Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Peter Klint
Foto: Peter Klint

ARKIVFOTO.

Forbrug
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Forbrugernes syn på dansk økonomi er det mørkeste siden de slikkede sårene fra finanskrisen

De danske forbrugere ser fortsat positivt på egen økonomi, men ser stadig mere skeptisk på dansk økonomi.

Forbrug
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

De danske forbrugere er blevet en anelse mindre positive den seneste måned.

Forbrugertilliden fra Danmarks Statistik, der laves via en rundspørge, var på 4,3 i september. Det er et fald fra 6,3 i august.

Udviklingen dækker over, at forbrugerne er blevet lidt mindre optimistiske - men dog fortsat positive - omkring deres egen økonomiske situation og fremtidsudsigterne.

Til gengæld ser forbrugerne mere skeptisk på dansk økonomi, og sortsynet har ikke været mere negativt siden slutningen af 2011. Det var tiden, hvor Danmark stadig slikkede sårene fra finanskrisen.

Ifølge Louise Aggerstrøm Hansen, der er privatøkonom i Danske Bank, er forbrugerne blevet opmærksomme på den uro, der ses rundt i verden.

Hun fremhæver handelskrigen mellem Kina og USA, brexit og tegn på faldende vækst i verden.

Trods det mere negative syn ser hun gode perspektiver for forbrugernes privatøkonomi.

»Vi bliver ved med at få flere penge mellem hænderne, renterne er lavere end nogensinde, og boligmarkedet er i fremgang i det meste af landet«.

»Det giver luft i økonomien. Samtidig er dansk økonomi noget mere robust overfor, hvis der skulle komme en afmatning internationalt«, skriver hun i en kommentar.

Forsigtighed kan være et problem

Det mere negative syn på dansk økonomi hos forbrugerne kan dog give anledning til panderynker. Sådan lyder det fra Søren V. Kristensen, der er chefanalytiker i Sydbank.

»Hvis den bekymring betyder, at forbrugerne er mere forsigtige, kan det være et problem. Privatforbruget udgør omkring halvdelen af vores økonomi og har de seneste år været den store vækstmotor i Danmark«.

»Privatforbruget er særligt vigtigt i en situation, hvor den anden store vækstmotor i dansk økonomi - eksporten - ikke kører på fuldt blus«.

»Det skyldes, at vi ser modvind på mange af vores eksportmarkeder, hvor vi på det seneste har set negativ vækst i Tyskland og Storbritannien og flad vækst i Sverige«, siger Søren V. Kristensen.

ritzau

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden