Overblik: Det ved vi om Petya-angrebet

Tirsdag eftermiddag ramte et globalt hackerangreb flere lande. Blandt andet Mærsk er hårdt ramt. Få overblikket her.

Forbrug

Det ved vi

Angrebet ramte tirsdag eftermiddag op imod 65 lande. Ukraine og Rusland er hårdest ramt, men lande som England, Indien, USA og Danmark er også under angreb.

I Ukraine alene er omkring 12.500 maskiner ifølge Microsoft smittet.

Petya-virussen er såkaldt ransomware, der tager den smittede computer som gidsel og opkræver brugeren en løsesum for at genvinde kontrollen. I det her tilfælde 300 dollar eller omkring 2.000 danske kroner.

Flere sikkerhedseksperter sammenligner angrebet med WannaCry-virussen, der ramte omkring 200.000 organisationer i mere end 150 lande i maj i år, men kalder Petya-virussen mere sofistikeret.

Petya bruger - ligesom WannaCry - blandt andet NSA-værktøjet 'EternalBlue', som hackergruppen Shadow Brokers lækkede, til at sprede sig. Modsat WannaCry spreder Petya sig kun internt i et netværk.

Det vil sige, du skal være ekstremt uheldig for at blive smittet, hvis ikke din computer er på samme lokale netværk som en allerede smittet computer.

Ifølge Bloomberg er der tegn på, at virussen spreder sig i Kina, og det frygtes, at tallet af ramte systemer stiger i løbet af dagen.

Hos rederi-giganten Mærsk er man særdeles hårdt ramt, og 75 havne er de facto sat ud af drift, blandt andet fordi det er umuligt at identificere, hvilke containere der tilhører hvem.

Det ved vi ikke

Der er stadig ingen indikationer på, hvem der står bag angrebet. Det primære fokus i øjeblikket er førstehjælp til de ramte virksomheder og organisationer, oplyser sikkerhedsrådgiver i Fort Consult Peter Troels Brahe og tilføjer, at 'nedetid' har store forretningsmæssige konsekvenser for virksomhederne.

Samtidig er det uklart, om bagmændene har andre motiver end økonomisk berigelse. Der er indtil videre meget få, der har betalt den relativt beskedne løsesum.

Det skyldes, at det ikke længere er muligt at frikøbe de ramte maskiner. Den e-mailadresse, som ofrene skulle sende en bekræftelse på indbetalingen til, er nemlig blevet lukket af den tyske e-mailudbyder Posteo.

Liste over virksomheder, der er ramt:

  • Rosneft. Ruslands største olieproducent fortæller, at virksomhedens servere er ramt, men at olieproduktionen er upåvirket.
  • A.P. Møller-Mærsk. Den danske rederigigant meddeler, at koncernens kontorer i Storbritannien, Colombia, Panama, Japan og Venezuela er påvirket af problemerne.
  • WPP. Det britiske reklamebureau, som samtidig er verdens største, melder, at datasystemer formentligt er ramt af angrebet.
  • Merck & Co. Det amerikanske lægemiddelfirma Merck & Co. oplyser i et tweet, at dets computernetværk er påvirket.
  • Russiske banker. Ruslands centralbank oplyser, at et cyberangreb har ramt russiske banker, og at deres it-systemer i enkelte tilfælde er påvirket.
  • Ukrainske banker. En række ukrainske banker og virksomheder er blevet ramt.
  • Den internationale lufthavn i Ukraine. Yevhen Dykhne, som er direktør lufthavnen Boryspil i den ukrainske hovedstad, oplyser på Facebook, at er der kan opstå flyforsinkelser som følge af angrebet.
  • Saint Gobain. Det franske byggefirma er også blevet offer for et angreb og har isoleret sine computersystemer for at beskytte data.
  • Deutsche Post. Den tyske postvirksomhed Deutche Post oplyser, at ekspeditionsafdelingen i Ukraine til dels er blevet ramt af angrebet.
  • Metro. Tysklands grossistmarked Metro oplyser, at forretninger i Ukraine er ramt.
  • Mondelez International. Fødevarevirksomheden Mondelez International siger, at medarbejdere i forskellige regioner har oplevet tekniske problemer, men det er uklart, om det skyldes et cyberangreb.
  • Evraz. Den russiske stålproducent siger, at virksomhedens informationssystemer er ramt af et cyberangreb. Produktion er ikke påvirket.

Kilder: Ritzau, Reuters, TV 2, Bloomberg, Computerworld, Wired.

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?
    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?

    Henter…

    Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump? Klaus Riskær er tilbage på avisernes forsider. Han rejser sig altid igen, uanset om han går konkurs, bliver ekskluderet eller sat i fængsel. Og nu stiller han op til Folketinget. Men hvad driver ham? Og kan det passe, at han i dag er mere til klima og social retfærdighed end til utæmmet kapitalisme? Eller er han – som nogle mener – det danske svar på Donald Trump?

  • 
    A male giant panda from China named Cai Tao eat eats a stick at Taman Safari Indonesia zoo in Bogor, West Java, Wednesday, Nov 1, 2017. Giant pandas Cai Tao and Hu Chun arrived Indonesia last month as part of China's "Panda diplomacy." (AP Photo/Achmad Ibrahim)

    Et kongerige for to pandaer? Kun Kinas allerbedste venner får lov at lease et par af de sjældne pandabjørne, sagde den kinesiske præsident Xi Jinping, da han lovede Danmark et par. Kina har flere gange brugt de sjældne dyr som en brik i deres udenrigspolitik. Men hvad har Danmark givet køb på, for at blive en af Kinas allerbedste venner? At tale om Tibet?

  • 
    Arkitekt Jørn Utzon viser prototype på etfamiliehus i 1969.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Jørn Utzon – glemte Danmark sin største arkitekt?
    Hør podcast: Jørn Utzon – glemte Danmark sin største arkitekt?

    Henter…

    I dag er der premiere på dokumentarfilmen ’Jørn Utzon – manden & arkitekten’ om den dansker, der bl.a. tegnede Sidney-operaen: En bygning, der regnes med blandt det 20. århundredes mest ikoniske bygningsværker. Men hvordan endte Jørn Utzons hjertebarn, operaen i Sidney, som hans livs tragedie? Og hvorfor frøs danske arkitekter ham siden ud?

Forsiden

Annonce