Børn er uberørte af, om forældrene serverer kagemand eller byder på et mere sundt traktement til børnefødselsdagen.
Arkivfoto: Jacob Ehrbahn

Børn er uberørte af, om forældrene serverer kagemand eller byder på et mere sundt traktement til børnefødselsdagen.

Forbrug

Hverdagsanalysen: Kan man gå ind for nul sukkerpolitik i børnehaven og samtidig servere en kagemand for børnehavebørnene?

Det er noget, der virkelig kan pisse folk af, det her med sukkerforbud. Det er formynderisk. Det er hysterisk. Det er et udtryk for en forkvaklet tidsånd, hvor folks irrationelle madfrygt dominerer.

Forbrug
FOR ABONNENTER

I forrige uge købte vi en kagemand i Føtex med hår af karameltråde og et skælmsk udtryk i glasur-øjnene, som man aldrig ville kunne have lavet selv med en sprøjtepistol. Lucy, min fireårige, havde fødselsdag, og til den slags begivenheder kommer hele børnehaveklassen og får usunde pølsehorn og endnu mere usund kage.

Det var der ikke noget nyt i. Det interessante var, at vores børnehave, Krudthuset på Christianshavn, nogenlunde samtidig havde en afstemning om at indføre en nulsukkerpolitik på institutionen.

I forslaget skal ikke blot vuggestuen være 100 pct. sukkerfri — det er den i forvejen — det skal børnehaven også. Altså nej til kage, is og slik, og ja til frugtspyd, dadelkonfekt og sure gulerødder. Min kæreste og jeg talte kort om det, før vi skulle indsende vores stemme. Det tog os to minutter. Så stemte vi nej til sukker.

Det er noget, der virkelig kan pisse folk af, det her med sukkerforbud. Det er formynderisk. Det er hysterisk. Det er et udtryk for en forkvaklet tidsånd, hvor folks irrationelle madfrygt dominerer.

»Børnene får ikke et naturligt forhold til det«, sagde en af pædagogerne fra Lucys stue. »De, der ikke får lidt sukker og kage og slik, bliver lige præcis dem, der går amok senere«.

En forsker fra DPU udtalte tilbage i 2014, at de totalitære forbud blot tjente til at skærpe børnenes opmærksomhed om, at der var zoner, hvor sukker var tilladt. Det lyder fortænkt i mine øre.

Min tankegang er meget mere jordbunden: I min egen skoletid var der ikke vildt meget kage og slik til børns fødselsdag. Jan og Per kom med gulerødder, andre havde havregrynskugler med, flødeboller var luksus, noget de rige i klassen kom med. Ingen tog særlig skade af, at vi ikke fik kagemand eller slik. Da vi blev store nok, valfartede vi til stationen og købte Mars bar, og det var ikke, fordi vores behov var blevet undertrykt igennem barndommen, men fordi det smagte godt, og vi var teens og ligeglade.

Børn overlever det nok, hvis der er en regel om, hvilken typer hygge de voksne må servere, for i virkeligheden berører det knapt nok deres livs-sfære, om der er kagemand eller boller og frugtspyd. Anna og jeg købte kagemand, fordi det var nemt for os.

Jeg stemte nej til sukker, fordi jeg ikke kan se noget påtrængende argument for, at de får slik, glasur og is i en offentlig institution. Danske børn lider ikke af ernæringsmangel på kringle. De lider af for meget sukker.

Og til alle dem der siger »slap nu af«, siger jeg, at det er jeg også enig i. Ude på Christianshavn dør børnene heller ikke af at få et stykke kage med glasur to gange om måneden. Og på den måde tror jeg, at jeg ligner danskere som de er flest: Lidt vaklende snusfornuft om hele det foretagende. Kagemand den ene dag, formaninger den næste.

Og hvad endte afstemningen blandt os københavnske forældre fra den bekymrede ’spelt-elite’, de taler om i Jylland? Den endte 86-16. Til fordel for at beholde kage og is.

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce