I 1997 brugte hver husstand 638 kroner på flyrejser. 20 år senere er det 2.110 kroner.
Foto: Jakob Jørgensen

I 1997 brugte hver husstand 638 kroner på flyrejser. 20 år senere er det 2.110 kroner.

Forbrug

På 20 år er vores forbrug af flyrejser eksploderet

I løbet af 20 år er det blevet normen at drikke kaffe af papkrus, rejse på smuttur til Milano med kæresten og spise rodfrugter, viser tal fra Danmarks Statistik. Og vi kommer let til at tro, at det altid har været sådan.

Forbrug

Når en god del af danskerne lover sig selv, at de vil skære ned på oksekød for klimaets eller helbredets skyld, skal de skære dybt for at nå ned på det normale forbrug i 1997.

Det fremgår af tal fra Danmarks Statistik, som viser, at en gennemsnitlig husstand i 2017 købte for 2.182 kroner okse- og kalvekød, mens en husstand i 1997 købte for 1.783 kroner årligt. I faste priser. Med andre ord er det er ’det normale’ blevet 22 procent højere på bare 20 år. Forbruget af fjerkræ er i samme periode vokset endnu mere – hele 46 procent.

Tallene fra Danmarks Statistik er afslørende, mener professor i forbrugersociologi Bente Halkier fra Københavns Universitet.

»Vi går og bilder os selv ind, at utrolig mange er blevet veganere og vegetarer, og de er da også blevet flere. Men samtidig er indtaget af kød steget. Det var lavere i 1997, end det er nu, hvor vi har meget mere viden om, hvad det betyder for klimaet«, siger Bente Halkier.

Vores forventninger til et normalt forbrug flytter sig med tiden, forklarer hun.

»Som mennesker i et samfund spejler vi os i hinanden. Vi ser, at andre render rundt med en plastikflaske med vand eller et papkrus med kaffe, og så tænker vi, at nu er det det, man gør. Fint nok, så gør jeg det også«, siger Bente Halkier.

En husstands forbrug på kaffe er faldet en smule ifølge tallene fra Danmarks Statistik, men det skyldes formentlig, at to-go-kaffe hører til i kategorien ’fastfood og takeaway’. Den kategori er eksploderet på de 20 år, fra 65 kroner i 1997 til 3.648 kr. sidste år. Det vil sige, at en husstand bruger langt flere penge på den kategori nu - men også, at der er kommet fokus på at opgøre danskernes forbrug af fastfood.

Fastfood er blevet lækkert

Forklaringen på den udvikling er især, at markedet har givet forbrugerne bedre muligheder, mener afdelingsleder Marianne Gregersen fra Landbrug og Fødevarer, som netop har undersøgt danskernes hang til nem mad.

»Hvis man kigger på, hvad der er tilgængeligt inden for fastfood, har kategorien virkelig løftet sig. I gamle dage var fastfood noget med at købe noget på frost, men nu kan man få meget gode retter, selv om der også er meget stor forskel på kvaliteten. Det har ramt ind i nogle forbrugerbehov«, siger Marianne Gregersen.

Til gengæld er udgifterne til frisk mælk faldet drastisk, viser tallene. Det skyldes ifølge Danmarks Statistik primært, at forbrugerne har kastet deres kærlighed mere på magre eller syrnede mælkeprodukter.

Nyt forbrug kan også blive sat i gang af teknologisk udvikling. Siden 1997 har mobiltelefonerne for eksempel næsten udryddet fastnettelefonerne, internettet har gjort det muligt for den enkelte at handle med hele verden, og forbrugerelektronik er blevet billigere.

I takt med at priserne for at flyve er faldet, har ’det normale’ også ændret sig på rejsefronten. Den enkelte husstands udgifter til udlandsrejser er på 20 år steget med 638 procent, fra 286 til 2.110 kroner om året.

»Fra at folk måske rejste på en sommerferie, er det nu blevet til, at man både flyver på sommerferie og skiferie. Man tager fire dage med kæresten til Milano for at redde parforholdet. Og nu, hvor ungerne har al den elektronik, som de skal bruge, får de i stedet en rejse i konfirmationsgave«, siger Bente Halkier.

»Men man skal huske, at det kun gælder den del af befolkningen, der har råd«, understreger forbrugersociologen.


Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce