0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Købmænd vil bruge betalingskort til at tjekke alder ved alkoholsalg

De Samvirkende Købmænd så gerne, at et betalingskort automatisk blev afvist, hvis kunden er for ung.

Forbrug
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

De Samvirkende Købmænd vil gerne have, at deres medlemmer kan lave alderskontrol via betalingskort, så kort automatisk bliver afvist, hvis køberen er for ung til at foretage køb af eksempelvis alkohol eller tobak.

Det skriver De Samvirkende Købmænd i en pressemeddelelse.

»Ved at lægge alderskontrollen over på kundens betalingskort, så minimerer vi kassemedarbejderens vurdering«.

»Kassemedarbejderen skal stadig bruge sin sunde fornuft. Men i de grænsetilfælde, hvor der kommer en 14-15-16-årige ind og typisk forsøger at købe cigaretter, vil kunde blive bremset«, siger vicedirektør i foreningen Claus Bøgelund Nielsen.

Reglerne for, hvornår hvem kan købe hvad, er blevet mere komplicerede. Eksempelvis er aldersgrænsen forskellig alt efter, om man køber alkohol over eller under 16,5 procent og forskellig alt efter, om man vil købe et skrabelod eller en tipskupon.

Claus Bøgelund Nielsen understreger, at det stadig 100 procent skal være butikkens ansvar at sikre, at der ikke sker salg til mindreårige.

»Det vil aldrig være butikkens ansvar at leve op til gældende lovgivning. Og det er derfor, vi gerne vil have denne her løsning. Og derfor vi gerne selv vil betale for den«.

»Vi forventer ikke, at nogen kommer og forærer os den. Det er vores ansvar«, siger vicedirektøren.

Ifølge foreningen bruger ganske få unge kontanter, og en automatisk screening via Nets vil derfor være en stor hjælp. Derfor har De Samvirkende Købmænd også undersøgt muligheden for den digitale kontrol i en længere periode.

»Nets vil være i stand til at levere løsningen til butikkerne i et halv år tid. Men det kræver, at bankerne kan levere data til Nets om, hvor gamle kortholderne er«.

»Den dialog er stadig i gang med bankerne«, siger Claus Bøgelund Nielsen.

ritzau

Annonce

Læs mere