Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Ditte Valente
Foto: Ditte Valente

Skal vi absolut have den Europas højeste pensionsalder, spørger formand Lizette Risgaard fra Fagbevægelsens Hovedorganisation.

Forbrug
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Fagtoppen vil have opgør med stigning i pensionsalder til 69 år

Ringe arbejdsmiljø har ændret forudsætningerne for velfærdsforliget og dermed også for at hæve pensionsalderen, siger FH-formand Lizette Risgaard.

Forbrug
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Få dage inde i sin levetid kommer den nye socialdemokratiske regering under pres fra fagbevægelsens øverste top.

I et interview med Politiken sætter formanden for Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), Lizette Risgaard, spørgsmålstegn ved en hjørnesten i velfærdsforliget fra 2006, der ofte bliver betegnet som grundlaget for velfærdssamfundets økonomi. Lizette Risgaard mener således ikke, at aldersgrænsen for folkepension per automatik bør stige og stige, som velfærdsaftalen ellers lægger op til.

»Det er ikke noget mål i sig selv, at Danmarks befolkning er dem, som skal arbejde længst i Europa. Det, der må være målet, er, at danskerne får flere gode år på arbejdet. Vel at mærke samtidig med at de får mulighed for en værdig tilbagetrækning«, siger Lizette Risgaard, der er formand for 1,4 millioner lønmodtagere.

Som led i velfærdsforliget skal Folketinget næste år beslutte, om man vil hæve pensionsalderen til 69 år med virkning fra 2035. Aftalen har det sigte, at danskernes pensionsalder skal stige i takt med levealderen. Velfærdsaftalen blev indgået i 2006 som et bredt politisk forlig mellem den daværende V-K-regering, Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet og Radikale Venstre.

Socialdemokratiet har allerede tilkendegivet, at man som regeringsparti vil sætte sig i spidsen for at vedtage en yderligere stigning i pensionsalderen. Men selv om Lizette Risgaard understreger, at hun bakker op om velfærdsforliget, slår hun samtidig fast, at forudsætningerne for forliget ikke længere er opfyldt.

»Når folkepensionsalderen blev hævet, så skulle politikerne på den anden side også sørge for, at arbejdsmiljøet på arbejdspladserne var i orden og blev forbedret. Det har politikerne ikke holdt. Vi er simpelthen bagud på arbejdsmiljødelen af velfærdsforliget«, siger Lizette Risgaard. Efter hendes opfattelse halter vi blandt andet efter på teknologi, der kan gøre arbejdslivet mindre nedslidende. Og så efterlyser hun, at der bliver frigivet flere penge fra Forebyggelsesfonden.

»Hvis der bliver lavet en ordning med ret til tidlig pension og gjort større indsats for et bedre arbejdsmiljø, så vil det lette forudsætningerne for at hæve folkepensionsalderen i 2020«, siger FH-formanden.

Netop retten til tidlig folkepension til nedslidte har statsminister Mette Frederiksen (S) gjort til sin vigtigste mærkesag, og beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) har sagen som sin førsteprioritet.

Peter Hummelgaard slår fast, at Socialdemokratiet står bag velfærdsforliget og planen om at hæve pensionsalderen til 69 år. Den nye minister vil ikke udtale sig konkret om nedslidtes ret til tidlig pension.

»Men omvendt vil jeg sige, at justeringen af pensionsalderen er en kæmpe tilskyndelse til Folketingets partier om at melde sig på banen og sikre en ret til tidlig folkepension«, siger Hummelgaard.

DF åbner for opgør

I Dansk Folkeparti åbner beskæftigelsesordfører Bent Bøgsted, der var med til at lave velfærdsforliget for 13 år siden, til gengæld for et opgør med den støt stigende folkepensionsalder.

»Jeg kan sagtens forestille mig, at vi stopper ved en pensionsalder på 68 år. Det afhænger af, hvordan middellevetiden udvikler sig, hvordan helbredet er hos dem, der er på arbejdsmarkedet, og de økonomisk forudsætninger. Det er ikke pr. automatpilot, at folkepensionsalderen bliver hævet. Det er en konkret vurdering af forudsætningerne«, siger Bent Bøgsted.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Hos Radikale Venstre ser man overhovedet ikke grund til at »trykke på pauseknappen« i forhold til køreplanen i velfærdsforliget.

»Det er noget af det dyreste overhovedet, når raske mennesker går på pension og stopper med at betale skat og i stedet modtager pension fra det offentlige«, siger beskæftigelsesordfører Rasmus Helveg Petersen.

Venstre mener, at betingelserne for at hæve pensionsalderen er opfyldt.

»Vi har en stigende middellevetid, vi har lavet en stor aftale om arbejdsmiljø, der tilfører området mange flere ressourcer, og indgået en aftale om seniorpension, der kan tage hånd om nedslidte«, siger beskæftigelsesordfører Hans Andersen (V).

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden