenfor.

Pernille Karup bor i Holbæk, har seks spande og drukner i affald:

»Miljømæssigt er der jo ingen tvivl om, at det er en god idé. Minusset er, at det er rigtig mange systemer, man skal have gang i. Jeg synes nogle gange, man har skrald alle vegne«.

Dorte Mosbæk oplever det samme:

»Det er sgu lidt bøvlet med sortering i køkkenet. Man jo er nødt til at have flere pande indenfor«, siger hun.

»Kommunens systemer når kun til indkørslen. Indenfor skal man selv etablere et system. De fleste har en elektronikskuffe og en batterispand. Men når du også skal have en papspand, en metalspand og en plastikspand i køkkenet, så flyder det. Myndighederne glemmer ofte at hjælpe borgerne med råd til at indrette deres hjem til al den sortering«, siger adfærdsforsker Pelle Guldborg Hansen.

Men ifølge Miljøstyrelsen må kommuner godt levere spand og poser til organisk affald i køkkenet, men de må ikke blande sig i den indendørs sortering, og det kan godt give problemer.

»Man kan stille nok så mange spande i folks indkørsler, men hvis folk ikke selv indretter sig i køkkenet, har man tabt dem. Men der bliver ikke købt Ikeaspande til alle borgere på kommunens regning. Man kan kun appellere til, at borgerne selv får sig nogle gode systemer«, siger Alan Sørensen, projektleder i Ressourceteamet i Miljøstyrelsen.

Dorte Mosbæk er for nylig flyttet fra et hus i Valby til et nyt i Vanløse. Hun vil benytte flytningen til at løse det indendørs sorteringsproblem.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Ikea har enormt mange gode affaldsløsninger med flere spande. Måske vil vi endda indrette et helt affaldsskab«, fortæller hun.

Hun har også gjort sig tanker om, hvordan hun får stillet de seks udendørs spande så pænt som muligt ved det nye hus.

»Man kan bygge en halvmur og gemme dem bag eller placere dem lidt spredt på grunden, hvor de bedst giver mening, så vi ikke har en hel affaldsindkørsel«.

Hos Københavns Kommune har man fået henvendelser fra borgere om det samme.

»Vi har da hørt fra borgere, der siger, at spandene ikke passer ind i deres arkitektur, eller at de lige har fået anlagt en helt ny japansk have, som spandene ikke passer ind i«, siger enhedschef for klima Merete Kristoffersen.

Vil du ikke gå glip af de nyeste artikler fra Forbrug & Liv eller Line Felholt, så klik på ’Følg’-knappen i toppen af denne artikel. Så dukker de automatisk op i Din Strøm, når du er logget ind på Politiken.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden