0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Anders Birch
Foto: Anders Birch

Plastikposer er - nok overraskende for mange - mere miljøvenlige end stofposer og papirsposer.

Forbrug
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

En stofpose er først bedre for miljøet end en plastikpose, når den har været brugt 7.100 gange

De på overfladen miljøvenlige stofposer får hug i ny analyse, der opfordrer til brug af plastikposer.

Forbrug
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Næste gang der bliver uddelt fordømmende blikke, når en plastikpose ryger på disken i supermarkedet, er der ingen grund til at føle skyldens klamme hånd lægge sig på skulderen. Plastikposerne er nemlig bedre for miljøet end stofposer.

Det konkluderer en ny, stor undersøgelse fra DTU, der er bestilt af Miljøstyrelsen.

»Det kan virke overraskende, at plastposer er det mest miljøvenlige valg«.

»Men stofposer belaster miljøet langt mere ved produktionen, fordi bomuldsproduktion kræver mange ressourcer og lægger beslag på et stort areal«, skriver Miljøstyrelsen i en pressemeddelelse på sin hjemmeside.

Undersøgelsen hedder mundret 'Life Cycle Assesment of grocery carrier bags'.

Den konkluderer, at man skal bruge en papirspose 40 gange, en stofpose i almindeligt bomuld 7.100 gange og en stofpose i økologisk bomuld 20.000 gange, før de er bedre alternativer for miljøet.

»Har du allerede stofposer eller en anden type poser, som du bruger, er det en god idé at blive ved med at bruge dem, indtil de er slidt op«.

»Livscyklusvurderingen understreger således, at det er godt for miljøet, hvis vi genbruger vores bæreposer så mange gange som muligt, uanset materialet«, skriver Miljøstyrelsen.

Resultaterne gælder dog kun i Danmark, som har et effektivt affaldssystem. I lande, hvor plastic hyppigt lander i naturen, er billedet et helt andet.

Glæde i industrien

Rapporten vækker ikke overraskende glæde hos interesseorganisationen Plastindustrien.

»Plastposen er et af de nok mest udskældte plastprodukter i den offentlige debat. Analysen her viser, at kritikken er ubegrundet«.

»Plastposen er og bliver det mest miljørigtige posevalg, når man sammenligner med alternativerne«, skriver administrerende Thomas Drustrup på organisationens hjemmeside.

Plastikposer har været meget udskældte de seneste år, da plastikforurening bliver et større og større problem ikke mindst i verdenshavene.

Der er endda forslag om forbud mod brug af plastikposer i flere lande.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

Forsiden