Naturli'  er gået til angreb på kødet og mælken med en række succesrige produkter (plantefars, havremælk) og ser på udviklingen af 'mælk', planteyoghurt, nye 'kød'.-typer m.m.
Foto: Jens Dresling

Naturli' er gået til angreb på kødet og mælken med en række succesrige produkter (plantefars, havremælk) og ser på udviklingen af 'mælk', planteyoghurt, nye 'kød'.-typer m.m.

Forbrug

Vegansk firma bag plantefarsen går til angreb på komælken

En ny plantebaseret ’mælk’ kommer til at stå ved siden af komælken i 1.800 supermarkeder. Det er det største fremstød mod komælken hidtil, og firmaet Naturli’ går efter 5 procent af markedet. Thise overvejer også at gå ind i plantedrikke.

Forbrug

Giv koen en fridag, og køb en mandeldrik eller havredrik i stedet. Så gør du noget godt for »naturen, for dyrene, for miljøet og for hinanden«.

Sådan lyder budskabet i en stor landsdækkende tv-kampagne, der fra mandag skal få folk til at skifte mælken ud med en ny type mandelmælk og havredrik. De to nye mælkeerstatninger er nøje designet af firmaet Naturli’ til at ligne og smage så meget som muligt som minimælk – danskernes yndlingsmælk. Blandt andet ved at gøre drikkene næsten smagsneutrale.

Planen er, at de skal tage 5 procent af markedet for mælk inden for et år.

Dermed er startskuddet affyret i en ’mælkekrig’ mellem den hæderkronede danske drikkemælk og de nye veganske mælkekopier, og her risikerer køerne at trække det korteste strå. Fremstødet har nemlig støtte fra størstedelen af den danske supermarkedsbranche: De to nye mælketyper kommer ud i 1.800 supermarkeder og vil stå i kølediskene side om side med komælken fra Arla, Thise og de andre spillere.

»Hvis man flytter plantedrikkene til køleboksen, så bliver de sidestillet med mælk i folks opfattelse. Man køber mælk og bliver mindet om, at der er et alternativt. På den måde er den eksponering meget vigtig for dem, der laver plantedrik«, siger Lars Aarup, analysechef i Coop, der lancerer den nye mælk i Irma, Kvickly og SuperBrugsen. »Det er realistisk, at disse produkter kan nå 5 procent«.

Lavere klimaaftryk

Noget lignende skete med Naturli’s velkendte plantefars Hakket, som sidste år blev lanceret i køledisken ved siden af det rigtige hakkekød. På blot et år har plantefarsen taget 5 procent af markedet for hakkekød i Netto, Føtex og Bilka, hvor produktet sælges.

Naturli’ sælger den nye mælk hårdt på budskabet om, at det hjælper jordkloden og naturen, og har blandt andet fået lavet uafhængige beregninger på, at plantedrikkene har et 4-5 gange lavere klimaaftryk end tilsvarende komælk.

»Vi prøver at sige, at hvis man tænker på miljøet og vil en grønnere verden, så kan man hjælpe den på vej ved at spise mere plantebaseret«, siger Henrik Lund, der privat er veganer.

Lige nu falder salget af komælk med omkring 3 procent om året, mens salget af plantedrikke stiger med 30 procent.

Mejeriforeningen siger, at de vil kunne mærke det, hvis Naturli’ opnår at tage 5 procent af markedet.

»Det er selvfølgelig ikke supergodt, men jeg tror ikke, det bliver det, der vælter læsset. Vores opgave bliver at få forklaret fordelene ved the real thing«, siger Jørgen Hald Christensen, administrerende direktør i Mejeriforeningen.

De nye mælketyper har forsøgt at lukke den største angrebsflanke på plantedrik, nemlig at det mangler visse centrale næringsstoffer. Drikkene er blevet tilsat calcium udvundet fra alger, og firmaet ville gerne have tilsat B12-vitamin og D-vitamin, der findes i mælk, men ikke naturligt i plantedrikke. Det forhindrer lovgivningen dog.

Er det ikke lidt kynisk og kopiagtigt at lægge sig så tæt op af mælken – hvorfor ikke bare lade planter være planter og mælk være mælk?

»Det synes jeg ikke. Med Hakket har vi lavet noget, der ligner hakket oksekød, og det er lidt det samme, vi nu gør med plantedrikke – at det ligner noget, man er vant til at hælde på sin havregryn om morgenen. Mejerierne har monopol på meget, og hvis man ikke må lave en plantedrik, der er hvid og har den konsistens, så er det svært at udvikle noget, der er godt for klimaet. Hvis vi lavede noget, der var lilla, tror jeg ikke, at ungerne ville spise det på cornflakes«, siger Henrik Lund.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Thise Mejeri undrer sig over, at plantedrikke skal forsøge at ligne mælk så meget, og at man tilsætter »alt muligt« som for eksempel alger i drikken. Men det nytter ikke noget »at blive sure over det«, siger Poul Pedersen, direktør i Thise. I stedet overvejer Thise at kaste sig over plantedrikkene.

»Hvis der er et massivt ønske omkring plantedrikke, så har jeg nogle landmænd, der har nogle afgrøder, jeg kan putte på kartonerne«, siger han.

Han undrer sig over, at Naturli’ prøver at efterligne komælk så meget, at de ligefrem tilsætter calcium fra alger og har haft ønske om at tilsætte B12 vitamin og D-vitamin – noget som økologireglerne forhindrer.

»Man vil på en gang sige, at det her har ikke noget med mælk at gøre, men samtidig efterligne de sundhedsmæssige egenskaber mælk har. Men der er der et langt stykke vej igen«, siger han.


Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?
    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?

    Henter…

    I aftes udkom årets store madbibel - Michelin-guiden 2019. Michelin har været den højeste kulinariske smagsdommer i en tid, hvor madkultur er blevet en international megatrend, og kokke er blevet rockstjerner. Men er stjernerne lige så vigtige pejlemærker, som de har været?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?
    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?

    Henter…

    Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump? Klaus Riskær er tilbage på avisernes forsider. Han rejser sig altid igen, uanset om han går konkurs, bliver ekskluderet eller sat i fængsel. Og nu stiller han op til Folketinget. Men hvad driver ham? Og kan det passe, at han i dag er mere til klima og social retfærdighed end til utæmmet kapitalisme? Eller er han – som nogle mener – det danske svar på Donald Trump?

  • 
    A male giant panda from China named Cai Tao eat eats a stick at Taman Safari Indonesia zoo in Bogor, West Java, Wednesday, Nov 1, 2017. Giant pandas Cai Tao and Hu Chun arrived Indonesia last month as part of China's "Panda diplomacy." (AP Photo/Achmad Ibrahim)

    Et kongerige for to pandaer? Kun Kinas allerbedste venner får lov at lease et par af de sjældne pandabjørne, sagde den kinesiske præsident Xi Jinping, da han lovede Danmark et par. Kina har flere gange brugt de sjældne dyr som en brik i deres udenrigspolitik. Men hvad har Danmark givet køb på, for at blive en af Kinas allerbedste venner? At tale om Tibet?

Forsiden

Annonce