0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Dankortforbrug i julen slog milliardrekord

Danskernes dankortforbrug i december er et udtryk for, at det går godt med dansk økonomi, vurderer cheføkonom.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Stine Tidsvilde
Foto: Stine Tidsvilde

Forbrug
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Forbrug
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Julen er tilsyneladende lige så meget dankortets som hjerternes fest.

Nye tal fra Nets viser nemlig, at julehandlen med dankort i de første 23 dage af december slår rekord. Det skriver Børsen.

Omsætningen på dankort er vokset med 3,8 procent i forhold til samme periode i 2016.

»Danskerne har brugt 1,168 milliarder kroner mere på dankort i julen 2017 end i 2016, men det betyder ikke, at forbruget nu vil stilne«.

»Typisk giver det store udsalg mellem jul og nytår travlhed i butikkerne, og vi regner med, at forbruget i denne periode også vil stige og måske endda slå sidste års rekord, siger Jeppe Juul-Andersen, direktør i Nets og ansvarlig for dankort, til Børsen.

22. december var den travleste handelsdag i juledagene. Med et dankortforbrug på knap 1,97 milliarder kroner indtager dagen en tredjeplads over de største handelsdage nogensinde, skriver avisen.

Black Friday i november var med et forbrug på over to milliarder kroner den største handelsdag nogensinde.

Fremgangen er et udtryk for, at det går godt i dansk økonomi. Det vurderer Steen Bocian, der er cheføkonom i Dansk Erhverv.

»Der er ingen tvivl om, at vi danskere fandt det gode forbrugshumør frem hen mod slutningen af året.

»Reallønsvæksten er høj, beskæftigelsen er over det seneste år steget med i underkanten af 50.000 personer, renterne er rekordlave, og både huspriser og aktiekurser er steget over det seneste år.

»Man skal lede længe efter et år med så meget medvind på forbrugscykelstien, siger han til Ritzau.

Men der er ingen grund til at frygte, at der er tale om et overforbrug, understreger cheføkonomen.

Beskæftigelsen, renterne og huspriserne samt de andre ting, der giver medvind på 'forbrugscykelstien' er nemlig med til at sikre, at der er råd til både at øge det private forbrug og spare op.

»Vi danskere har råd til at skrue op for det private forbrug - og vi gør det, siger Steen Bocian, der forventer nye forbrugsrekorder i 2018.

ritzau

Annonce

Læs mere