Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.
Spørgeskema om automatisk oplæsningFå dage inde i sin levetid kommer den nye socialdemokratiske regering under pres fra fagbevægelsens øverste top.
I et interview med Politiken sætter formanden for Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), Lizette Risgaard, spørgsmålstegn ved en hjørnesten i velfærdsforliget fra 2006, der ofte bliver betegnet som grundlaget for velfærdssamfundets økonomi. Lizette Risgaard mener således ikke, at aldersgrænsen for folkepension per automatik bør stige og stige, som velfærdsaftalen ellers lægger op til.
»Det er ikke noget mål i sig selv, at Danmarks befolkning er dem, som skal arbejde længst i Europa. Det, der må være målet, er, at danskerne får flere gode år på arbejdet. Vel at mærke samtidig med at de får mulighed for en værdig tilbagetrækning«, siger Lizette Risgaard, der er formand for 1,4 millioner lønmodtagere.
Som led i velfærdsforliget skal Folketinget næste år beslutte, om man vil hæve pensionsalderen til 69 år med virkning fra 2035. Aftalen har det sigte, at danskernes pensionsalder skal stige i takt med levealderen. Velfærdsaftalen blev indgået i 2006 som et bredt politisk forlig mellem den daværende V-K-regering, Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet og Radikale Venstre.
Socialdemokratiet har allerede tilkendegivet, at man som regeringsparti vil sætte sig i spidsen for at vedtage en yderligere stigning i pensionsalderen. Men selv om Lizette Risgaard understreger, at hun bakker op om velfærdsforliget, slår hun samtidig fast, at forudsætningerne for forliget ikke længere er opfyldt.
»Når folkepensionsalderen blev hævet, så skulle politikerne på den anden side også sørge for, at arbejdsmiljøet på arbejdspladserne var i orden og blev forbedret. Det har politikerne ikke holdt. Vi er simpelthen bagud på arbejdsmiljødelen af velfærdsforliget«, siger Lizette Risgaard. Efter hendes opfattelse halter vi blandt andet efter på teknologi, der kan gøre arbejdslivet mindre nedslidende. Og så efterlyser hun, at der bliver frigivet flere penge fra Forebyggelsesfonden.
»Hvis der bliver lavet en ordning med ret til tidlig pension og gjort større indsats for et bedre arbejdsmiljø, så vil det lette forudsætningerne for at hæve folkepensionsalderen i 2020«, siger FH-formanden.
Netop retten til tidlig folkepension til nedslidte har statsminister Mette Frederiksen (S) gjort til sin vigtigste mærkesag, og beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) har sagen som sin førsteprioritet.
Peter Hummelgaard slår fast, at Socialdemokratiet står bag velfærdsforliget og planen om at hæve pensionsalderen til 69 år. Den nye minister vil ikke udtale sig konkret om nedslidtes ret til tidlig pension.
»Men omvendt vil jeg sige, at justeringen af pensionsalderen er en kæmpe tilskyndelse til Folketingets partier om at melde sig på banen og sikre en ret til tidlig folkepension«, siger Hummelgaard.
DF åbner for opgør
I Dansk Folkeparti åbner beskæftigelsesordfører Bent Bøgsted, der var med til at lave velfærdsforliget for 13 år siden, til gengæld for et opgør med den støt stigende folkepensionsalder.
»Jeg kan sagtens forestille mig, at vi stopper ved en pensionsalder på 68 år. Det afhænger af, hvordan middellevetiden udvikler sig, hvordan helbredet er hos dem, der er på arbejdsmarkedet, og de økonomisk forudsætninger. Det er ikke pr. automatpilot, at folkepensionsalderen bliver hævet. Det er en konkret vurdering af forudsætningerne«, siger Bent Bøgsted.
