Kaare Birch: Jeg købte huset på billedet her i august på trods af den lidt triste gavl, men faktisk er det et fint lille, prunkløst hus. Der sidder tråde på gavlen, og først troede jeg, at den forrige ejer var blevet pålagt at fjerne planten for at lette den fælles græssåning. Derfor udkastede jeg en snedig plan om at plante rådhusvin på hver side, som så kunne føres over på gavlen ... Det har nu vist sig, at der ingen restriktioner er for at plante.
Jeg synes stadig, at en centralt plantet vin (rådhusvin) vil være smuk til de grågule sten, men er bekymret for, om den dels vokser for hurtigt op over taget, dels, om bladene vil virke for store i forhold til den lille bygning, som jo sandt at sige ikke er et rådhus.
Hvad er din mening? Du må gerne foreslå noget helt andet. Gavlen er 10 meter bred og ca. 5 meter høj. Den vender stik vest.
Søren Ryge Petersen: Da jeg så billedet, troede jeg, at det var et eksempel på Danmarks kedeligste forhave. Men da jeg læste brevet, blev jeg glad, for du har jo ret. Det råber på liv. Det enkleste er det, du selv har i tankerne: en klatreplante, der simpelt hen dækker hele gavlen i løbet af få år. Det gør rådhusvinen, men kun halvdelen af året, for den smider bladene nu. Derimod er vedbend og klatrehortensia stedsegrønne. Sidstnævnte får smukke hvide blomster i skærme. Alle tre er selvhæftende og vil vokse videre på de andre vægge og hen over taget. Det er ikke noget problem. En årlig klipning er overskuelig.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Læs artiklen nu, og få Politiken i 30 dage
Få adgang til hele Politikens digitale univers nu for kun 1 kr.
Læs videre nuEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her