Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Lars Poulsen
Foto: Lars Poulsen

Viagogo bliver blandt andet kritiserer for høje billetpriser til EM for herrer i fodbold. Arkivfoto.

Forbrug
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Omstridt billettjeneste bliver meldt til politiet for vildledende priser

Forbrugerombudsmanden har politianmeldt Viagogo, der sælger dyre billetter til fodboldkampe og koncerter.

Forbrug
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Forbrugerombudsmanden har politianmeldt den omstridte billettjeneste Viagogo til politiet for vildledende priser.

Det fremgår af en pressemeddelelse.

Forbrugerombudsmanden har modtaget mange klager fra forbrugere, der har oplevet, at moms og gebyrer ikke var indregnet i de billetpriser, der blev vist på Viagogos hjemmeside.

Det er ifølge Forbrugerombudsmanden i strid med reglerne. Billettjenesten sælger billetter til blandt andet fodboldkampe og koncerter.

»Hvis en virksomhed ikke viser den endelige pris inklusive moms og gebyrer, så fremstår produktet billigere, end det reelt er«, siger forbrugerombudsmand Christina Toftegaard Nielsen i pressemeddelelsen.

»Det kan påvirke en forbruger til at tage en anden beslutning, end han eller hun ville have gjort, hvis virksomheden havde oplyst den fulde pris, inden forbrugeren begyndte sin bestilling«, siger hun.

Hård kritik fra politikere

Viagogo er grundlagt i Storbritannien, men er registreret i Schweiz.

Forbrugerombudsmanden vurderer alligevel, at Viagogo kan retsforfølges.

Det hænger sammen med, at markedsføringen og hjemmesiden er rettet mod danske forbrugere.

Sagen er overdraget til anklagemyndigheden. Den skal nu vurdere, om der skal rejses tiltale. Viagogo risikerer en bøde for at have brudt loven.

Viagogo er overrasket over, at Forbrugerombudsmanden har anmeldt selskabet. Det skriver Viagogo i en mail.

»Over det seneste år har Viagogo arbejdet kontinuerligt med at lave ændringer på vores platform for at øge transparensen om billetpriser og tilhørende gebyrer og har delt de ændringer med Forbrugerombudsmanden«.

Der har fra mange sider været hård kritik af Viagogo gennem årene. Selskabet er kritiseret for at sælge billetter til overpriser.

Der har også været fokus på Viagogo i Folketinget. Men det har vist sig svært at gøre noget ved selskabet. Det skyldes blandt andet, at bevisførelsen er tung.

Sidste år droppede de britiske konkurrencemyndigheder at gå videre med en sag. Det skyldtes, at Viagogo havde levet op til en række påbud.

Den britiske vagthund efterlyste dog stærkere muskler til at gribe ind over for selskabet.

Google satte sidste år foden ned over for Viagogo, der ikke længere kan købe sig til høje placeringer hos søgemaskinen.

Dermed vil Viagogo ikke være blandt de første visninger, når man søger efter billetter på Google.

ritzau

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden