0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Miriam Dalsgaard
Foto: Miriam Dalsgaard
Forbrug
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

I Danmark blev der solgt 1.500 elbiler. I Norge: 46.000

Nordmændene købte i 2018 30 gange flere elbiler end danskerne. Det er ganske enkelt betydelig billigere at købe og køre en elbil i Norge end en tilsvarende benzinbil, fortæller norsk ekspert.

Forbrug
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Trods statsminister Lars Løkke Rasmussens stort anlagte plan om en million elbiler i 2030 er salget ikke ligefrem eksploderet herhjemme. I 2018 er der solgt 1.545 elbiler ifølge de seneste tal fra Danske Bilimportører.

I Norge er salget 30 gange højere: nemlig 46.154 biler, svarende til, at knap hver tredje solgte bil var en ren, batteridreven elbil. Det er et tal, der er gået hele verden rundt. Intet andet land i verden kan fremvise så høje salgstal. Tallet ville have været langt større, hvis bilproducenterne havde kunnet levere nok biler. Omkring 30.000-40.000 nordmænd stod ved udgangen af året på venteliste til en elbil.

»Hovedårsagen er, at vi i Norge har så mange incitamenter til at vælge elbil. Ikke mindst har elbilen en lavere købspris end en tilsvarende udstyret benzinbil«, siger direktør for det norske Opplysningsrådet for Veitrafikken, Øyvind Solberg Thorsen. F.eks. koster en VW E-Golf mindre i indkøb end en tilsvarende Golf med benzinmotor.

Grunden er, at elbiler er fuldstændig afgiftsfritaget i Norge. I Danmark er elbiler afgiftsfritaget op til 400.000 kroner. Samtidig er de også fritaget for 25 pct. moms i Norge, og det er momsfritagelsen, der gør, at elbiler dykker ned under benzinbilen i salgspris.

Men det er bare starten på fordelene for de norske bilejere: Elbiler må køre i de norske busbaner. De må indtil videre parkere gratis i byerne – noget, der dog er ved at blive ændret i takt med, at så mange elbiler er kommet til. Det er gratis for elbiler at køre igennem de mange betalingsringe i Norge, der kan være endog meget dyre.

»Der er indført mange restriktioner af brugen af diesel- og benzinbiler, der gør det dyrt at komme ind i de store byer. Vi har en bomring rundt omkring Oslo, som det koster 60 kroner i myldretiden at passere i en dieselbil og 55 kroner at passere i en benzinbil. Det er en stor årsag til, at mange køber en elbil i de store byer«, forklarer Øyvind Solberg Thorsen.

Noget lignende gælder brugerbetalte broprojekter og tunneler, hvor det ifølge direktøren kan koste op til 200 norske kroner at passere en bom.

»Meget af elbilsuccesen i Norge handler om betalingen i betalingsringe, og at man kan køre i de kollektive felter – altså bus- og taxabaner«, siger han.

Derfor er situationen i Norge den omvendte af resten af verden: Man skal faktisk have en særlig grund til ikke at købe en elbil.

Der er dog store lokale forskelle på elbilernes gennemslagskraft. Steder som Nordnorge, hvor afstandene er lange, har elbilerne meget sværere vilkår. Også vejret volder problemer for elbiler – det kolde vejr nordpå tærer på batterierne, når bilen skal varmes op. Meget af ’rækkeviddeangsten’ er dog løst ved, at man har støttet opsætningen af ladestationer og hurtigladestationer i langt højere grad end i Danmark. Der er nu 12.000 ladestationer i Norge mod lidt over 2.000 i Danmark.

De lempelige regler i Norge blev oprindeligt skabt for at fremme en gryende norsk elbilindustri tilbage i 1990’erne, ikke mindst den lille Think-bil med plastikkarosseri, som nu er gået mere eller mindre i glemmebogen. Firmaet gik endegyldigt konkurs i 2011, men de gavmilde støtteordninger blev aldrig droppet. Men hvorfor er Norge blevet verdens elbilland nr. 1?

»Jeg tror, det handler om, at norske politikere ønsker at gå foran i overgangen til et mere klima- og miljøvenlig samfund og verden, og fordi vi har en forpligtelse på baggrund af, at vi er en olieproducerende nation«, siger Øyvind Solberg Thorsen, direktøren for Opplysningsrådet for Veitrafikken.

Dårlig samvittighed?

Annonce

»Ja, ha ha, det kan godt være, men det har jeg ikke belæg for at sige«, siger han.

Når du ser på Danmark, hvad har vi gjort galt, siden vi ikke er så langt med elbiler?

»Det var jo især jeres regerings ændring af afgiftsfritagelsen for elbiler i 2016, der satte en stopper for det, for før 2016 blev der jo solgt en del Teslaer i Danmark, og derefter kom der et brat stop. Elbilen har brug for prisstimulering for at komme ind på markedet og få udbredelse, og det også er vigtigt med andre initiativer. Det kunne f.eks. være gratis parkering i København eller sådan noget som afgiftsfritagelse, når man kører over Storebæltsbroen«, siger han.



Læs mere:

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

Forsiden