Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Nye regler har siden 1. maj skullet gøre det vanskeligere at kræve penge under bordet eller andre former ekstrabetaling ved andelsbolighandler. Der har de seneste år været blæst om andelsboligforeningerne både på grund af sorte penge og konkurser, hvor blandt andet Hostrups Have på Frederiksberg er konkurs.
Foto: Jens Dresling

Nye regler har siden 1. maj skullet gøre det vanskeligere at kræve penge under bordet eller andre former ekstrabetaling ved andelsbolighandler. Der har de seneste år været blæst om andelsboligforeningerne både på grund af sorte penge og konkurser, hvor blandt andet Hostrups Have på Frederiksberg er konkurs.

Forbrug
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Flere penge under bordet: Nye regler skal beskytte dig mod overpris, når du køber en andelsbolig

På to årtier er penge under bordet ved handler med andelsboliger blevet mere udbredt, viser rapport. Mest udbredt i hovedstaden og Aarhus.

Forbrug
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Det seneste årti er omfanget af penge under bordet og andre former for overpriser ved handler med andelsboliger steget, men nu skal nye regler dæmme op for ulovlighederne.

Sælgere af andelslejligheder skal fremover udlevere ’Vejledning til køber om prisfastsættelse af andelsboliger’ til køberne. Samtidig får køber nu tre års frist til at lægge sag mod sælger, hvis de opdager, at der er betalt overpris. Tidligere havde køber seks måneder fra det tidspunkt, hvor »overprisen er kendt eller burde være kendt« til at kræve penge tilbage fra sælger.

Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation (ABF) glæder sig over de nye regler, der giver køberne bedre mulighed for at vurdere om, prisen er den rigtige.

»Når en køber får den nye lovpligtige vedledning ved begyndelsen af en handel, så vil det hjælpe køber til at få et overblik over, hvad han eller hun har pligt til i forbindelse med et køb af andelsbolig«, siger direktør Jan Hansen fra ABF og understreger, at der er megen forvirring om andelskøb.

»Der er for eksempel nogle, der tror, at de har pligt til at købe et skab, hvis sælger siger, at skabet indgår i handlen. Men ingen køber har pligt til at købe nogen former for løsøre, og prisen på løsøre skal godkendes af bestyrelsen«, siger han.

De nye regler er et resultat af forliget ’mere robuste andelsboligforeninger’ fra 2017, som blev indgået af et bredt flertal i Folketinget.

I kølvandet på aftalen afdækkede en arbejdsgruppe, at der var kommet flere penge under bordet i forbindelse med andelsbolighandler siden begyndelsen af dette århundrede. Ved en undersøgelse i 2005 oplyste 2 procent af andelshaverne på landsplan, at de havde betalt penge under bordet for deres andelsbolig, mens 1 procent oplyste, at de havde betalt overpris for løsøre eller forbedringer.

Jeg er ret sikker på, at de nye regler vil få nogle af de sorte penge til at forsvinde

I årene fra 2015 til 2018 var det 6 procent, som fortalte, at de havde betalt penge under bordet for deres andelsbolig, mens 7 procent mente, at de havde betalt overpris for løsøre og forbedringer, viste en tilsvarende anonym undersøgelse, som arbejdsgruppen fik lavet. Og fænomenet er mest udbredt i København, på Frederiksberg og i Aarhus.

Man snyder ikke bedstemor

Advokat Henrik Qwist fra firmaet Qwist og Bræmer med speciale i andelsboliger fortæller, at langt de fleste andelsboligforeninger sælger deres lejligheder efter en obligatorisk venteliste, som foreningens bestyrelse administrerer.

»På den måde vælger sælger ikke, hvem der skal købe andelen. Det bliver så at sige umuligt for sælger at kræve penge af køber. Sælger kan jo ikke true med ikke at annullere handlen«, siger Henrik Qwist.

De fleste foreninger har så den undtagelse for ventelisten, at en andelshaver kan sælge til sin partner eller familie i lige linje: børn, forældre og bedsteforældre.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Men det er nok de færreste, som vil kræve penge under bordet, hvis de sælger deres andel til bedstemor«, siger Qwist.

Advokaten fortæller, at det typisk er store andelsforeninger, som har obligatoriske ventelister, mens det nok er andelshavere i mindre foreninger, som selv kan vælge køber. De nye regler vil næppe ændre lysten til at kræve penge under bordet, vurderer Henrik Qwist:

»Det er attraktivt at komme ind på andelsboligmarkedet i navnlig de store byer, så hvis mulighederne er der, kan det være fristende for en sælger at kræve penge under bordet, og omvendt kan køber også være villig til at betale et beløb under bordet for at få fat i en andel. Det ændrer endnu et dokument næppe på«.

Tror ikke på mirakler

Forbrugerrådet Tænk har også siddet med i arbejdsgruppen om penge under bordet, og deres repræsentant, seniorøkonom Morten Bruun Pedersen, var overrasket over stigningen i penge under bordet og andre former for overpris.

»Men ved nærmere eftertanke kan jeg godt forklare det med, at det er blevet dyrere at komme ind på for eksempel det københavnske boligmarked. Derfor kan man være fristet til at give noget ekstra for at få fat i en attraktiv andelsbolig«, siger Morten Bruun Pedersen, der har fidus til, at sælgers oplysningspligt over for køber kan få udryddet nogle af de ulovlig penge.

»Oplysningerne kan få nogle til at tænke sig om. Det må være en øjenåbner for sælgere at læse, at de risikerer fængselsstraf, hvis de modtager penge under bordet. Men udrydde dem kan reglerne nok ikke, for der er stærke økonomiske kræfter på spil«, siger økonomen.

I ABF medgiver Jan Hansen, at vejledningen ikke er en mirakelkur.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Hvis der er nogen, der vil kræve penge under bordet og godt tør gøre det, selv om man risikerer fængsel i op til fire måneder, så kan man ikke forhindre penge under bordet«, siger Jan Hansen, der dog ikke er tvivl om, at de nye regler vil virke.

»Jeg er ret sikker på, at de nye regler vil få nogle af de sorte penge til at forsvinde. Den nye lovpligtige vejledning, som sælger skal udlevere til køber, vil hjælpe flere købere til at vurdere, hvad der er den korrekte pris på andel. Men afskaffe penge under bordet 100 procent kan vi nok ikke«, siger Jan Hansen.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden