Transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen (LA) fotograferet i Mjølnerparken på Nørrebro, København. Et af de boligområder, der er på regeringens ghettoliste. Ghettoplan. 
Foto: Jens Dresling

Transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen (LA) fotograferet i Mjølnerparken på Nørrebro, København. Et af de boligområder, der er på regeringens ghettoliste. Ghettoplan. 

Forbrug

Minister om 30 gange højere salg af elbiler i Norge: Vi kan ikke kopiere nordmændene

Transportminister Ole Birk Olesen vil have byerne til at gøre mere for elbiler. Men salget vil komme af sig selv.

Forbrug

Det er påfaldende tal«. Sådan lyder det fra transportminister Ole Birk Olesen (LA) om det forhold, at nordmændene i 2018 købte 30 gange så mange elbiler som danskerne, nemlig 46.000 mod 1.500 i Danmark.

»Mit svar må deles op i to dele: Den ene del er, at nordmændene klart har gjort mere end Danmark. Den anden del er, at over tid vil elbiler have en klar konkurrencefordel og derfor vil udviklingen af sig selv gå i samme retning af et meget stort salg af elbiler«, siger han.

Regeringen har i sin klima- og luftplan fremlagt et mål om en million el- og hybridbiler i 2030, og et af virkemidlerne var at forlænge afgiftsfritagelsen op til 400.000 kroner for elbiler frem til 2021. Derudover har de afsat en pulje på i alt 80 mio. kroner til hurtigladestandere, vil give kommunerne friere rammer til at give rabat på parkering og er i gang med at ændre lovgivning, så elbiler kan få lov til at køre i busbaner.

Der skal også forhandles en ’parkeringspladsgaranti’ med kommunerne om, at de skal stille tilstrækkeligt med parkeringspladser til rådighed i byerne.

Men nogle af de norske tiltag kan ikke kopieres til Danmark.

»Det ene er, at man i Norge i stor udstrækning har busbaner på indfaldsvejene til de større byer, som elbilerne gerne må bruge. Så når man sidder i myldretrafikken, så er der en kæmpe fordel ved at have en elbil. Den infrastruktur har vi simpelthen ikke i Danmark. Vi har ikke de busbaner, som vi kan stille til rådighed«.

»Nordmændene har også masser af betalingsringe og tunnelbomme og andet, der er gratis for elbiler. Dem har vi ikke mange af i Danmark«.

I kunne vel gøre det gratis f.eks. at køre over Storebælt i elbil eller tage offentligt ejede færger?

»Den normale brug af en elbil indebærer jo ikke, at man kører fra København til Aarhus, den normale brug af en elbil vil være på den daglige pendlerrute, hvor man kører 20 til 100 km på det batteri, man har«.

Ifølge Ole Birk Olesen er den anden store – og oversete – forskel mellem Danmark og Norge prisen på elektricitet.

»Elprisen i Norge er under en fjerdedel af prisen i Danmark. Og det skyldes det simple forhold, at når du køber el i Danmark, så er der pålagt 70 pct. skatter og afgifter, mens der i Norge kun er moms. Hvis du har en Tesla med stort batteri, så koster det 200 kroner at lade det op fra nul til fyldt, hvor det i Norge koster under 50 kroner«, siger han.

»Det er klart, at hvis man vil elektrificere samfundet, så nytter det ikke noget med så høje skatter på strøm«, siger Ole Birk Olesen. Men ministeren mener, at elbiler på mange måder kommer til at sælge sig selv.

»Når man spørger bilbranchen, så skal vi senest hen til midten af 2020’erne, før elbilpriserne er på niveau med benzinbiler. Så vil flertallet af danskere købe elbiler, fordi de vil opleve det som en mere behagelig bil at have, som er billigere i drif,t og som giver den gode samvittighed ved, at energien kommer fra snurrende vindmøller«, siger han.










Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce