Foto af mælk. Mælk solgt i januar som julemælk. Julehjerter på mælken.
Foto: Linda Johansen

Foto af mælk. Mælk solgt i januar som julemælk. Julehjerter på mælken.

Forbrug

Hverdagsanalysen: Når mælken smager af ingenting

Mejeriindustrien har vænnet os til, at mælk ikke skal smage af noget som helst. Nu kommer regningen.

Forbrug

I oktober interviewede jeg Silicon Valley-analytikeren Tony Seba, en vild og visionær herre, om elbiler, og hvordan de med et populær, moderne ord vil disrupte – omvælte – hele transportverdenen. Midt i samtalen kom han med en betragtning:

»Den næste store omvæltning bliver the disruption of the cow – disruptionen af koen. Den vil forsvinde, og det vil ske af udelukkende økonomiske årsager, ikke klima eller dyrevelfærd. Koen er simpelthen for ineffektiv i sin brug af land og ressourcer«, sagde han.

Jeg kom til at tænke på citatet, da jeg i denne uge stod i mit køkken og smagte på to nye typer plantemælk, den ene en mandelmælk, den anden en havremælk, begge i nye og ikke særlig praktiske pantflasker, der triller rundt, hvis man lægger dem på siden inde i køleskabet.

Det er firmaet Naturli’s nye storsats på plantedrikke, der er kommet ind i 1.800 supermarkeder på køl ved siden af komælken, og som skal tage 5 procent af markedet i år, hvis tingene går efter firmaets planer. Det kan man sagtens forestille sig, det gør: Mælkeskepsis og klimahensyn er i tidens ånd, og drikkene er blevet sat 5 kroner ned.

De to plantedrikke smager af ikke af meget. Mandelmælken især er nærmest renset for aromaer, og man skal koncentrere sig for at sætte et ophav på: Dyreriget? Planteriget? Mineralriget?

Mælk er bare koldt

Det er helt bevidst. Som innovationschefen fra Naturli’ har fortalt mig, er de designet og udviklet til at smage af så lidt som muligt – det er første gang, en produktudvikler har blæret sig med, hvor lidt hans produkt smagte af.

Det skyldes det enkle forhold, at de nye produkter skal konkurrere med minimælk, og minimælk smager ikke af noget særligt, sagde han. Det smager »mest af alt koldt«.

På alle måder er den nye mandelmælk det perfekte uskadelige produkt til den danske mælkeforbruger og samtidig levende anskuelsesundervisning for industrien i konsekvenserne af at have opdraget danske forbrugere til at indtage produkter, der smager så harmløst og glat som muligt.

For det er jo rigtigt, at danskernes yndlingsmælk smager af meget lidt, ikke mindst i forhold til rigtig fuldfed mælk, der har store og skønne variationer i smagsudtrykket, et produkt, hvor foder og race træder lysende klart frem. ’Le gout est dans la graisse’, som det hedder på en plakat i mit køkken: Smagen sidder i fedtet. Og fedt har minimælken ikke meget tilbage af.

Minimælken er altid blevet solgt på sin lave fedtprocent, der i 2015 blev reduceret yderligere fra 0,5 til 0,4 procent, uden at Arlas smagspaneler kunne smage forskel, og – som andre typer mælk – på sundhedstekniske egenskaber som indholdet af calcium og B12. Det er et produkt reduceret til tal og formler og biologi og dermed nemt at kopiere for enhver med et laboratorium og et godt markedsføringsbudget (nogle argumenterer for, at mælk har langt flere og mere komplekse sundhedsegenskaber, end ’havresaft’ har, men det er en svær pointe at komme igennem med).

Minimælken kan næsten ikke undgå at møde hård konkurrence, når plantemælkene begynder at blive produceret i storskala og dykker ned under prisen på komælk.

Hakket død

Hakket kød er stadig betydelig bedre end plantefars, men det er også et produkt, som industrien i mange år har svigtet, hvor man har satset ensidigt, at det skulle være klart rødt og tage sig friskt ud i gasforpakket »beskyttende atmosfære«. Med klare negative konsekvenser for smag (intetsigende) og konsistens (gummiagtige orme, der væsker på panden).

Lige nu satser store og økonomisk stærke spillere herhjemme og i udlandet på at skabe kunstigt kød og kødlignende plantefars, og i takt med at kvaliteten går op og prisen dykker ned under hakket kød fra køer, så er der en god chance for, at et flertal af danskerne vil vælge det. Af »udelukkende økonomiske årsager«, som Tony Seba siger det.

Den prioritering er den danske forbruger nemlig opdraget til igennem årtier.

Redaktionen anbefaler:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • 
    An image posted by Oscars show host Ellen DeGeneres (bottom row, 4th L) on her Twitter account shows movie stars, including Jared Leto, Jennifer Lawrence, Meryl Streep (bottom row L-3rd L), Channing Tatum, Julia Roberts, Kevin Spacey, Brad Pitt, Lupita Nyong'o, Angelina Jolie (top row L-R) and Bradley Cooper (bottom row, 2nd R), as well as Nyong'o's brother Peter (bottom row, R), posing for a picture taken by Cooper at the 86th Academy Awards in Hollywood, California March 2, 2014. The self-portrait tweeted by host DeGeneres and actors taken during Hollywood's annual Academy Awards ceremony on Sunday quickly became the most shared photo ever on Twitter. Picture taken March 2, 2014. REUTERS/Ellen DeGeneres/Handout via Reuters (UNITED STATES - Tags: ENTERTAINMENT MEDIA TPX IMAGES OF THE DAY PROFILE) ATTENTION EDITORS

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Oscarvært - det værste job i byen
    Hør podcast: Oscarvært - det værste job i byen

    Henter…

    På søndag er der Oscar-uddeling i Los Angeles. Og for første gang siden 1989 vil showet finde sted uden en vært – et job, som bliver kaldt det værste i Hollywood i øjeblikket. For i en tid, hvor alt er syltet ind i værdipolitiske diskussioner, kan ingen længere samle os alle i et fælles grin.

  • Kvinder efter flugt fra Baghouz i det østlige Syrien. Foto: Fadel Senna / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Hvad skal vi gøre med syrienskrigerne, deres koner og børn?
    Hør podcast: Hvad skal vi gøre med syrienskrigerne, deres koner og børn?

    Henter…

    USA’s tilbagetrækning fra Syrien har gjort spørgsmålet om de danske IS-krigere højaktuelt. Skal vi tage dem hjem igen, efter at de har kæmpet for et verdensomspændende islamisk kalifat? Og har vi en forpligtelse over for de danske børn, der er blevet født undervejs i kampene?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Overgreb i Guds navn
    Hør podcast: Overgreb i Guds navn

    Henter…

    I morgen byder pave Frans flere end 100 højtstående biskopper fra hele verden velkommen til topmøde i Vatikanet. Emnet øverst på dagsordenen er seksuelle overgreb mod børn begået af katolske præster. Men kan paven forhindre flere overgreb? Og er der overhovedet en fremtid for den katolske kirke?

Forsiden

Annonce