0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Gravides kostvaner smitter af på teenagebarnet

Hvis mor har spist for meget sukker, for lidt kostfibre og for meget salt under graviditeten, er der en vis sandsynlighed for, at det samme gælder barnets spisevaner helt op i teenageårene, viser ny dansk forskning.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Peter Hove Olesen
Foto: Peter Hove Olesen

Ny dansk forskning viser, at det kan ses i børns kost helt op i 14-års alderen, hvad deres mor spiste under graviditeten.

Forbrug
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Forbrug
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Vi starter lige med en beroligelse: Du behøver ikke at grave dig ned i et sort hul af dårlig samvittighed, bare fordi du elskede saltlakrids, stegt flæsk eller sandkage under din graviditet.

Når det så er sagt, så kan den gravides spisevaner påvirke den måde, barnet spiser på senere i livet, viser forskning fra Statens Serum Institut (SSI), der netop er blevet publiceret i det videnskabelige tidsskrift PLOS Medicine.

Forskerne har delt den fødevarer, mødre og teenagebørn spiser, op i otte grupper og givet hver af de adspurgte mødre og deres børn en karakter for, hvordan de har levet og lever op til de officielle kostråd i hver kostgruppe, for eksempel mindre sukker og salt, 600 g frugt og grønt og flere kostfibre, oplyser projektleder Anne Ahrendt Bjerregaard fra SSI.

»Når man ser på de otte fødevaregrupper og samler pointene, så kan den enkelte enten ligge højt eller lavt. Og har moderen under graviditeten en høj score og dermed en kost, der ligger tæt op ad de officielle kostråd, så har det 14-årige barn det ofte også. Det samme gælder, hvis moderen har en lav score«, siger Anne Ahrendt Bjerregaard.

Forskerne har ikke spottet forskelle på de specifikke fødevarer, så de kan for eksempel ikke sige, om en mor med en sød tand også får et barn med hang til søde sager.

Opdragelse spiller ind

Men resultaterne kan blandt andet bruges, når forskerne vil se på, hvilke faktorer, der øger risikoen for hjertekarsygdomme, sukkersyge, kraftig overvægt eller astma. Her bør man tage både moderens og barnets egne kostvaner og adfærd i betragtning, viser den nye undersøgelse.

Men hvordan ved I, om det ikke bare er gennem barnets liv, at det er blevet påvirket af morens kostvaner?

»Vi har set på det rent statistisk ved også at tage hensyn til morens nuværende kostvaner, som er målt samtidig med at barnet var 14 år. Ved at se på morens kostindeks, kan vi se, at maden under graviditeten kan forklare omkring 14 procent af de kostpræferencer, som barnet ender med at have, når det er 14 år gammelt«, siger Anne Ahrendt Bjerregaard.

Så man kan godt nå at påvirke sit barn med sunde spisevaner senere, selv om man har spist usundt under graviditeten?

»Ja, bestemt, for eksempel spiller opdragelse og anden påvirkning fra familien og andre omgivelser stadig ind«, siger Anne Ahrendt Bjerregaard.

19.582 mor-barn par

SSI’s viden om deltagernes kostvaner baserer sig på den omfattende ’Bedre sundhed i Generationer’ undersøgelse, hvor 90.000 kvinder i årene 1996 til 2003 blev spurgt om deres spisevaner under graviditeten. Senere har 34.000 af de adspurgte kvinders børn i 14-års alderen udfyldt et skema om deres kostvaner.

»Ud fra det stod vi med 19.582 mor-barn par, og vi er meget taknemmelige for, at mødre og børn har villet afsætte tid til at besvare skemaerne, som nogle nok har oplevet som lidt vanskelige at udfylde. Svarene vil ekstremt værdifulde for fremtidig udforskning af ernæringsmæssige årsager til sygdomme som for eksempel hjertekarsygdomme, cancer og diabetes«, siger projektlederen.

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Læs mere