Klimafamilie: Farvel til mange flyveture, goddag til mere genbrug

Anton og Marie K. Boldsen snupper hver en hjemmebagt vaniljekrans fra keramikskålen midt på spisebordet.

Der er gået et par decemberuger siden Politikens besøg hos klimafamilien på Islands Brygge, og i går blev der julebagt i andelslejlighedens køkken. Nu er familien samlet igen for at fortælle om de valg, der gerne skal gøre deres høje CO₂-udledning mindre.

10-årige Marie har som første skridt været på genbrugsindkøb i en Røde Kors-butik i det centrale København. Gevinsten var et par gode bukser og en trøje med brillanter på skuldrene.

»Det var en god genbrugsbutik, bedre end den oppe hos mormor. Men de havde ikke rigtigt børnetøj«, siger Marie, som egentlig gerne ville have fundet mere end et par bukser i butikken i Vestergade, som altså slog den i Skørping.

Genbrugsøvelsen er god for familiens klimaregnskab, fordi de på den måde kan skære ned på den mængde nye ting og sager, de køber. Og netop i den kategori er familiens forbrug relativt stort, vurderede klimarådgiver Kåre Press-Kristensen fra Det Økologiske Råd, da han første gang var på besøg sammen med Politiken.

Med to voksne, en teenager og et stort barn estimerede han CO₂-udslippet fra familiens indkøb af tøj, møbler, elektronik og andre forbrugsgoder til at ramme cirka 20 tons.

Indtil nu har genbrug ikke fyldt så meget. Men det er sjovt, selv om det ikke var helt let, mener Marie K. Boldsen.

»Mange bukser var enten for brede eller for korte eller noget andet. Man kunne ikke lige finde den størrelse, jeg skulle have«, siger hun, mens hendes mor, Agnes K. Boldsen, som var med, efterlyser bedre muligheder for genbrugstøj til større børn.

»Vi brugte Mødrehjælpens butikker rigtigt meget, da børnene var små. Nu er det ikke så enkelt«, siger Agnes K. Boldsen og forudser, at det kommer til at tage meget mere tid at købe tøj på den måde, sammenlignet med de lette indkøb i netbutikker, der har åbent hele døgnet, leverer varen og tager det tilbage, som ikke passer.

»Vi har handlet brugt før, mest for at spare penge, men vi har aldrig lavet den kobling, at der kunne være en gevinst for klimaet i det. Nu skal vi til at genoptage den syssel«, siger Agnes K. Boldsen.

Mads K. Boldsen har haft held med at finde et par brugte skibukser på dba.dk.

»De er så fine«, siger han tilfreds.

Kåre Press-Kristensen er glad for familiens genbrugsindsats.

»Fortsætter de sådan, kan de skære cirka 2 tons af familiens udslip fra ting og sager det kommende år«, lyder det fra klimarådgiveren.

Folk lever ret meget, som vi gør

Da Politiken besøgte familien i slutningen af november, var deres udledning på hele 75 tons CO₂ om året, næsten 50 procent mere end en gennemsnitlig familie, viste Kåre Press-Kristensens estimater og beregninger.

Især kom det som et chok, hvor meget de mange flyrejser ud i verden betød for familiens klimaaftryk.

»Det er da ikke i orden«, udbrød Mads K. Boldsen, der til daglig arbejder som lead business consultant i Ørsted.

Normalt har familien været på cirka tre flyrejser til udlandet hvert år og fløjet på familiebesøg i Nordjylland et par gange. Det betød, at deres klimabelastning fra transport var hele 42 tons, hvoraf de tre kom fra bilkørsel. Til sammenligning ligger en lignende gennemsnitsfamilies transportbelastning på 8 tons.

Det lave tal for gennemsnitsfamilien har familien siden tænkt en del over.

»Når man ser på tallene, er vi nogle værre syndere. Vi har et ret stort potentiale for at skære ned«, siger Mads K. Boldsen med et skævt grin. »Men der må være utroligt mange, der har det som os, i hvert fald i vores omgangskreds. De folk, vi kender, lever ret meget, ligesom vi gør«.

Børnenes klassekammerater er altid på en rejse, og nogle venner har et hus i Italien, som nås via fly. Agnes K. Boldsen konstaterer, at det er »en ting«, at man som barn i fødselsdagsgave kan få en tur et eller sted hen med mor for at shoppe.

Men Boldsen-familien skruer kraftigt ned for flyrejserne. I stedet for tre årlige rejser tager de næste år kun af sted på den tur til San Francisco, som i forvejen var købt og betalt. Flyveturene til Aalborg bliver erstattet af togture, og i ferierne rejser de til familiens fritidshus i Sverige.

Med de aflyste flyveture falder mængden af CO₂-udledning fra familiens transport fra 42 tons til 27 tons. Det er en flot besparelse, men klimaaftrykket er stadig højt, fordi San Fransisco-rejsen er så lang, forklarer Kåre Press-Kristensen.

Færre flyture betyder, at der kommer mere bilkørsel, så der kommer 2.000 kilometer på bilregnskabet.

Med godt 57 tons CO₂ i klimaaftryk ligger familiens udledning stadig over gennemsnittet. De leder efter en organisation, hvor de kan købe troværdig klimakompensation for San Francisco-turen.

»Vi håber, at Politiken kan lave en guide til os«, siger Mads K. Boldsen. Han glæder sig til ferier, der er mere slow life, mens hans kone netop har set på Facebook-minder fra deres tur til Miami.

»Jeg kan godt tænke: Det kommer vi aldrig til igen. Jeg elsker at rejse! Men vi kan godt rejse i Europa med tog. Tænk, hvis der nu var højhastighedstog, så man kunne komme relativt hurtigt frem uden at flyve«, siger Agnes K. Boldsen. Begge forældre arbejder meget, så når de har fri, vil de gerne afsted.

»Det med at bruge otte dage bare på at komme frem og tilbage – det gider man jo ikke«, siger hun.

Klimasnakken provokerer

Familien har ikke rykket ved de andre fire dele af deres forbrug, som også indgår i klimaregnskabet: Mad, varme, el, it og kommunikation. De har valgt at gøre noget der, hvor udledningen var størst. Men i fremtiden satser de på at skifte til elbil, når den gamle er færdig, og varmeregningen bliver mere klimavenlig, hvis andelsforeningen er med på at skifte til energivinduer og -døre. Måske kommer fremtidige rejser til at foregå med tog.

13-årige Anton har hæftet sig ved, at det koster en del CO₂ at se Netflix.

»Da jeg sagde det til mine venner ovre i skolen, troede de, at det var for sjov, og grinede. Og jeg tror heller ikke, at det vil få mig til at spille mindre computer eller streame mindre. Når jeg er i gang med et spil på en skærm, så kører der for eksempel Youtube på en anden. Så kan jeg lige dreje hovedet engang imellem og se, hvad der sker«, siger Anton K. Boldsen., som forleden forsøgte at genbruge et ellers kasseret tastatur, fortæller hans mor.

»Anton kom stolt hjem fra det fælles genbrugsrum, han havde fundet et tastatur, som han rensede og fik til at du. Han var helt glad, det kunne han sælge, og på den måde give en positiv indvirkning på en andens CO2-udledning«, siger hun.

Diskussionerne går også på arbejdspladsen, særligt hos Ørsted, som arbejder med grøn energi.

»Det, at vi er klimafamilie, har affødt en del diskussioner over frokostbordet på arbejdspladsen. Folk deler sig op i to grupper: Dem, der siger: Ej, hvor spændende, og dem, der siger: Hvorfor tager I jer af det? Vi kommer ind på nogle grundværdier, som man ellers ikke taler så meget om på en arbejdsplads, og kradser i nogle ting, der stikker en lille smule dybere, end vi plejer«, siger Mads K. Boldsen.

Emnet kan virke provokerende.

»Mange føler sig ramt. Når vi får regnet vores CO₂-aftryk ud, og vi ligner dem, så kan de jo se sig selv i det. Jeg ved ikke, om man skal sige noget til folks rejser, det ligger måske indenfor privatsfæren«, siger Agnes K. Boldsen, men hendes mand er uenig:

»Man skal da sige alt det man orker. Det er ikke privatsfæren, det er vores globe, det handler om«.