Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Miriam Dalsgaard
Foto: Miriam Dalsgaard

Arkivfoto.

Forbrug
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Børn ned til ti år går i solarie trods øget kræftrisiko

Det skader børn mere end voksne at gå i solarie, og en ny undersøgelse viser, at børn ned til ti år tager sol.

Forbrug
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Uv-stråler i solarierne er ikke uvante blandt børn og unge. Det viser en undersøgelse, som Kræftens Bekæmpelse og Trygfonden står bag.

I den er 1.000 unge i alderen 15-20 år blevet spurgt til deres solarievaner, og hvornår de første gang lagde sig ind under de kunstigt fremstillede uv-stråler.

Undersøgelsen er ifølge organisationerne repræsentativ i forhold til køn, alder og region.

Den viser, at hver tredje i aldersgruppen har prøvet at gå i solarie, og ved første tur i solariekabinen var hver femte af dem mellem 10 og 13 år gammel.

Den tidlige debut bekymrer Peter Dalum, som er projektleder i Kræftens Bekæmpelse og Trygfondens Solkampagne.

»Uv-stråling er farligere, jo yngre man er. Det skyldes, at celledelingen sker hyppigere, når kroppen stadig er under udvikling«, siger Peter Dalum.

Kan øge risiko for kræft

Han mener, at det er afgørende at få børn og unge ud af solarierne, da modermærkekræft er den kræftform, der hyppigst rammer de 15-34-årige.

Går man i solarie, øges risikoen for at få modermærkekræft med 20 procent. Lægger man sig under uv-strålerne, inden man fylder 35 år, er risikoen forøget med 59 procent.

Selv om andelen af solariebrugere er mindsket det seneste årti, skal der mere drastiske skridt end informationskampagner til for at hjælpe de unge, mener Peter Dalum.

»Sundhedsmæssigt er det helt forkert, at så unge går i solarie, og jeg synes, at det er noget, som vi som samfund skal gøre noget ved«.

»Derfor foreslår vi, at vi skal have en 18-års aldersgrænse for at gå i solarie, ligesom man har i næsten alle andre vesteuropæiske lande«, siger han.

I undersøgelsen blev de 15-20-årige spurgt til, om de mener, at der bør indføres en aldersgrænse for solarie på 18 år. Det syntes 62 procent.

Ingen aldersgrænse i Danmark

Danmark er et af de eneste lande i EU, der ikke har eller er ved at indføre en aldersgrænse på området.

Selv om solariebrug er et personligt valg, mener Jette Jul Bruun, der er underdirektør i Trygfonden, at børn og unge ikke i samme grad indser alvoren ved det.

»Børn og unge kan ikke nødvendigvis overskue konsekvenserne af deres handlinger på længere sigt, og derfor er det vigtigt, at der ud over information også er nogle rammer, der sikrer, at de helt unge ikke udsættes for den stærke uv-stråling fra solarier«, siger hun i en pressemeddelelse.

Hver år konstateres omkring 2300 tilfælde af modermærkekræft i Danmark. Årligt dør cirka 285 af kræftformen.

ritzau

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden