Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste


    Foto af mælk. Mælk solgt i januar som julemælk. Julehjerter på mælken.
Foto: Linda Johansen

Foto af mælk. Mælk solgt i januar som julemælk. Julehjerter på mælken.

Forbrug
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Hverdagsanalysen: Når mælken smager af ingenting

Mejeriindustrien har vænnet os til, at mælk ikke skal smage af noget som helst. Nu kommer regningen.

Forbrug
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

I oktober interviewede jeg Silicon Valley-analytikeren Tony Seba, en vild og visionær herre, om elbiler, og hvordan de med et populær, moderne ord vil disrupte – omvælte – hele transportverdenen. Midt i samtalen kom han med en betragtning:

»Den næste store omvæltning bliver the disruption of the cow – disruptionen af koen. Den vil forsvinde, og det vil ske af udelukkende økonomiske årsager, ikke klima eller dyrevelfærd. Koen er simpelthen for ineffektiv i sin brug af land og ressourcer«, sagde han.

Jeg kom til at tænke på citatet, da jeg i denne uge stod i mit køkken og smagte på to nye typer plantemælk, den ene en mandelmælk, den anden en havremælk, begge i nye og ikke særlig praktiske pantflasker, der triller rundt, hvis man lægger dem på siden inde i køleskabet.

Det er firmaet Naturli’s nye storsats på plantedrikke, der er kommet ind i 1.800 supermarkeder på køl ved siden af komælken, og som skal tage 5 procent af markedet i år, hvis tingene går efter firmaets planer. Det kan man sagtens forestille sig, det gør: Mælkeskepsis og klimahensyn er i tidens ånd, og drikkene er blevet sat 5 kroner ned.

De to plantedrikke smager af ikke af meget. Mandelmælken især er nærmest renset for aromaer, og man skal koncentrere sig for at sætte et ophav på: Dyreriget? Planteriget? Mineralriget?

Mælk er bare koldt

Det er helt bevidst. Som innovationschefen fra Naturli’ har fortalt mig, er de designet og udviklet til at smage af så lidt som muligt – det er første gang, en produktudvikler har blæret sig med, hvor lidt hans produkt smagte af.

Det skyldes det enkle forhold, at de nye produkter skal konkurrere med minimælk, og minimælk smager ikke af noget særligt, sagde han. Det smager »mest af alt koldt«.

På alle måder er den nye mandelmælk det perfekte uskadelige produkt til den danske mælkeforbruger og samtidig levende anskuelsesundervisning for industrien i konsekvenserne af at have opdraget danske forbrugere til at indtage produkter, der smager så harmløst og glat som muligt.

For det er jo rigtigt, at danskernes yndlingsmælk smager af meget lidt, ikke mindst i forhold til rigtig fuldfed mælk, der har store og skønne variationer i smagsudtrykket, et produkt, hvor foder og race træder lysende klart frem. ’Le gout est dans la graisse’, som det hedder på en plakat i mit køkken: Smagen sidder i fedtet. Og fedt har minimælken ikke meget tilbage af.

Minimælken er altid blevet solgt på sin lave fedtprocent, der i 2015 blev reduceret yderligere fra 0,5 til 0,4 procent, uden at Arlas smagspaneler kunne smage forskel, og – som andre typer mælk – på sundhedstekniske egenskaber som indholdet af calcium og B12. Det er et produkt reduceret til tal og formler og biologi og dermed nemt at kopiere for enhver med et laboratorium og et godt markedsføringsbudget (nogle argumenterer for, at mælk har langt flere og mere komplekse sundhedsegenskaber, end ’havresaft’ har, men det er en svær pointe at komme igennem med).

Minimælken kan næsten ikke undgå at møde hård konkurrence, når plantemælkene begynder at blive produceret i storskala og dykker ned under prisen på komælk.

Hakket død

Hakket kød er stadig betydelig bedre end plantefars, men det er også et produkt, som industrien i mange år har svigtet, hvor man har satset ensidigt, at det skulle være klart rødt og tage sig friskt ud i gasforpakket »beskyttende atmosfære«. Med klare negative konsekvenser for smag (intetsigende) og konsistens (gummiagtige orme, der væsker på panden).

Lige nu satser store og økonomisk stærke spillere herhjemme og i udlandet på at skabe kunstigt kød og kødlignende plantefars, og i takt med at kvaliteten går op og prisen dykker ned under hakket kød fra køer, så er der en god chance for, at et flertal af danskerne vil vælge det. Af »udelukkende økonomiske årsager«, som Tony Seba siger det.

Den prioritering er den danske forbruger nemlig opdraget til igennem årtier.

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden