Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Louise Herrche Serup
Foto: Louise Herrche Serup

  Det er blevet populært at leje et elløbehjul, hvis man skal hurtig omkring i byen

Forbrug
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Elløbehjul ligger og roder alle vegne: 13 firmaer vil opstille tusindvis af elløbehjul i København - få får lov

Nye regler lægger loft over, hvor mange elløbehjul der må være på de københavnske gader, men spørgsmålet er, om reglerne kan håndhæves.

Forbrug
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Elløbehjulene har holdt deres indtog i København for længst, men først nu kommer der retningslinjer for elløbehjul og udlejningscykler i landets hovedstad. Der bliver lagt et loft over, hvor mange elløbehjul og cykler til udlejning, der må være i byen.

»Jeg er meget forbeholden over for et stort antal elløbehjul på byens gader. Der er i forvejen fyldt godt op på cykelstierne, hvor elløbehjulene også skal være«, siger Lars Weiss, der er socialdemokraternes gruppeformand på rådhuset og medlem af Teknik- og Miljøudvalget.

Det var et flertal af socialdemokraterne og den øvrige venstrefløj, som på sidste møde i Borgerrepræsentationen inden sommerferien vedtog, at der af »hensyn til fremkommeligheden, særligt for fodgængere« højst må opstilles 3.000 elløbehjul og 3.000 udlejningscykler på kommunens arealer.

I indre by, som blandt andet omfatter de store stationer, må der højst være 200 elløbehjul og et tilsvarende antal udlejningscykler. Og i selve bykernen, Middelalderbyen, må der højst være 40 elløbehjul og 40 udlejningscykler.

To-årigt forsøg med Elløbehjul

Den tidligere regering vedtog en toårig forsøgsperiode for elløbehjul, som begyndte ved årsskiftet, men først nu kommer der regler i København. Det gesvindte transportmiddel har ellers allerede fundet sin plads på de københavnske gader og pladser. Ingen ved dog, hvor mange elløbehjul, der er i København i øjeblikket, men antallet skal formentlig tælles i tusinder, hvis ikke titusinder.

Da fristen for at ansøge om tilladelse til opstilling udløb 30. juni, var der kommet ansøgning om opstilling af mere end 20.000 elløbehjul og udlejningscykler.

13 virksomheder har søgt om tilladelse til opstilling af samlet set 4.131 løbehjul og cykler i Middelalderbyen, ved de store stationer og handelsgaderne, oplyser Teknik- og Miljøforvaltningen. Oven i det er der søgt om tilladelse til at opstille yderligere 16.635 elløbehjul og cykler i den resterende del af byen.

Forvaltningen oplyser, at interessen overstiger forventningerne, og at de regner med tidligst »at kunne udstede tilladelser i løbet af efteråret«, hvor det altså blot er knap hver tredje ansøgning, som kan imødekommes. Der vil blandt andet blive lagt vægt på fremkommelighed, æstetik og bæredygtighed, når der uddeles tilladelser.

Borgerlig skepsis

På den borgerlige side i Borgerrepræsentationen er det konservative medlem af Teknik- og Miljøforvaltningen Jakob Næsager godt træt af det ’wild west’, der hersker med elløbehjul i de københavnske gader.

»Det kaos med løbehjul, som der er nu, kan vi ikke være tjent med. Vi går ind for, at der bliver lavet regler, men det skal ikke være regler, som ikke reelt forsøger at spænde ben for elløbehjul i København. Når staten vil have en forsøgsperiode med elløbehjul, så bliver vi nødt til at spille med i København«, siger Jakob Næsager.

Næsager tvivler på, at de regler, som Borgerrepræsentationen nu har vedtaget, kommer til at virke.

»Rygtet siger, at der er op mod 20.000 elløbehjul i København i øjeblikket, så det er tusindvis af elløbehjul, vi skal have væk fra gaderne. Det er meget vanskeligt«, siger Jakob Næsager og forklarer:

»Hvis kommunen opdager et elløbehjul, som ikke har tilladelse til at stå, hvor det står, så kan vi give et påbud om at fjerne det. Det har ejeren så 14 dage til at gøre, og hvis det ikke er sket, er det op til politiet at få fjernet elløbehjulet«.

De konservative havde hellere set en aftale med virksomhederne bag elløbehjulene. På samme linje er de radikale, som heller ikke tror, at de nye regler kommer at virke.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Vi så gerne, at der blev lavet et code of conduct i samarbejde med de virksomheder, som udlejer elløbehjulene«, siger gruppeformand og medlem af Teknik- og Miljøudvalget Mette Annelie Rasmussen (RV).

»Jeg kan godt forstå, hvis københavnerne er ved at være trætte af løbehjul over alt, men det ville være smartere at lave en aftale med virksomhederne bag elløbehjulene, så var der større chance for, at de ville blive efterlevet«, siger hun videre.

Elløbehjulene har været genstand for massiv kritik fra ikke mindst fodgængere og cyklister, som er blevet eller har været lige ved at blive torpederet af et hurtigtkørende løbehjul. Og seneste har Københavns Politi i weekenden snuppet 28 førere af elløbehjul, som var påvirket af spiritus eller euforiserende stoffer.

»Hvis vi lavede et code of conduct, kunne vi for eksempel aftale, at de blev samlet om aften, så elløbehjulene ikke stod og fristede værtshusgæster på vej hjem«, siger Mette Annelie Rasmussen.

Hos socialdemokraterne erkender Lars Weiss, at det kan blive vanskeligt at få overholdt loftet over antallet af elløbehjul.

»Med det nuværende lovgrundlag, så kan det blive svært at skride ind overfor elløbehjul uden tilladelse«, siger gruppeformanden.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden