0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Nyt pantsystem træder så småt i kraft allerede til sommer

Ifølge Dansk Retursystem vil cirka 52 millioner flere flasker blive genanvendt med nyt pantsystem.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Finn Frandsen
Foto: Finn Frandsen

Gadefesten Distortion i København er et af de tidspunkter på året, hvor der kan samles pant i store mængder. Arkivfoto.

Forbrug
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Forbrug
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Til sommer begynder de første producenter at sætte pantmærker på juice- og saftflasker, når de tager hul på et nyt retursystem.

Sidste sommer meldte regeringen, at det udvidede pantsystem med saft- og juiceflasker af glas, plastik og metal træder i kraft i 2020.

Men allerede 1. juli kan nogle forbrugere opleve at aflevere nye flasker og få penge retur, skriver Dansk Retursystem i en pressemeddelelse.

»Som forbruger skal man blot holde øje med pantmærket. Så snart der er pantmærke på, kan du aflevere flasker i flaskeautomaten«, står der.

Forventningen er, at mere end 200 producenter og importører vil tilmelde produkter til det nye system i sidste ende.

Det vil betyde, at omkring 52 millioner flere flasker bliver genanvendt hvert år, lyder prognosen i pressemeddelelsen.

Udvidelse af systemet

Miljø- og Fødevareministeriet har mandag offentliggjort reglerne for udvidelsen af det nye system. Senest 1. november 2019 skal der være pant på produkterne.

Der er massive globale udfordringer med plastikforurening, og vi bruger mere og mere plastik, lyder det fra miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen (V).

»Udvidelsen af pantsystemet er ét af elementerne i regeringens plastikhandlingsplan. Systemet er flere gange blevet udvidet, når der har været et behov«.

»Det er senest sket to gange af borgerlige regeringer. Nu synes vi igen, der er et behov«, siger ministeren i en pressemeddelelse.

I det nuværende system er øl, sodavand, kildevand, iste og energidrikke blandt andet omfattet.

Men fremover vil også juiceprodukter og saftprodukter give penge retur i supermarkedernes pantautomater.

ritzau

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts