Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.
Spørgeskema om automatisk oplæsningAnton og Marie K. Boldsen snupper hver en hjemmebagt vaniljekrans fra keramikskålen midt på spisebordet.
Der er gået et par decemberuger siden Politikens besøg hos klimafamilien på Islands Brygge, og i går blev der julebagt i andelslejlighedens køkken. Nu er familien samlet igen for at fortælle om de valg, der gerne skal gøre deres høje CO2-udledning mindre.
10-årige Marie har som første skridt været på genbrugsindkøb i en Røde Kors-butik i det centrale København. Gevinsten var et par gode bukser og en trøje med brillanter på skuldrene.
»Det var en god genbrugsbutik, bedre end den oppe hos mormor. Men de havde ikke rigtigt børnetøj«, siger Marie, som egentlig gerne ville have fundet mere end et par bukser i butikken i Vestergade, som altså slog den i Skørping.
Genbrugsøvelsen er god for familiens klimaregnskab, fordi de på den måde kan skære ned på den mængde nye ting og sager, de køber. Og netop i den kategori er familiens forbrug relativt stort, vurderede klimarådgiver Kåre Press-Kristensen fra Det Økologiske Råd, da han første gang var på besøg sammen med Politiken.
Med to voksne, en teenager og et stort barn estimerede han CO2-udslippet fra familiens indkøb af tøj, møbler, elektronik og andre forbrugsgoder til at ramme cirka 20 tons.
Indtil nu har genbrug ikke fyldt så meget. Men det er sjovt, selv om det ikke var helt let, mener Marie K. Boldsen.
»Mange bukser var enten for brede eller for korte eller noget andet. Man kunne ikke lige finde den størrelse, jeg skulle have«, siger hun, mens hendes mor, Agnes K. Boldsen, som var med, efterlyser bedre muligheder for genbrugstøj til større børn.
Der må være utroligt mange, der har det som os
Mads K. Boldsen
»Vi brugte Mødrehjælpens butikker rigtigt meget, da børnene var små. Nu er det ikke så enkelt«, siger Agnes K. Boldsen og forudser, at det kommer til at tage meget mere tid at købe tøj på den måde, sammenlignet med de lette indkøb i netbutikker, der har åbent hele døgnet, leverer varen og tager det tilbage, som ikke passer.
»Vi har handlet brugt før, mest for at spare penge, men vi har aldrig lavet den kobling, at der kunne være en gevinst for klimaet i det. Nu skal vi til at genoptage den syssel«, siger Agnes K. Boldsen.
Mads K. Boldsen har haft held med at finde et par brugte skibukser på dba.dk.
»De er så fine«, siger han tilfreds.
Kåre Press-Kristensen er glad for familiens genbrugsindsats.
»Fortsætter de sådan, kan de skære cirka 2 tons af familiens udslip fra ting og sager det kommende år«, lyder det fra klimarådgiveren.
Folk lever ret meget, som vi gør
Da Politiken besøgte familien i slutningen af november, var deres udledning på hele 75 tons CO2 om året, næsten 50 procent mere end en gennemsnitlig familie, viste Kåre Press-Kristensens estimater og beregninger.
Især kom det som et chok, hvor meget de mange flyrejser ud i verden betød for familiens klimaaftryk.
»Det er da ikke i orden«, udbrød Mads K. Boldsen, der til daglig arbejder som lead business consultant i Ørsted.
Normalt har familien været på cirka tre flyrejser til udlandet hvert år og fløjet på familiebesøg i Nordjylland et par gange. Det betød, at deres klimabelastning fra transport var hele 42 tons, hvoraf de tre kom fra bilkørsel. Til sammenligning ligger en lignende gennemsnitsfamilies transportbelastning på 8 tons.
Det lave tal for gennemsnitsfamilien har familien siden tænkt en del over.
»Når man ser på tallene, er vi nogle værre syndere. Vi har et ret stort potentiale for at skære ned«, siger Mads K. Boldsen med et skævt grin. »Men der må være utroligt mange, der har det som os, i hvert fald i vores omgangskreds. De folk, vi kender, lever ret meget, ligesom vi gør«.
