Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Jens Dresling
Foto: Jens Dresling
Forbrug
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

»Elløbehjulet er det farligste transportmiddel på de danske veje«: Flere hundrede kom til skade sidste år

De fleste kommer til skade i soloulykker, og totredjedele slår sig så alvorligt, at de bliver hentet af ambulance efterfølgende.

Forbrug
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Det er med en vis risiko, når brugere af elløbehjul dropper bentøjet og begiver sig gennem byen på de elektriske hjul.

Det viser en opgørelse, som Region Hovedstaden har offentliggjort.

Elløbehjulene blev under en forsøgsordning gjort lovlige i januar 2019, og siden er op mod 300 personer kommet til skade i ulykker, hvor elløbehjul har været involveret.

»Det er alvorlige tal«, siger Niels Agerholm, lektor på Aalborg Universitet og sektionsleder for Veje, Trafik og Transport.

»Forskningen peger på, at det er ti gange så farligt at køre på elløbehjul, som det er at cykle«, siger han.

Og selv om de 300 ulykker ikke er mange sammenlignet med de op mod 14.000, som årligt kommer til skade på cykel, så er tallet højt, påpeger Niels Agerholm.

»Kigger man på antallet af kørte kilometer, er der væsentligt flere ulykker per kilometer på elløbehjul, end noget andet transportmiddel. Det gør elløbehjulet til det farligste transportmiddel på de danske veje«, siger han.

Roder sig selv ud i ulykker

Elløbehjulene blev lovlige som en forsøgsordning 1. januar 2019, og siden er 256 elløbehjulsbrugere og 27 fodgængere kommet til skade i ulykker, hvor fartmaskinerne har været involveret.

Skaderne går fra overfladiske skrammer til kraniebrud, og kun i 2,7 procent af tilfældene har de tilskadekomne brugt hjelm.

Det seneste halve år er ulykkerne desuden blevet mere alvorlige.

Mens cirka halvdelen af de tilskadekomne blev hentet af en ambulance i den første halvdel af 2019, steg det tal i sidste halvdel af året til totredjedele.

Tallene viser desuden, at knap ni ud af ti falder i soloulykker, mens hele 34 procent af elløbehjulsbrugerne har været under påvirkning af enten alkohol eller stoffer, når de er kommet til skade.

Politikerne må gøre noget

Ideen med de elektriske løbehjul var oprindeligt et grønt alternativ, der kunne erstatte de korte bilture i byen. Men det har vist sig, at det ikke er tilfældet. Forskningen viser derimod, at elløbehjulene i højere grad bliver brugt af folk, som ellers ville være gået eller cyklet.

Og med de første eksempler på dødsfald og med de nye tal fra Region Hovedstaden er berettigelsen for elløbehjulene faldende. Men de bør ikke nødvendigvis forbydes, siger Niels Agerholm:

»Jeg mener ikke, at løsningen er at forbyde løbehjulene, for folk skal nok finde veje til at bruge dem alligevel. Men der er masser, man kan gøre for at regulere området. Man kan pålægge operatørerne forskellige fartgrænser forskellige steder i byen, og man kan stille øgede krav til, hvordan løbehjulene må parkeres«, siger Agerholm og peger på, at mange af de alvorligt tilskadekommende også er gående, der skvatter i løbehjulene.

Samlet set mener Niels Agerholm, at politikerne bør reagere på de nye tal.

»Det synes jeg. Vi har haft de første dødsfald, og folk slår sig rigtig rigtig meget på de her løbehjul på grund af den høje fart, så det mener jeg, man bør«.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden