Med den nye finanslov bliver der flere penge til folkepensionister til forbrug.
Foto: Per Folkver

Med den nye finanslov bliver der flere penge til folkepensionister til forbrug.

Forbrug

Panelet: Landets pensionister får flere penge næste år

Både selve folkepensionens stiger og muligheden for at tjene lidt ekstra ved siden af næste år.

Forbrug

For lidt over en uge siden kom finansloven for 2019 i hus. Og for pensionister var der god grund til at spidse ører. Aftalen bød nemlig på en række tiltag, der får betydning for både nuværende og fremtidige pensionister. Der er to ben i aftalen:

Det ene drejer sig om, hvor hurtigt folkepensionsydelser kommer til at stige.

Det andet har betydning for, hvor meget, du får udbetalt i pensionstillæg fra det offentlige, hvis du enten har indkomst fra en privat pensionsordning, fra arbejde ved siden af, eller hvis du lever sammen med en i job.

Hidtil er folkepensionen steget langsommere end lønningerne. Det princip gør man nu op med. Allerede fra næste år giver det 0,2 procent ekstra i folkepensionsydelserne, det vil sige grundbeløb, pensionstillæg og ældrecheck. Samtidig skal folkepensionen fra 2020 følge lønudviklingen i samfundet, hvilket betyder, at folkepensionen vil stige med 0,3 procent point mere end i dag. Det ser måske ikke ud af meget på den korte bane, men på sigt vil det give et mærkbart løft for mange.

Det andet ben berører modregningsreglerne. I dag har vi det princip, at man som pensionist modtager en mindre indtægt fra det offentlige i form af tillæg til folkepensionen, hvis man har indtægt andre steder fra. Det princip rykker den nye aftale ikke ved, men den rykker ved, hvor stor indkomst man må have fra andre kilder, før det begynder at få betydning for dine tillæg.

I dag må enlige pensionister få udbetalt op til 72.600 kroner fra deres private pensionsordning, uden at der sker modregning i pensionstillægget. Den grænse bliver sat op til 87.600 kroner næste år. For en enlig folkepensionist, der i dag modtager pensionstillægget, men ikke det fulde pensionstillæg, vil forhøjelsen næste år udgøre 4.600 kroner. Et par vil få omkring 9.600 kroner ekstra om året før skat.

Nu må man arbejde mere, før ham bliver trukket

Derudover øges fradraget for arbejdsindkomst fra 60.000 til 100.000 kroner efter arbejdsmarkedsbidrag. Det betyder med andre ord, at pensionister fremover må tjene mere ved at arbejde uden at blive trukket i folkepensionen. Med en gennemsnitsløn på omkring 200 kroner i timen vil det betyde, at man nu må arbejde omkring 250 timer mere om året – eller cirka 5 timer ekstra per arbejdsuge – før det får betydning for ens pensionstillæg. Tager man udgangspunkt i en pensionist, der i dag tjener 100.000 kroner i arbejdsindtægt ved siden af folkepensionen, vil vedkommende næste år få et forhøjet pensionstillæg på cirka 12.300 kroner før skat.

Er man en af dem, der arbejder en del, efter at man er nået pensionsalderen, bør man dog lige tænke sig om to gange, inden man begynder at hæve sin folkepension. I mange tilfælde vil pensionister med en mere betydelig arbejdsindkomst, nemlig kunne få mere ud af at ikke modtage folkepension i en periode og i stedet optjene en højere folkepension til senere. Det forstærkes yderligere af, at der næste år indføres en ny seniorpræmie. Den udgør 30.000 kroner skattefrit. For at optjene den nye præmie skal man i gennemsnit arbejde mindst 30 timer om ugen det første år. Men gør man det, giver den nye præmie et ekstra boost til økonomien og bør indgå i ens overvejelser om eventuelt at fortsætte på arbejdsmarkedet.

Til sidst er der også flere penge på vej til dem, der er gået på pension, men lever sammen med en partner, der stadig går på arbejde. For dem, der får mest ud af omlægningen, er der udsigt til en stigning i udbetalingen før skat på over 12.000 kroner om året. Det gælder navnlig dem, der er gift med en person i et lav- eller mellemindkomstjob. Har ens ægtefælle en relativt høj indkomst, vil omlægningen næppe være nok til at sikre én et pensionstillæg.

Med finanslovens justeringer af pensionssystemet ønsker man både at gøre det mere attraktivt at spare op til pension og arbejde længere. Og jeg mener, at det vil give en bedre økonomi for mange pensionister – især dem, der i dag rammes af modregningsreglerne. En bedring, der allerede kan mærkes til næste år.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce